Arbejdsmigration (udenlandsk arbejdskraft)

Arbejdsmigration bruges oftest om arbejdstagere der rejser fra et land til et andet for at arbejde. I princippet kunne man også tale om ’intern’ arbejdsmigration, når arbejdstagere flytter indenfor det samme lands grænser for at finde arbejde. Langt de fleste samfund har således oplevet en løbende urbanisering, der kan betragtes som en form for arbejdsmigration fra land til by.

I nyere tid har Danmark oplevet arbejdsmigration i form af 1960’ernes og 1970’ernes såkaldte ’gæstearbejder’, som kom hertil fra særligt Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Disse arbejdstagere blev inviteret til Danmark for at afhjælpe en kraftig mangel på arbejdskraft. Mange forestillede sig dengang, at disse gæstearbejdere ville rejse hjem, når danske virksomheder ikke længere havde brug for dem, men en del blev her permanent.

Danmark oplever i dag særligt arbejdsmigration indenfor rammerne af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Efter EU-udvidelsen i 2004 er antallet af EU-borgere på det danske arbejdsmarked steget kraftigt. Dertil kommer arbejdsmigration indenfor rammerne af særordninger (fx Jobkortordning), der giver kvalificeret arbejdskraft fra lande udenfor EU/EØS nemmere adgang til Danmark. Disse former for arbejdsmigration hjælper løbende med at undgå arbejdskraftmangel indenfor specifikke typer af jobs. Som sådan er der mange samfundsmæssige fordele ved arbejdsmigration.

Arbejdsmigration er dog ikke problemfrit. Selve betegnelsen ’arbejdsmigration’ indebærer en antagelse om, at den primære årsag til at migrere er nyt arbejde. Men folk kan have meget forskellige og sammensatte grunde til at bevæge sig over grænser og de kan også have lyst til at blive selvom der ikke længere er job til dem.

En central problemstilling i forhold til arbejdsmigration er, at arbejdsmigranter fra socioøkonomisk dårligere stillet lande kan have helt andre erfaringer med fx arbejdsliv, løn- og arbejdsvilkår. Deres tilstedeværelse på eksempelvis det danske arbejdsmarked kan derfor umiddelbart komme til at fremstå som en trussel mod danske arbejdstageres arbejde og løn, fordi arbejdsmigranterne sommetider er villige til at arbejde på ringere vilkår end danskerne. 

Det skal dog understreges, at arbejdsmigration kan påvirke arbejdsmarkeder på mange forskellige måder, og at en meget stor del af den arbejdsmigration, der sker til Danmark, er relativt uproblematisk. Udover at erstatte danske arbejdstagere (direkte eller indirekte), kan den udenlandske arbejdskraft f.eks. afhjælpe reel arbejdskraftmangel (specielt under højkonjunkturer) eller komplementere danske arbejdstagere, så disse får forbedret deres løn og vilkår. Andre gange udfylder eller skaber udenlandske arbejdstagere jobs, der er afhængige af tilstedeværelsen af relativ billig arbejdskraft, og som danske arbejdstagere ikke er interesserede i. 


© FAOS, 2019