Resumeer februar 2018

28. februar
Tirsdag eftermiddag brød overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og de knap 140.000 lønmodtagere på det regionale område sammen, skriver Jyllands Posten tirsdag. Dermed er der fuld plade med sammenbrud i forhandlingerne om 745.000 offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. »Arbejdsgiverne nægter at sikre reallønsfremgang for de offentligt ansatte, og jeg må gentage, at jeg synes, det både er helt unødvendigt og helt urimeligt. Hvis man vil have en effektiv og velfungerende offentlig sektor, og hvis også i de kommende år skal sikre rekrutteringen af den rigtige faglighed i det offentlige, skal man sikre en lønudvikling, der afspejler, hvad der sker i det øvrige samfund. Det er simpelthen uklogt ikke at gøre det,« siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen. Regionernes chefforhandler og socialdemokrat Anders Kühnau, ærgrer sig over, at de regionale forhandlinger ikke har båret frugt, men han afviser, at regionernes lønudspil har været for fedtet.

”Vi kræver ingen lønfest, men vi mener, tiden er inde til at sikre et fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere. Derfor vil vi ikke acceptere endnu et kriseforlig. Det har vi gjort meget klart overfor Danske Regioner. Men forgæves,” siger Grete Christensen, formand for sygeplejerskerne og Forhandlingsfællesskabets forhandlingsleder over for regionerne. Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen med forligsmand Mette Christensen som mægler. Hun mødes torsdag med parterne på både det statslige, det kommunale og regionale område. FOA-formand Dennis Kristensen er usikker på, om det kan føre til en aftale. ”Arbejdsgiverne har haft stift fokus på, at det her kunne ende i Forligsinstitutionen, og derfor har der ikke været realitetssnak. Så måske kommer der mere af det nu. Men det kan også være, at arbejdsgiverne satser på et lovindgreb, det er ikke til at vide”, udtaler han til Fagbladet FOA tirsdag.

De offentligt ansatte skal have "en ordentlig løn". Det var så langt, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville gå i en kommentar til de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skete i Folketingets spørgetime med statsministeren tirsdag, hvor Enhedslistens Pernille Skipper spurgte: "Er det ikke kun rimeligt, at de offentligt ansatte også får en reallønsfremgang?". Til det svarede Løkke blandt andet: "Jeg har da kun et ønske om, at der må komme gang i de forhandlinger igen, så de kan slutte på en ordentlig, balanceret måde, hvor også de offentligt ansatte oplever, at de kan få en ordentlig løn for det arbejde, de udfører." Statsministeren understregede, at "det er i ingens interesse, at der kommer en konflikt", og han opfordrede parterne til at komme tilbage i forhandlingslokalet. I spørgetimen nogle timer før det regionale sammenbrud forsvarede Løkke sin regeringskollega Sophie Løhde (V), som forhandler på statens vegne, skriver Altinget tirsdag.

Med sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked er der risiko for en storkonflikt, som vil sætte offentligt ansattes løn- og pensionsindbetalinger på pause i kortere eller længere tid. I stedet er det de enkelte fagforbund, der må kompensere medlemmernes månedlige lønudbetalinger via konfliktfonde og strejkekasser. Men der er stor forskel på den økonomiske usikkerhed, alt efter om konflikten former sig som en målrettet strejke eller en altomfattende lockout. Bliver der alene tale om en strejke, iværksat af de offentligt ansattes forbund, vil den efter alt at dømme blive koncentreret og målrettet få udvalgte kommuner og regioner. Her vil de lønmodtagere, der bliver udtaget til strejke, i det store og hele få fuld lønkompensation i den periode, strejken varer. Noget anderledes ser det ud, hvis arbejdsgiverne bruger deres ret til at slå igen med en lockout, der sender alle offentligt ansatte hjem på ubestemt tid. I så fald skal de faglige forbund kompensere op mod 750.000 offentligt ansatte uge efter uge, måned efter måned, hvis parterne ikke kan blive enige ved forhandlingsbordet. Det kan i værste fald dræne en konfliktfond, og netop derfor har flere forbund endnu ikke taget endeligt stilling til, hvordan de vil kompensere medlemmerne i tilfælde af lockout, skriver Politiken tirsdag.

Danskerne skal vente lidt med at bekymre sig om, hvem der skal passe deres børn og sørge for, at deres forældre får den ældrehjælp, de har brug for. Generelt er der endnu ingen grund til at forberede sig på en storkonflikt. Sådan siger lærernes formand Anders Bondo, der er en af de offentlige ansattes repræsentanter ved overenskomstforhandlingerne med staten, kommunerne og regionerne. Første skridt bliver nemlig, at arbejdsmarkedets parter skal mødes torsdag, hvor de er blevet indkaldt til møde af forligsmand Mette Christensen fra Forligsinstitutionen. Herefter er der en måned til at forhandle en fælles aftale på plads med forligsmanden for bordenden, inden de nuværende overenskomster udløber 1. april, og en storkonflikt vil blive sat i værk. Det skriver Altinget tirsdag 27/2.

27. februar
Forhandlingerne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet er brudt sammen mandag aften. Det er især spørgsmålet om løn, der er årsag til sammenbruddet. KL har tilbudt lønstigninger, som tager udgangspunkt i det private forlig fra sidste år. Men de faglige organisationer har stillet krav, som ligger langt herover. "De kommunalt ansatte skal have en rimelig løn for deres vigtige arbejde. Derfor har vi gjort det klart, at vi er parate til at give lønstigninger med udgangspunkt i det private forlig fra sidste år. Men de faglige organisationer har fremlagt krav om lønstigninger på 9,15 procent – væsentligt højere end i den private sektor – og det kan vi ikke honorere. Det kan vi ikke se rimeligheden i, og det ville være samfundsøkonomisk helt uholdbart." Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og kommunernes topforhandler, til KL.dk.

Ifølge Anders Bondo Christensen er det først og fremmest lønnen, der har stået i vejen for en ny aftale. ”Vi er kommet med vores bud på, hvordan lønnen skal se ud, men det kan KL åbenbart ikke købe. Men vi står i den lidt skøre situation, at vi som lønmodtagerorganisationer ikke har fået et forslag til en lønramme fra KL. Jeg har aldrig oplevet, at vi måtte afbryde forhandlingerne uden så meget som at få et udspil om lønnen. Lønudviklingen er kernen i enhver overenskomst. Og vi har meget, meget skarpt fokus på, at de kommunalt ansatte får en reallønsudvikling på linje med det, man har i det private”, udtaler Anders Bondo Christensen til Dr.dk mandag. Forligsinstitutionen, der skal bistå i interessekonflikter på arbejdsmarkedet, har allerede indkaldt de stridende parter til et nyt møde torsdag. Her skal de så se, om de kan blive enige om en aftale.

Det ser tungt ud. Sådan lyder vurderingen fra formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, forud for mandag aftens overenskomstforhandlinger med KL. ”Det ser desværre tungt ud med et forlig med kommunerne. Jeg fornemmer, at kommunerne har viljen, men at Moderniseringsstyrelsens kvælerhalsbånd strammer meget. Både når det handler om løn, lærerarbejdstid, senior fridage og spisepause”, udtaler Dennis Kristensen til Avisen.dk mandag.

Efter sammenbruddet i de kommunale forhandlinger, er der, ligesom i staten, især uenighed om, hvor meget lønnen må stige for de cirka en halv million ansatte, skriver Fagbladet FOA mandag. ”Når vi regner på de tal, vi har fået fra KL ligner det en mikroskopisk forbedring af reallønnen. Det svarer ikke på nogen måde til vores krav om, at de kommunalt ansatte skal have en fair andel af det økonomiske opsving, som resten af befolkningen oplever”, skriver FOA-formand Dennis Kristensen i sin overenskomstdagbog.

Hvis de kommunalt ansattes fagforbund iværksætter strejker og lukker eksempelvis enkelte skoler eller daginstitutioner, vil KL's politik om, at landets kommuner er solidariske med hinanden træde i kraft. "Bliver nogle kommuner angrebet på nogle områder, lockouter vi alle medarbejdere på de områder", siger KL's topforhandler Michael Ziegler til Folkeskolen.dk mandag.

HK Kommunals formand Bodil Otto udtaler om det kommunale sammenbrud: ” Det er så ærgerligt. Vi ønsker ikke en konflikt, men desværre kunne vi ikke få sikkerhed for, at HK’erne og de mange andre offentligt ansatte i kommunerne kan få del i opsvinget på lige fod med resten af Danmark. I hele forløbet, har vi ikke set et eneste stykke papir eller anden form for dokumentation fra KL i forhold til, hvad de har forestillet sig af økonomisk ramme for forhandlingerne”, skriver HK.dk mandag.

”Arbejdsgiverne har haft travlt med at fortælle, at vores lønkrav er alt for høje. Intet er mere forkert. Vi har i fagbevægelsen accepteret tre kriseoverenskomster i træk og taget medansvar for samfundsøkonomien i Danmark. Derfor mener vi kun, at det er rimeligt, at vi også får del i det økonomiske opsving, som der lige nu ruller ind over Danmark. Jeg vælger at se dette sammenbrud som en ny start for fagbevægelsen. Det er helt unikt, at vi har stået skulder ved skulder lige fra starten – både i staten, regionerne og i kommunerne. Det er ikke lykkedes arbejdsgiverne at slå en kile ind i vores stærke sammenhold på tværs af faggrupper, og de kommende uger og måneder skal vi rykke endnu tættere sammen. Men mit budskab til arbejdsgiverne står lysende klart. Vi er mere værd! Og vi står skulder ved skulder i fagbevægelsen”, skriver Elisa Bergmann på Bupl.dk.

Før dagens sammenbrud afleverede Lærerforeningen et udspil til en ny arbejdstid, hvor man tog udgangspunkt i sygeplejerskernes arbejdstidsregler. Også det bud blev blankt afvist, men Anders Bondo håber, at presset fra de kommunalpolitikere, der har svært ved at skaffe lærere, kan få KL til at skifte mening. Det skriver Folkeskolen mandag.

26. februar
Efter sammenbrud fredag i de statslige overenskomstforhandlinger er en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked rykket nærmere. De fire topforhandlere er hver for sig under et hårdt pres for at nå en aftale inden deadline onsdag. I Venstre er Sophie Løhde en voksende stjerne og ventes at stige i graderne, hvis hun klarer udfordringerne i sin del af Finansministeriet godt. De offentlige overenskomster er hendes svendeprøve. Analyse i Berlingske i dag.

Trods sammenbrud i de statslige forhandlinger i fredags har parterne på det kommunale område fortsat forhandlingerne i forsøget på at nå frem til en aftale. Der har således været forhandlet med KL hele søndagen den 25. februar 2018 – og først ved midnatstid besluttede parterne at tage en kort pause. Forhandlingerne genoptages mandag den 26. februar 2018. Det skriver Danske Fysioterapeuter i dag.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har søndag på sin Twitter-profil inviteret fagbevægelsen til et nyt møde mandag, efter at overenskomstforhandlingerne fredag brød sammen. Men lønmodtagerne har ikke tænkt sig at møde op, fortæller Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation. "Inden forhandlingerne brød sammen i fredags, havde vi siddet i seks døgn, uden at nå frem til noget nyt på de store dagsordener," siger han. Det skriver MedWatch mandag.

Parterne står stejlt over for hinanden, møder er afløst af mailkorrespondancer, men et forlig om en overenskomst er stadig ikke udelukket. Med breaking-sms'er og liveinterviews annoncerede lønmodtagernes forhandlere fredag, at overenskomstforhandlingerne for de statsansatte var brudt sammen. På den anden side af weekenden er der ingen tegn på, at søvn og tænketid har givet parterne forhandlingsviljen tilbage. Men stadig meget kan ske. En annoncering af sammenbrud i medierne indeholder et ikke uvæsentligt element af forhandlingstaktik. Det skriver Politiken mandag.

Det bliver rigtig vanskeligt at få forhandlet et forlig på plads om nye overenskomster for læger, sygeplejersker og andre ansatte i de danske regioner, efter at forhandlingerne for de statsansatte er brudt sammen. Det siger Grete Christensen, som er formand for sygeplejerskernes fagforening, DSR, og samtidig topforhandler for de ansatte i regionerne. ”Jeg håber, at vi kan komme videre og undgå en konflikt, men det ser dystert ud i øjeblikket,” siger formanden. Det skriver Nordjyske Stiftstidende Aalborg søndag.

København. Parterne har svært ved at blive enige om en ny overenskomst, og derfor har forligsmanden indkaldt til et orienterende møde på torsdag på det statslige område. Ifølge fagbladet Folkeskolen er også kommunernes overenskomstforhandlere indkaldt til møde med forligsmanden. Det var fredag eftermiddag, at forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte brød sammen. Årsagen er blandt andet, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år. En anden knast er spørgsmålet om betalt frokostpause, som lønmodtagerne kræver. Det skriver business.dk i går.

Det er ærgerligt, at forhandlingerne om en overenskomst for de statsansatte er brudt sammen, lyder det fra formanden for Landsklubben HK Skat. Ulla Fabricius ærgrer sig over, at forhandlingerne om en ny overenskomst for de statslige ansatte brød sammen fredag eftermiddag. Hun er formand for Landsklubben HK Skat, som cirka 2.400 kontorfunktionærer er med i. ”Det er rigtig ærgerligt. Jeg synes, at det virker som om, at der bliver udvist en arrogance fra Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsens side. Det er ikke okay. Det er en arrogant måde at forhandle på,” siger Ulla Fabricius til Avisen.dk søndag.

Selv om overenskomstforhandlinger for staten er brudt sammen, kan kommunerne godt nå forlig, mener forhandler. Kommunernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne, Michael Ziegler, håber fortsat på at kunne lande et forlig med lønmodtagerne inden 28. februar, selv om forhandlingerne på statens område brød sammen fredag. ”Det er ærgerligt at konkludere, at vi ikke kan nå et resultat. Jeg vil gerne appellere til, at vi ikke drager forhastede konklusioner. Vi er fortsat klar til at forhandle,” siger han. Det skriver BT lørdag.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte brød i går sammen. Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år. Parterne nærmer sig en form for deadline. Den 28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn. Parterne forhandlede i snart syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen i går. Det skriver Ritzau lørdag.

Et sammenbrud i forhandlingerne om en ny overenskomst for kommuner og regioner nu er forventeligt. Det siger Dennis Kristensen, formand for FOA og næstformanden for det kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, efter at overenskomstforhandlingerne for de statslige ansatte fredag brød sammen. ”Kommunerne og regionerne kan ikke strække sig længere, end ministeren og Moderniseringsstyrelsen kan, så derfor regner vi også med, at vores forhandlinger kommer til at bryde sammen,” siger han. Det skriver business.dk lørdag.

Foråret risikerer at byde på flere fridage for landets børn, end kalenderen tilsiger. For hele institutioner og skoler skal lukke ned, hvis overenskomstforhandlingerne for 750.000 offentligt ansatte fortsætter deres deroute og ender i en konflikt. Sådan lyder planen fra pædagogernes fagforening, BUPL. Fredag brød forhandlingerne om 180.000 statsansatte sammen, søndag mødes forhandlingsfællesskabet med kommunernes forening KL for at forhandle på det kommunale område, og om få dage - den 28. februar - kan der indgives strejkevarsler, såfremt der da endnu ikke er fundet et kompromis mellem parterne. Det er i den kontekst, BUPL lægger op til at lukke hele arbejdspladser, forklarer formand Elisa Bergmann. Det skriver Jyllands-Posten lørdag.

23. februar
Det er en hjørnesten i den danske model, at arbejdsmarkedets parter har fred til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår uden politisk indblanding. Men i de igangværende overenskomstforhandlinger for 750.000 offentligt ansatte, OK18, er situationen nu så tilspidset, at frustration og forsigtige sympatierklæringer langsomt begynder at pible ud på sociale medier med partier og enkeltpolitikere som afsender. Europarlamentsmedlem for Radikale Jens Rohde opfordrer de offentligt ansatte til at stå fast på deres krav om lønstigninger. Det skriver Altinget.dk fredag.

Her sent torsdag aften er der endnu ikke nyt fra forhandlingerne mellem innovationsminister Sophie Løhde og de statsansatte. De fortsatte forhandlinger er selvfølgelig i sig selv godt. Vi går jo efter forlig og ikke forlis, men et forlig skal sikre, at offentligt ansatte i de kommende år får løn som fortjent. Og dermed forhindre, at de offentligt ansatte skal have mindre lønstigninger end de ansatte på det private arbejdsmarked. Vi skal ikke acceptere at være et sekunda arbejdsmarked. Til gengæld betyder de fortsatte forhandlinger for de statsansatte, at forhandlingerne for de ansatte I kommuner og regioner fortsat står i stampe. Der sker slet ikke noget med de generelle krav, som omfatter alle ansatte i henholdsvis kommuner og regioner. Det skriver Dennis Kristensen i dagbog på Facebook torsdag aften.

Ansatte på det pædagogiske område står fast på kravet om markante lønstigninger og glæder sig over fagbevægelsens sammenhold i overenskomstforhandlingerne. Ved den her overenskomst skal vi have markante lønstigninger, erklærer ansatte i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger. Efter en række magre kriseoverenskomster er pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ikke parat til endnu engang at lade sig spise af med småpenge i lønstigninger. Arbejderen har talt med tre tillidsfolk på det pædagogiske område for at tage pulsen på stemningen i disse dage, hvor sandsynligheden for en konflikt vokser dag for dag.

Michael Ziegler skal på det offentliges vegne presse fagforeningerne til det yderste, når der laves overenskomster. Tirsdag 27. februar fylder han 50 år. Det er en udsat post at være kommunernes ansigt udadtil, når der skal forhandles nye overenskomster. Portræt af Michael Ziegler i Randers Amtsavis.

Hundredevis af tillidsfolk deltog i demonstration foran Kommunernes Landsforening i protest mod de manglende resultater ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Røde faner, slagsange og taler. Hundredevis af københavnske tillidsfolk og andre aktive i fagbevægelsen havde torsdag fundet vej til demonstration foran Kommunernes Landsforenings domicil i København. Det skriver Avisen.dk torsdag.

Forhandlingerne om OK2018 står stille. Selvom der er råd, vil arbejdsgiverne ikke lytte til de ansattes krav. Derfor kalder Enhedslistens faglige på tryk nedefra. De offentlige arbejdsgivere vil ikke give lærerne en arbejdstidsaftale. De vil ikke skabe ligeløn. De vil ikke give et generelt lønløft eller garantere reallønnen. Det skal vi ikke finde os i, for krisen er forbi, og der er luft i den offentlige økonomi. De lavtlønnede skal have et løft. Lærerne skal have en central arbejdstidsaftale. Ligeløn skal være en realitet. Det er blot nogle af de krav fra velfærdens helte, som Enhedslistens faglige støtter. Det skriver Enhedslisten på sin hjemmeside.

Skolechefer appellerer nu til lærere og arbejdsgivere om at finde en løsning i forhandlingerne om arbejdstid. En konflikt vil gå ud over eleverne og folkeskolen, advarer de. Det haster med et forlig om lærernes arbejdstid. Udsigten til, at de aktuelle overenskomstforhandlinger kan kulminere i konflikt igen, er ikke noget, som skolecheferne i Næstved og Kolding kommuner bryder sig om. Derfor sender de nu en appel til forhandlerne fra Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Det skriver Avisen.dk torsdag.

Er det virkelig sandt, at medarbejderne ønsker individuelle lønsamtaler frem for fælles forhandlet overenskomst, som Finansministeriet hævder? Og hvordan vil det påvirke arbejdsmiljø og præstationer? Grundlæggende er det problematisk, at ministeriet iscenesætter en meningsmåling fra 2010 som en afspejling af de statsansattes ønsker i 2017-18. Steffen Groth ser på forhandlingerne om en overenskomst for 750.000 offentligt ansatte, der er i en afgørende fase. Kommentar af Steffen Groth på pov.international torsdag.

Risikoen for en ny konflikt på skoleområdet vokser – og det samme gør bekymringen hos en række skoleorganisationer, som frygter, at en konflikt vil skade skolen. Derfor opfordrer både forældre, skoleledere og skolechefer nu KL til at komme de ansatte i møde og finde en løsning på lærernes arbejdstid. Skole og Forældres landsformand, Mette With Hagensen, skrev torsdag et blogindlæg, hvor hun understregede, at en ny konflikt vil have store konsekvenser – ikke mindst for eleverne. Det skriver Skoleliv.dk torsdag.

22. februar
Der er torsdag fortsat ikke for alvor kommet gang i overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner. HK Kommunals formand, Bodil Otto, håber på et forlig, men konstaterer, at det ser vanskeligt ud. Forberedelsen af en mulig konflikt går nu i gang. Det skriver HK i dag.

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang. De udmeldinger, der er kommet fra de offentligt ansattes forhandlere og deres modparter, Kommunernes Landsforening (KL) og innovationsminister Sophie Løhde (V), på det seneste, har mest af alt lignet et spil om, hvem der skulle have skylden for at have siddet med armene mest over kors, hvis forhandlingerne endelig brød sammen. For eksempel sagde lærernes formand, Anders Bondo Christensen, søndag aften, at han regnede med en aftale mandag formiddag eller inden for et døgn. Det skete så ikke. Men forhandlingsviljen er der, skulle man forstå på Anders Bondo, der også er næstformand i Det Centrale Forhandlingsudvalg, som forhandler med innovationsministeren om de 180.000 statsansatte. Det skriver Information i dag.

Finansministeriet forsøgte at påvirke et DR tv-indslag om, at det lignede aftalt spil om, at lærerne skulle tvinges til nye arbejdstidsregler i 2013. Det viser aktindsigter, som P1' s »Mennesker og medier« har fået. Aktindsigten viser omfattende udveksling af mails mellem Finansministeriets kommunikationschef og DR i marts 2013 i forbindelse med et indslag i DR 21 Søndag, som handlede om, hvordan regeringens nye skolereform var afhængig af nye arbejdstidsregler for lærerne. Det skriver Folkeskolen onsdag.

Tirsdag middag fortsatte forhandlingerne på det statslige område om en ny overenskomst, og sent tirsdag skiltes parterne. Onsdag formiddag mødtes CFU's forhandlingsudvalg forud for endnu en runde forhandlinger med Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen. "Enten lander vi en aftale nu, eller også så lander vi den ikke. Det finder vi ud af inden for det her forhandlingsforløb. Jeg tror ikke, at man sætter det på pause en gang til". Men da tirsdag blev til onsdag var der stadig ikke en aftale mellem parterne - og selv om der ikke er nogen, der taler om sammenbrud, så er parterne grundlæggende uenige om den økonomiske ramme - altså hvor stor en lønstigning de statsansatte skal have i løbet af den kommende overenskomstperiode: De statsansatte vil have en lønstigning på niveau med det private arbejdsmarkeds lønudvikling - omkring 7 procent. Sophie Løhde på sin side tilbyder mellem 6,4 og 6,8 procent i lønstigning. Det skriver Magisterbladet onsdag.

Så er overenskomstforhandlingerne kommet i gang efter et noget langsomt spillet præludium. Kravene til arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne (OK18) har været kendt længe. Lønkravet er det tunge og overordnede generelle krav fra akademikerfagforeningerne (under AC-paraplyen): 'Procentuelle generelle lønstigninger, der matcher den private lønudvikling'. Siden forhandlingerne om OK15 har der været en del polemik om, hvorvidt offentligt eller privat ansatte var steget mest i løn. Status er: Ved anvendelse af Djøf's ' tjek din løn' kan ses, at for en djøfer, som blev kandidat i 2008, er den gennemsnitlige månedsløn (inkl. pension) 57.800 kr. som privatansat. Det tilsvarende tal for en offentligt ansat djøfer ansat som VIP på et universitet eller forskningsinstitution er mere end 11.000 kr. lavere. Den privatansatte kandidat har således gennemsnitligt en 25% højere løn. Det skriver ForskerForum onsdag.

Slutspillet er i gang i de offentlige overenskomstforhandlinger. Tirsdag klokken 12 blev forhandlingerne genoptaget i Finansministeriet, og de var ved avisens deadline tirsdag aften stadig i gang. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne har man i denne uge bevæget sig så langt, at man på begge sider af bordet ser mere optimistisk på muligheden for at lande en overenskomstaftale på det statslige område i løbet af de kommende dage. Det bekræfter FOA-formand Dennis Kristensen, der ikke selv sidder med ved forhandlingsbordet, men forhandler på det kommunale og regionale område: "Vi er så langt fremme i forhandlingerne, at vi er inde i reelle drøftelser om, hvor store lønstigningerne i det statslige skal være de næste tre år. Men vi ved endnu ikke, om det ender i et forlig eller i et sammenbrud," siger Dennis Kristensen. Det skriver Børsen onsdag.

Fagbevægelsen er klar til at se på forhandlingsmodellen, når OK18 er overstået, men KL afviser, at der er et misforhold mellem parternes muligheder i et overenskomstforløb. Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 offentligt og privat ansatte medlemmer af den faglige hovedorganisation FTF, erklærer sig klar til at tage handsken op. ”Der er åbenlyst behov for, at parterne sætter sig sammen og drøfter mulige justeringer af den danske model i forhold til det offentlige område,” siger FTF-formanden. Organisationerne i Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt og regionalt ansatte, opfordrer i deres generelle krav til OK18 til at indlede en dialog med arbejdsgiverne om modellen. Det skriver Arbejderen tirsdag.

Kommunernes Landsforening (KL) har stillet krav om en pulje til rekruttering af SOSU’er og sygeplejersker. Derefter har Danske Regioner (DR) også krævet en pulje, men til sygeplejersker og jordemødre. Begge forslag vil desuden også handle om pension af tillæg og elevlønninger. Overfor kommunerne har Forhandlingsfællesskabet, der omfatter alle organisationer i kommuner og regioner, sagt principielt ja til kravet under forudsætning af, at der også afsættes en pulje til de enkelte organisationers forhandlinger om egne overenskomster, og at den samlede økonomiske ramme for hele overenskomstfornyelsen er ok. Derimod har Forhandlingsfællesskabet afvist regionernes krav og i stedet peget på afsættelse af en rekrutterings- og kompetencepulje til hver enkelt organisation. Både KL og FOA har fremlagt modeller for, hvordan den kommunale rekrutteringspulje kan anvendes, og det er her, at der står skoldhed damp ud af ørene på mig. Når jeg kigger på modellerne, så er resultatet det rene glade vanvid … Det er ganske enkelt tyveri ved højlys dag. Tyveriet opstår i kraft af de regneregler, som skal anvendes, hvis det står til det beregningskontor, der bistår ved overenskomstforhandlinger og løbende laver lønstatistik. Vi skal nemlig både betale i form af modregning i eksisterende tillæg, der er forhandlet lokalt og i form af dét, der kaldes afledte virkninger. Det skriver Dennis Kristensen i sin dagbog på Facebook.

21. februar
En række københavnske fagforeninger indkalder nu til demonstration i protest mod de manglende resultater ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Demonstrationen med parolen  'Tålmodigheden er slut - resultater nu' finder sted torsdag eftermiddag foran KL’s domicil i København. Blandt initiativtagerne er Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen af Socialpædagoger, der håber, at demonstrationen kan være med til at presse arbejdsgiverne til at være mere imødekommende over for lønmodtagernes krav. ”Vi indgik kriseoverenskomster i 2011, 2013 og 2015, men nu er krisen aflyst. Derfor mener vi, at vores krav om en styrket realløn, ligeløn, betalt frokostpause og en sikring af lærernes arbejdstid i overenskomsten skal opfyldes”, udtaler Jan Hoby til Avisen.dk tirsdag. 

I går forhandlede statens forhandlere med de faglige organisationer om en ny overenskomst på statens område. Lidt før midnat valgte parterne endnu engang at sove på det. Planen er, at forhandlerne mødes igen i dag. "Nu er der gået endnu et døgn. Men det er ikke sådan, at vi kan sige, at nu står vi lige ved målstregen. Det gør vi jo, men vi er ikke kommet mange centimeter nærmere, end vi var for et døgn siden", siger Anders Bondo til Folkeskolen.dk.

Siden 2013 har lærernes arbejdstid været reguleret ved lov frem for overenskomst. Flere gange har Danmarks Lærerforening påstået, at det var aftalt spil mellem KL og regeringen, at lærerne skulle lockoutes, og at regeringen ville gribe ind. Om det var tilfældet, gav tirsdagens samråd ikke svar på. Men beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gav dog én forsikring. Nemlig at han vil inddrage relevante parter, i tilfælde af at et lovindgreb igen bliver nødvendigt. ”I det tilfælde, at der måtte blive lavet en indgrebslov, og jeg er beskæftigelsesminister, kan jeg forsikre, at de relevante parter vil blive hørt,” sagde han. Hos DLF er man glad for ministerens udmelding. Men formand Anders Bondo håber, at den forsikring ikke kun gælder for den nuværende beskæftigelsesminister. ”Sådan skal det være, uanset hvem der er minister. Vi skal have respekt omkring vores forhandlingssystem,” siger han til Altinget.

Uanset om overenskomstforhandlingerne ender med strejke eller lockout, tjener de offentlige arbejdsgivere på en konflikt. Det svækker lønmodtagernes konfliktvåben, siger forsker Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet. ”Ender de igangværende forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked i konflikt, har arbejdsgiverne en kæmpe fordel. Med den nuværende forhandlingsmodel er der en magtassymetri i den offentlige sektor i høj grad i arbejdsgivernes favør, fordi offentlige arbejdsgivere også er budgetmyndighed og ikke mindst lovgivere”, siger Laust Høgedahl til Arbejderen tirsdag.

20. februar
Forhandlerne for 180.000 ansatte i staten mødtes mandag eftermiddag igen med statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde. Men selvom forhandlingerne altså er i gang, så efterlyser Sophie Løhde, at de statsansatte rykker sig noget mere under forhandlingerne. ”Vi har rykket os på en række punkter. Og det håber jeg også, at man gør sig klar til på den anden side af bordet”, siger ministeren inden forhandlingerne. De statsansattes topforhandler Flemming Vinther fra CFU, vil ikke svare på om lønmodtagerne har rykket sig eller ej, skriver DR Nyheder mandag.

Lærernes arbejdstidsaftale, der indtil videre har spillet hovedrollen som det afgørende benspænd på vej mod en ny overenskomstaftale, er nu gledet i baggrunden for en grundlæggende uenighed om lønudviklingen, som lige nu lammer forhandlingerne i alle tre offentlige sektorer. Alle øjne er nu stift rettet mod Finansministeriet, hvor parterne på statens område, har sat alle sejl til for at skabe det gennembrud, der kan forløse de fastlåste forhandlinger på kommunernes og regionernes område. Altinget skriver i dag, at der heller ikke sket noget afgørende gennembrud i løbet af mandag og natten til tirsdag, hvor der blev forhandlet ud på de sene timer i Finansministeriet. Alle er dog enige om, at det er nu, inden for de næste timer eller døgn, at der skal skabes et gennembrud på statens område, hvis risikoen for konflikt skal afværges.

Ved tre-tiden natten til tirsdag, aftalte forhandlerne på statens område at sove på det. De mødes igen i dag kl. 12, fortæller DLF-formand Anders Bondo. Hvis det ikke lykkes at nå et forlig, kan det betyde strejke blandt 10-15 procent af alle offentligt ansatte. I går aftes fortalte han i en video om, hvad aftenens og nattens forhandlinger har handlet om. "Forhandlingerne koncentrerer sig lige nu om det, man kan sige er fundamentet for en overenskomst, nemlig hele den økonomiske ramme, som vi kan forhandle overenskomsten indenfor", sagde han. Han understregede, at det er en samlet fagbevægelse, der på tværs af regioner, kommuner og staten vil have et ordentligt overenskomstresultat i 2018: "I ’11, ’13 og ’15 lavede vi det, som hedder en kriseoverenskomst på baggrund af den økonomiske krise, der brød ud i 2008. Krisen er overstået, der er vækst i samfundet, der blev lavet en fornuftig overenskomst på det private arbejdsmarked i 2017. Det skal vi selvfølgelig også kunne se på den overenskomst, vi lander i 2018 på det offentlige område", udtaler Anders Bondo til Folkeskolen.dk i dag.

Fredag træffer de faglige organisationer beslutning om, hvilke hospitalsafdelinger, daginstitutioner og andre arbejdspladser, der skal udtages til konflikt. ”Så er hjemmearbejdet på plads, hvis vi vælger at sende konfliktvarslet den 28. februar, hvis de nye aftaler ikke skulle være på plads”, siger Dennis Kristensen. Der vil blive taget hensyn til, at strejkerne ikke rammer livsvigtige funktioner, pointerer FOA-formanden. ”Når vi begynder at lamme den offentlige sektor, har vi med mennesker at gøre, og der skal være fuldstændig sikkerhed for, at der ikke er nogle, der kommer i klemme og får helbredsskader. Derfor vælger vi en mindre konflikt, der stadig er virkningsfuld”, udtaler Dennis Kristensen til Avisen.dk mandag.

19. februar
Efter fornyede meldinger fra KL i sidste uge om viljen til at nå en aftale – samlet set og med lærerne om en ny arbejdstidsaftale – stødte OK-forhandlingerne på det kommunale område i løbet af weekenden på grund. Og udsigten til en aftale er ikke for gode, vurderer Socialpædagogernes formand: ”Det ser tungt ud. Vi opgiver selvfølgelig ikke, men det er klart, at hvis vi ikke kan blive enige om en lønudvikling for offentligt ansatte, der afspejler samfundsøkonomien, så bliver det umuligt at lande en aftale,” siger Benny Andersen. Det skriver Socialpædagogen søndag.

Der blev forhandlet overenskomst for bl.a. lærerne i KL’s hus i København i går. Men selv om KL havde lagt op til, at der skulle turbo på forhandlingerne, blev det et kort møde. Her til morgen har de faglige organisationer kaldt til fælles status for både de statslige og kommunale forhandlinger. Lærernes formand Anders Bondo Christensen fortæller efterfølgende, at lærerne ikke havde forhandlinger om arbejdstid i løbet af lørdagen. Det skriver Folkeskolen søndag.

Uret tikker stadig for 180.000 statslige ansatte, som skal have en ny overenskomst for de kommende tre år. I går forhandlede parterne uden at lande en aftale, og der diskuteres stadig om lønstigninger og betalt spisepause. I dag klokken 15 mødes parterne endnu en gang, og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), håber, at de i dag kan give det endelige håndtryk. ”Vi har flyttet os på en række dagsordener, og derfor er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at forhandlingerne ikke har rykket sig mere på den anden side af bordet. Nu håber jeg, at der kommer mere skred i tingene mandag, hvor vi igen mødes til nye forhandlinger,” sagde hun i en skriftlig kommentar, efter at parterne gik hver til sit i går. Det skriver dr.dk i dag.

Bliver der konflikt, kan det blive en storkonflikt, der rammer hele det offentlige område. Sådan lyder det fra et møde her til morgen, hvor de faglige organisationers topforhandlere mødtes for at gøre status på de igangværende overenskomstforhandlinger. "Det er klart, at hele det der oplevelse af kriseoverenskomst en gang til påvirker os alle sammen, og det bliver vi nødt til at snakke om", siger lærernes formand Anders Bondo Christensen. Det skriver Folkeskolen søndag.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for godt en halv million kommunalt ansatte går nu ind i den helt afgørende fase. Henover weekenden er der lagt op til intense forhandlingsforløb mellem Kommunernes Landsforening og faglige organisationer for de kommunalt ansatte. Forud for forhandlingerne har FOA rustet sig til at kunne strejke i flere uger - og flere fagforbund har opfordret til, at forhandlingerne foregår på rimelige og lige vilkår. Det hele bunder i lærer-lockouten i 2013. I december sidste år indgik de faglige organisationer en musketéred, der betød, at de ikke ville forhandle deres egen overenskomst, indtil kommunerne og lærerne var i gang med at forhandle om en ny arbejdstidsaftale. Det skriver dr.dk lørdag.

Ikke igen. Tomme klasseværelser, happenings på S-togsstationer og de forbipasserendes rullende øjne over de »forkælede læreres« klynkeri. Lærerne orker simpelthen ikke en ny konflikt. I hvert ikke hvis man spørger på lærerværelset på Tune Skole i Greve Kommune. »Jeg føler mig da stadig til grin efter sidste gang. Det hele var jo aftalt spil,« siger Charlotte Vinæs om den seneste konflikt i 2013, der endte med, at Folketinget greb ind og bestemte lærernes arbejdstidsregler ved lov. De har endnu ikke sluppet følelsen af at være blevet taget ved næsen, som en anden lærer formulerer det. Men de vil ikke risikere at skulle det hele igennem igen. Ikke, fordi lærerne har tilgivet Kommunernes Landsforenings (KL) forhandlingsleder Michael Ziegler eller daværende finansminister Bjarne Corydon for deres roller under konflikten i 2013. Tværtimod, siger Charlotte Vinæs. Det skriver Information søndag.

Opfindsomme hjerner i Moderniseringsstyrelsen fik i det forgangne år som bekendt den idé, at ansatte i staten (herunder landets gymnasielærere) ikke har en overenskomstsikret ret til løn, imens de indtager deres frokost. Altså, at man ikke har ret til en betalt frokostpause - det er bare en ”lokal kutyme”. Man skal ikke kende ret meget til Moderniseringsstyrelsen for at kunne oversætte, hvad det betyder: ”vi har fundet en ressource, som efter vores mening ikke er båndlagt i bindende aftaler. Den vil vi have fingre i”. Skal arbejdsgiverne ikke betale de ansatte løn under frokostpausen, så vil hver enkelt statsansat i deres tankegang for de samme lønkroner pludselig kunne pålægges en halv times arbejde mere hver dag. Altså 2½ times arbejde mere om ugen, eller en forøgelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 39,5 timer. Det svarer til en effektivisering på 7,25 %! Og det mener Moderniseringsstyrelsen, at de bare ensidigt kan fastslå. Fagbevægelsens reaktion har været klar og kontant: De offentligt ansattes ret til løn, imens de indtager deres frokost, er aldeles ikke nogen lokal kutyme, men en overenskomstsikret rettighed som Moderniseringsstyrelsen ikke bare kan angribe midt i en overenskomstperiode. Det skriver Gymnasieskolen lørdag.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrer formændene fra tre fagforbund om, at de aktuelle og kommende overenskomstforhandlinger skal være frie og fair. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er overbevist om, at de aktuelle drøftelser om nye overenskomster for de offentligt ansatte er ”frie og fair”. Det skriver ministeren i et brev til formændene for de tre hovedorganisationer på arbejdsmarkededet, LO, FTF og Akademikerne. Det skriver Avisen.dk lørdag.

Det udløser ikke nødvendigvis spændinger ved forhandlingsbordet, når parter i overenskomstforhandlinger bruger medierne og offentligheden til at sende signaler, mener arbejdsmarkedsforsker. Når fagforbund meddeler, at de polstrer deres strejkekasse, eller når de bruger sociale medier til at skærpe retorikken, er det ikke nødvendigvis noget, der skader forhandlingsklimaet i overenskomstforhandlinger. Sådan lyder det fra Mikkel Mailand, der forsker i arbejdsmarkedsforhold ved Københavns Universitet, skriver Avisen.dk lørdag.

Når samtlige offentlige lønmodtagere stiller sig bag et krav om forhandlinger om lærernes arbejdstid, handler det om mere end lærernes fritid og arbejdsvilkår. Det er et principielt opgør for de fagforbund, der er solidariske med lærerne i deres krav. Det vurderer Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Københavns Universitet. ”Grunden til, at man gør det, er nok primær principiel,” siger han. ”Man mener på baggrund af overenskomsten i 2013, at lærerne ikke rigtig fik en chance for at forhandle en aftale. Og deres arbejdstid blev også gennemført ved lov. Det er usædvanligt.” Det skriver JydskeVestkysten i dag.

Forhandlingerne om nye overenskomster for op mod 800.000 offentligt ansatte fortsatte i weekenden. Søndag formiddag gjorde forhandlerne for de offentligt ansatte status for forhandlingerne med de kommunale og statslige arbejdsgivere. Her gentog fagforeningslederne den musketer-ed, der er svoret med lærerne: At ingen offentlig overenskomst falder på plads uden en aftale om lærernes arbejdstid. ”Vi er enige om, at underviserne skal komme ud af den her overenskomst med en aftale og ikke en lovreguleret arbejdstid,” sagde Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation. Det skriver Ritzau søndag.

16. februar
Efter en uges tænkepause mødes Lærernes Centralorganisation i dag fredag med Kommunernes Landsforening (KL) til forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Det skriver Arbejderen. Her håber lærerne, at KL er parat til at lægge et konkret forslag til arbejdstidsaftale på bordet. Trods flere måneders forhandlinger og en række forslag fra lærerne, er der endnu ikke kommet et konkret udspil fra KL. ”Vi har brugt tænkepausen til at overveje, hvordan vi kommer videre. Det går vi ud fra, at lærerne også har. Hvad vores overvejelser konkret går ud på, tager vi med lærerne i forhandlingslokalet, siger Kristian Heunicke. På baggrund af, at forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale var gået i stå, meddelte de kommunalt ansattes fagforeninger i tirsdags, at de ikke som planlagt ville forhandle de generelle overenskomstkrav med KL onsdag i denne uge. Men nu går forhandlingerne mellem KL og forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt ansatte, i gang lørdag. Også på det statslige område er der lagt op til overenskomstforhandlinger i den kommende weekend. ”Vi håber på at få en aftale, men det ser ikke nemt ud,” siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der forhandler på vegne af de statsansatte. Han peger på tre store knaster i forhold til at få en aftale; Lærernes arbejdstidsaftale, den betalte frokostpause og den økonomiske ramme.

Med overenskomstforhandlingerne i 2018 har kommunerne og Danmarks Lærerforening en enestående mulighed for, at finde hinanden igen og få gjort op med den tillidskrise, som konflikten i 2013 desværre medførte. Det skriver JydskeVestkysten i dag. Hvis man har en ambition om, at folkets skole skal være danskernes naturlige valg, så er det på høje tid at finde sammen og vende udviklingen. En forudsætning for, at folkeskolen udvikler sig positivt er, at beslutningstagerne ikke vender ryggen til virkeligheden. Der er ved at være en alarmerende lærermangel, og udviklingen de seneste år har ført til færre lærere pr. elev og ringere muligheder for at forberede undervisningen. Når man følger med i debatten om folkeskolen, så får man nogle gange fornemmelsen af, at parterne omkring folkeskolen diskuterer fra hver sin planet. Det er på tide med en fælles erkendelse af, hvordan virkeligheden i folkeskolen ser ud. Medarbejdere, forældre, elever, politikere og forskere bør på lige fod repræsenteres i en nyoprettet " forsoningskommission", som gør status på reform og rammevilkår. Det påhviler derfor to at de største aktører i folkeskolen (Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening) et enormt ansvar på at finde kompromisser, løsninger og lande en aftale.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 ansatte i staten går formentlig nu ind i den afsluttende fase. Det sagde de statsansattes topforhandler, formanden for Centralorganisationernes Fællesorganisation, Flemming Vinther til Avisen.dk i går. De statsansattes topforhandler siger, at han har 'en klar forventning' om, at lærernes problematik bliver håndteret sideløbende med de 'store ting'. De statsansatte kræver, at det bliver tydeliggjort, at den betalte frokostpause er en overenskomstmæssig rettighed. Flemming Vinther går desuden til forhandlingsbordet med krav om, at lønstigningerne vil afspejle, at Danmark oplever et økonomisk opsving. De nye overenskomster for de offentligt ansatte skal efter planen kunne træde i kraft 1. april.

Baggrunden for den ulmende konflikt er en ny værdikamp i den offentlige sektor, hvor Moderniseringsstyrelsen forsøger at hente mere velfærd via indgreb i de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det skriver Information i dag i et portræt af Moderniseringsstyrelsen. I oktober 2011 blev Moderniseringsstyrelsen skabt som en sammenlægning af Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. Dengang vidste de færreste, at den nye styrelse, skulle blive symbolet på en af de store værdikampe i dansk velfærdshistorie. En kamp, som kulminerer nu, hvor der forhandles overenskomster i et klima, som ifølge lønmodtagerne ikke har været dårligere i mange år, og hvor Moderniseringsstyrelsens forhandlere igen spiller en hovedrolle. Moderniseringsstyrelsen skulle ”gøre løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken” og i 2013 går det op for den danske befolkning - især lærerne - hvad det, der senere har fået navnet Corydon-doktrinen, egentlig går ud på. Med Moderniseringsstyrelsen har Finansministeriet fået en magt, der når helt ind til forhandlingsbordet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor. Det sætter den danske forhandlingsmodel under et gevaldigt pres, mener de offentlige fagforbund. ”Vi oplever en modpart, der sætter finanspolitikken over partssystemet. Det handler ikke bare om uenigheder mellem parterne. Det er et spørgsmål om den danske model,” siger Flemming Vinther. Med Moderniseringsstyrelsen er det, Flemming Vinther kalder ”besparelsesdagsordenen”, kommet helt tæt på de offentlige ansattes arbejdsdag og den lønseddel, de modtager en gang om måneden. Enhedslisten og SF har tilkendegivet, at de vil nedlægge den omstridte Moderniseringsstyrelse, hvis rød blok kommer til magten efter næste valg. Flemming Vinther tror ikke på, at det nytter noget at nedlægge Moderniseringsstyrelsen. ”Så kommer der bare noget andet i stedet for. Hvis der skal ske forandringer, skal det komme, fordi Finansministeriet begynder at bruge nogle nye regnemodeller, hvor investeringer i offentlig velfærd ikke kun bliver set som en udgift,” siger han.

Alle offentlige institutioner har pligt til at få mest mulig velfærd for pengene til gavn for borgerne, siger Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist i et skriftligt interview i Information. ”Pejlemærket handler grundlæggende om, at vi løbende skal have fokus på, hvordan vi bruger pengene i den offentlige sektor. Og det er jo faktisk ret enkelt: Den offentlige sektor er drevet for skatteborgernes penge. Og det er skatteborgerne, som vi leverer vores ydelser til. Derfor har vi og alle andre offentlige institutioner en pligt til at få mest mulig velfærd for pengene til gavn for borgerne” skriver Poul Taankvist. ”Når det kommer til overenskomstforhandlinger, arbejder Moderniseringsstyrelsen for enkle og fleksible overenskomster og regler. Derfor er det afgørende, at vi har fleksible arbejdstidsregler, så de lokale arbejdsgivere har mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så man bedst muligt kan imødekomme borgernes behov.”

15. februar
Tænkepauserne er forbi, og OK18-forhandlingerne bliver nu genoptaget. Det skriver Altinget.dk. "Vi ser frem til at fortsætte forhandlingerne med Forhandlingsfællesskabet. Der er ingen tvivl om, at det bliver svære forhandlinger, men jeg tror på, at vi får landet en aftale," siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne. KL skriver, at et møde mellem KL og Forhandlingsfælleskabet har skabt enighed om at fortsætte de afsluttende forhandlinger lørdag 17. februar. Samtidig inviterer KL lærerne til at genoptage forhandlingerne fredag. Michael Ziegler holder således ifølge KL fast i tidsplanen, som er aftalt parterne imellem og afstemt med udløbet af overenskomsterne.

Dennis Kristensen, FOA, skrev i sin overenskomstdagbog d. 14. februar, at Forhandlingsudvalget på det kommunale område har meddelt KL, at de generelle forhandlinger og arbejdstidsforhandlingerne går hånd i hånd, og at vi ikke kan afslutte de generelle forhandlinger uden, at der er gang i realitetsforhandlinger med lærere og undervisere. Samtidig har vi præciseret, at er endeligt forlig skal afspejle, at de kommunalt ansatte får del i det økonomiske opsving. Og endelig har vi prøvet at udfritte KL om, hvordan de ser det videre forløb, når de i øvrigt holder fast i, at forhandlingerne skal være færdige 28. februar. Udover, at begge parter linede de emner op, som er rigtig vigtige for hver side, så løftede KL sløret for deres billede af det videre forløb. Det betyder, at vi nu får gang i både lærerforhandlingerne og de generelle forhandlinger, sådan, som vi har krævet. Lærerforhandlingerne startes op igen i morgen torsdag og de generelle forhandlinger går i gang lørdag. Dermed er tænkepauserne afsluttet, og de to forhandlingsforløb kommer til at gå hånd i hånd.

Det offentlige overenskomstsystem er gammeldags og bør reformeres, så det belønner medarbejdernes individuelle præstationer. Det skriver Martin Ågerup, direktør for CEPOS, i en kronik i Politiken. Martin Ågerup peger på, at de offentlige overenskomster er ikke indrettet til at fremme produktivitet i sektoren, fordi parterne ikke har incitament til at sikre dette. Modsat den private sektor, hvor lønninger og produktivitet følger hinanden nøje, mener Ågerup, at reguleringsordningen mellem den offentlige og private lønudvikling, medfører, at de offentlige fagforeninger ikke har incitament til at fremme produktiviteten, da medlemmernes løn ikke afhænger heraf. Heller ikke de offentlige arbejdsgivere har noget stærkt incitament til at sikre øget produktivitet, da det ikke er arbejdsgiverne selv, men regeringen, der i sidste ende skal betale for de offentligt ansattes løn. Ågerup kalder det utidssvarende og opfordrer til, at skal være muligt at tilskynde mindre effektive offentlige institutioner til at forbedre sig. Han plæderer for mere fleksible overenskomster, der giver mulighed for at aflønne de offentligt ansatte individuelt og derved sikre øget produktivitet. Trivsel og produktivitet er ikke i et modsætningsforhold, tværtimod kan trivslen stige, hvis den ansatte oplever øget produktivitet i udførslen af kerneopgaverne. Ågerup beskriver det som en systemfejl, at overenskomsterne ikke er indrettet til at fremme produktiviteten og peger på forskellige løsninger på problemet, hvor øget konkurrence og transparens i det offentlige er i blandt. En anden løsning, ifølge Ågerup, kunne ligeledes være at pålægge kommunerne selv at finde finansiering til de lønstigninger, de kommunalt ansatte tildeles, ligesom det private erhvervsliv skal.  

Tålmodigheden er slut - resultater nu! Under den overskrift bliver der torsdag den 22. februar demonstration foran KL's bygning i København, der huser de kommunale arbejdsgivere. Det skriver Arbejderen. Initiativtagerne er FOA SOSU og FOA LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger), som mener, at Sophie Løhde og Michael Ziegler udviser en "fornærmende ligegyldighed" overfor de 750.000 ansatte i kommuner, regioner og staten, der skal have fornyet deres overenskomster. ”Når vi vælger at demonstrere foran KL, så er det fordi, at udfaldet af deres forhandlinger med lærerne er afgørende for, hvad der sker på alle andre områder”, siger Jan Hoby, næstformand i LFS, til Arbejderen. Jan Hoby mener, at arbejdsgiverne med deres korslagte arme ønsker at se, hvor langt de faglige organisationers solidaritetspagt rækker og udtaler, at demonstrationen skal vise opbakning til de faglige forhandlere op, om at der skal realiteter på bordet.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, udtaler i et interivew i Deadline, at det både er i arbejdsgiver og lønmodtagers interesse, at der er ”ordnede forhold” på det danske arbejdsmarked. Hun udtaler, at solidariteten i fagbevægelsen i høj grad handler om, at arbejdsgiverne mere eller mindre ønsker at diktere nogle forhold og søger at vinde i overenskomstforhandlingerne og fortsætter: ”Det her, det handler ikke om at vinde. Det her, det handler om, at der er to, der vinder”. Hun fastholder, at status på overenskomstforhandlingerne for samtlige offentligt ansatte afhænger af interne diskussioner i Forhandlingsfællesskabet såvel som Danmarkslærerforenings forhandleres vurdering af de nyeste udviklinger i forhandlingen mellem KL og DLF. Ud over forhandlingerne om lærernes arbejdstid, peger hun på, at diskussionerne om løngab mellem offentlige og private lønninger ligeledes kan blive omdrejningspunkt for nogle vanskelige forhandlinger og udtaler, at der er en forventning om reallønsstigninger: ”Vi har vist utrolig stor ydmyghed ved ’11, ’13 og ’15-forhandlingerne, nu synes vi sådan set også at det er vores tur.”

KL må ikke kaste vores folkeskole ud i endnu en konflikt. Det skriver Jacob Mark (Undervisningsordfører SF) i et læserbrev i Århus Stiftstidende. Det er helt afgørende for vores skolevæsen, at Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne når til enighed om en aftale, der kan give en ny start for vores skolevæsen. Lærerne har åbent meldt ud, at det eneste, de kræver, er de præcis samme rettigheder, som alle andre faggrupper har. Derfor har de også fået støtte fra de andre fagforeninger, der bakker lærerne op. Når KL ikke vil forhandle helt basale rettigheder ind i en aftale, så er det et angreb på den danske model. Vi er bekymrede for, om KL og Moderniseringsstyrelsen sætter deres egen stædighed før folkeskolen. KL har et enormt ansvar for at passe på den skole og de medarbejdere, der er rammen om de fleste danske børns hverdag, og derfor må troen på et forældet styringsregime blive afløst af reelle forhandlinger og indrømmelser fra KL.

14. februar
Tirsdag aften har lærernes formand Anders Bondo Christensen sendt et brev til KL, som han håber, kan sætte gang i forhandlingerne om en lærerarbejdstidsaftale, efter han lørdag meldte ud at forhandlingerne var gået i stå. "De tanker, vi har gjort os, har vi nu sendt til KL, fordi vi skal i gang med de her forhandlinger. Det er afgørende vigtigt for den danske folkeskole, at vi får landet en aftale. KL har selv sat rekrutteringsudfordringen i kommunerne øverst på dagsordenen, og udover sygeplejersker og sosu-assistenter, så er det folkeskolelærere, kommunerne har allerstørst vanskeligheder med at rekruttere", siger Anders Bondo tirsdag til Folkeskolen.dk.

Den planlagte forhandling mellem Forhandlingsfællesskabet og KL i dag onsdag, bliver alene et møde om, hvordan kommunerne tænker sig det videre forløb i forhandlingerne, vurderer Dennis Kristensen. Og ikke, som arbejdsgiverne havde tænkt sig: Første, sidste og endelige forhandling om begge parters krav. Det betyder, at kun de arbejdsgrupper, der diskuterer de enkelte organisationers specifikke krav, fortsætter med at snakke og lave regnestykker, mens alt andet går i stå. ”Det er meget svært at se, hvad KL vil, og vi kan ikke se, hvad deres motiver er. Når man ikke forstår hinanden under sådan en forhandling, risikerer den at løbe løbsk”, udtaler Dennis Kristensen til Fagbladet FOA tirsdag. Han mener, at situationen lige nu øger bekymringen for, at forhandlingerne kan ende i konflikt.

Fire fagforenings formænd, Grete Christensen (Sundhedskartellet), Benny Andersen (Socialpædagogerne), Elisa Bergmann (BUPL) og Dennis Kristensen (FOA), skriver i et debatindlæg i Politiken tirsdag, at de håber de andre folkevalgte på Christiansborg følger Enhedslisten og Alternativet og bakker op om forslaget om at afsætte en ekstraordinær pulje på 5 mia. kr. i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, som skal anvendes til at udligne det kønsbestemte løngab. ”Vi håber, at de andre folkevalgte på Christiansborg bakker op om forslaget. At de sammen vil løfte ansvaret for, at børn og unge i dag kommer til at opleve, at mænd og kvinders arbejde er lige meget værd. At uddannelse rent faktisk betaler sig, uanset om man er dreng eller pige. Det kræver handling, og det kræver, at de, der er valgt til at tage ansvaret på sig, også tager det ansvar i praksis”, skriver de fire fagbosser.

Også i forhandlingerne mellem de statsansatte over for Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen går det trægt. “Vi er i gang med at kigge på hinanden og få afklaret, hvad der er af problemstillinger, og hvor uenighederne er. Men vi er ikke ved at strikke en aftale sammen. Vi står meget langt fra hinanden, og det virker som om, arbejdsgiverne finder det meget vanskeligt at afslutte nogen som helst ting”, udtaler Lars Qvistgaard fra Akademikerne. Uenighederne drejer sig især omkring økonomien, lærernes arbejdstidsaftale og betalt frokostpause. ”Vi stiler ikke efter en konflikt. Men det er et meget aparte forløb, vi oplever, hvor alt stadig er på bordet. Vi forbereder os på, at en konflikt kan blive en realitet”, forklarer Lars Qvistgaard tirsdag til Arbejderen.

Forbundsformand i Politiforbundet Claus Oxfeldt udviser bekymring over overenskomstforhandlingerne i sin leder i Dansk Politi. ”Vi har allerede udfordringer i forhold til at rekruttere – her gavner lønniveauet og SU i elevtiden ikke. Slet ikke holdt op mod arbejdsmiljøet og de krav, som stilles fra det øjeblik politifolk træder ind på Politiskolen og i resten af deres karriere. Det bliver sandsynligvis også sværere at fastholde politifolk. Vi skal sikre, at politikerne og arbejdsgiverne forstår de problemer. . Det kan gå alle veje – også mod konflikt. Moderniseringsstyrelsen virker ikke indstillet på at tænke fremad, men kun på at spare mest muligt. Der er ikke en forståelse af, at en positiv udvikling på lønnen hos de offentligt ansatte også er kolossalt værdiskabende for resten af samfundet”, skriver Claus Oxfeldt.

13. februar
Dennis Kristensen skriver i sin overenskomstdagbog på Facebook, at han bliver mere og mere usikker på, om en aftale er inden for rækkevidde. "Der er ganske mange sten på vejen, som vi kun knap og nap er begyndt at prøve på at løfte op og bære ind til siden", skriver Dennis Kristensen. I følge ham er de store stridspunkter kravet om generelle lønstigninger, to særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og de kvindedominerede fag, den betalte frokostpause, samt en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere. Alle faggrupper på det kommunale og regionale område har indgået en solidaritetspagt, hvor de lover hinanden, at der ikke indgås overenskomstaftaler før disse krav er opfyldt. De statsansatte er med i solidaritetspagten i forhold til lærernes arbejdstidsaftale og den betalte frokostpause, skriver Arbejderen.

I efteråret var de fire store forbund (Socialpædagogerne, Sundhedskartellet, FOA og BUPL) fælles om at sende en appel til politikerne på Christiansborg i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Den appel har Enhedslisten og Alternativet nu grebet og foreslår helt konkret, at der afsættes en pulje til at skabe ligeløn. Det vil kræve tilførsel af ekstra midler til overenskomstforhandlingerne, hvis disse krav skal indfries – og den åbning håber de fire fagforbund, at andre politiske partier vil tilslutte sig. ”Med det her forslag er der åbnet et vindue, og vi håber naturligvis på, at flere politiske partier nu vil bakke op om forslaget, så vi reelt får en effekt. For det er nu, der for alvor skal vises handling og vilje til at sikre ligeløn for danske kvinder”, udtaler formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen til Socialpædagogen.

12. februar
KL og Danmarks Lærerforening er rivende uenige om, hvad en ny arbejdstidsaftale skal indeholde. Derfor har de sat forhandlingerne på pause, kun tre uger inden deadline, skriver Politiken lørdag. Lærernes arbejdstidsaftale er det springende punkt, der skal sikre hundredetusindvis af offentligt ansatte en overenskomstaftale. ”Vi har nu forhandlet i mere end to måneder. Og desværre må jeg konstatere, at forhandlingerne mere eller mindre er gået i stå”, siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF. Forhandlingerne på det statslige område fortsætter trods lærerne og KL's pause. Men ifølge Flemming Vinter, formand for CFU og chefforhandler på statsansattes vegne, er parterne langt fra hinanden. ”Kommer der ikke en aftale på lærerområdet, så er det svært at se, at det her ikke ender i en konflikt. Der skal findes en aftale på det her område ”, siger Flemming Vinter.

"Der er meget dybtfølte synspunkter om arbejdstid hos både os og LC", siger KL's topforhandler Michael Ziegler lørdag til Folkeskolen.dk, efter at parterne har taget en tænkepause. Han håber stadig, at få en aftale om lærernes arbejdstid i hus inden 1. marts. "Vi har det syn, at de gældende arbejdstidsregler fungerer godt, og at vi har en folkeskole, der fungerer bedre og bedre. Vi ønsker ikke at lave en masse ting om. Det ønske kommer fra LC, og vi oplever, at det er meget omfattende ændringer, de ønsker. Det gør det vanskeligt. Vi mener ikke, at det er klogt at lave store forandringer", udtaler Michael Ziegler.

Michael Ziegler udtaler til Avisen.dk lørdag, at lærernes forhandlinger med staten og Kommunernes Landsforening om lærernes arbejdstid ikke er gået i stå. ”Det er min helt klare opfattelse, at det gensidigt er aftalt, at nu tager vi en tænkepause”, siger Michael Ziegler. Men formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen siger på DLF's hjemmeside, at det er gået i stå, fordi arbejdsgiverne afviser DLF. 

Både Moderniseringsstyrelsen og KL har afvist at forhandle alle forslag, der er kommet fra LC og har på intet tidspunkt fremlagt et eneste forhandlingsudspil eller kommet med andre forslag på baggrund af LC's udspil. ”For os er det afgørende, at medlemmerne sikres vilkår, der ikke er ringere end dem, alle andre på det danske arbejdsmarked har. Det er helt uforståeligt, at arbejdsgiverne, der jo netop har ønsket sig en normalisering af lærernes vilkår, ikke vil være med til at finde en normaliseret løsning. Både arbejdsgiverne og vi har brug for, at der indgås en aftale om lærernes arbejdstid, der får genetableret arbejdsglæden og et godt arbejdsmiljø”, udtaler formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan lørdag. 

Gruppeformand for SF Jacob Mark udviser bekymring over overenskomstforhandlingerne i et blogindlæg på TV2.dk lørdag. ”Vi er nødt til at lægge et pres for, at der forhandles en fair arbejdstidsaftale hjem for lærerne. Normalt gør jeg en dyd ud af ikke at blande mig, når der forhandles overenskomst. Jeg tror på den danske model, og jeg tror på, at det giver de bedste resultater, når arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler sig sammen til en løsning. Mit problem er bare, at jeg ikke tror på ledelserne i KL og Moderniseringsstyrelsen. Jeg tror ikke på, at de er interesseret i at lave en ordentlig aftale. Jeg tror ikke på, at de respekterer den danske model. Jeg tror ikke på, at de bekymrer sig for vores skolevæsen, og jeg tror ikke på, at de har lyttet ordentlig efter, når både lærere, pædagoger, elever, forældre og forskere de seneste år har råbt vagt i gevær”, udtaler Jacob Munk.

”Der stadig risiko for en storkonflikt, men det er ikke et ønske for os på lønmodtagersiden. Det ved jeg, at det heller ikke er for innovationsministeren. Vores mål er at indgå en holdbar aftale, der fremtidssikrer den offentlige sektor. En aftale, som indeholder rimelige vilkår, så staten fortsat kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. En aftale, som kan være med til at genetablere tilliden til vores offentlige arbejdsgivere. Og en aftale, som vores medlemmer kan se sig selv i og vil stemme ja til”, skriver Flemming Vinther i et blogindlæg mandag på Avisen.dk.

9. februar
Kort før deadline står parterne i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og offentligt ansatte langt fra hinanden. Udfordringerne er betydelige, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet. Dansk økonomi er kommet ud af krisen, og de offentlige finanser har det godt. Forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentlige ansatte har med andre ord de bedste forudsætninger i 10 år for at nå et resultat, som alle parter kan leve med. Sådan kunne en realistisk vurdering under normale omstændigheder lyde. Men plejer er tilsyneladende død, når det gælder det danske aftalesystem, og såvel fagforeninger som arbejdsgivere ser tværtimod konflikt-scenariet som et sandsynligt udfald på forhandlingerne. Det skriver Magisterbladet i dag.

Selv hvis forhandlingerne om de statsligt ansattes overenskomst går i hårdknude, er der et sidste håb før en konflikt, siger ekspert. Det er to særdeles pressede parter, der i øjeblikket forhandler overenskomst for de mere end 180.000 statsligt ansatte i Danmark. Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand over for TV 2, efter Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, tidligere torsdag meldte ud, at organisationen forbereder sine medlemmer på en konflikt med staten, da de to parter stadig står langt fra hinanden i forhandlingerne. Det skriver TV2.dk torsdag.

De igangværende overenskomstforhandlinger vil blive afgørende for, om det danske samfund i de kommende år formår at opretholde en stærk offentlig sektor. En udbygget og effektiv offentlig sektor har været med til at udvikle Danmark til et af de rigeste og mest lige samfund i verden. Derfor skal vi sikre, at det offentlige arbejdsmarked også fremover er attraktivt. De offentligt ansatte har ved de seneste tre overenskomster vist ansvarlighed i erkendelse af, at den økonomiske krise lagde et loft over, hvor meget den samlede offentlige økonomi kunne bære. Det har betydet overenskomster med en begrænsning i lønstigninger og øvrige forbedringer. Nu er vi heldigvis i en anden situation med udsigt til vækst i de kommende år. Resultatet ved de nuværende overenskomstforhandlinger må selvfølgelig afspejle, at krisen er overstået. Det skriver Anders Bondo Christensen i et indlæg i Arbejderen i dag.

Fronterne er trukket skarpt op i forbindelse med forhandlingerne om en ny offentlig overenskomst, og fagbevægelsen forbereder sig på en eventuel konflikt. Hvad betyder det i givet fald for dig? Faktaartikel i Magisterbladet i dag.

Torsdag den 8. februar 2018 var KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth til møde med innovationsminister Sophie Løhde. Det var han sammen med den øvrige forhandlingsdelegation fra Akademikerne. Mødet var startskuddet til de afsluttende overenskomstforhandlinger for KS’erne i staten og de øvrige statsansatte. Hovedparten af tiden blev brugt på at gøre status på de – ganske få – forhandlinger, som har været gennemført indtil videre og lægge planer for de videre forhandlinger. Per Lindegaard Hjorth fortæller, at forløbet bliver meget anderledes end det, vi har været vant til: ”Normalt mødes vi med ministeren og så forløber de afsluttende forhandlinger uafbrudt over et døgns tid eller mere. Men denne gang bliver det anderledes. Vi har mistet meget forhandlingstid tidligere i forløbet, og vi står langt fra hinanden. Det er derfor ikke realistisk at antage, at vi kan nå hinanden inden for det sædvanlige døgns tid. Det har vi i enighed taget konsekvensen af ved at aftale, at vi strækker de afsluttende forhandlinger over flere dage. Det giver forhåbentlig tid til – på trods af, at det ser svært ud – at nå hinanden til sidst”. Det skriver Kommunikationogsprog.dk i dag.

Dansk Magisterforening, DJØF, IDA og GL er som de fire akademiske underviserorganisationer gået sammen om at forhandle tre krav, som organisationerne har stillet sammen, nemlig krav om jævn arbejdsbelastning, åbenhed om transparens i planlægningen samt bedre vilkår for undervisere, der pålægges at varetage opgaver på flere geografisk spredte tjenestesteder. Det skriver Gymnasieskolernes Lærerforening torsdag.

Det er nu, det gælder, for de tandplejere, der er ansat i kommuner og regioner landet over. Overenskomstforhandlingerne ruller, og Danske Tandplejere kæmper for, at tandplejerne bl. a. sikres en bedre løn, et godt arbejdsmiljø og bedre mulighed for kompetenceudvikling. Leder i Tandplejeren i dag.

8. februar
Centralorganisationernes Fællesorganisation, CFU, fortæller, at man langt fra er nået i mål med overenskomstforhandlingerne med innovationsminister Sophie Løhde om overenskomsten 2018 for statslige ansatte. Der er stadig langt til en konflikt, men den er tættere på end normalt. Forhandlingerne har trukket ud, da fagforeningerne har ventet på, at der kom reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. »Normalt så tager det et par døgn, når man rammer slutfasen, som vi gør nu. Men det tror jeg ikke, vi kan lykkedes med denne her gang«. »Vi er ikke der, hvor vi normalt er på dette her tidspunkt. Det må tage, den tid, det tager. Det er 180.000 menneskers overenskomst, vi taler om, og det smitter af på endnu fleres overenskomster«, siger formand for CFU Flemming Vinther. Ifølge ham er der tre store emner, hvor man ikke er enige. Lærernes fortsat manglende arbejdstidsaftale, betalt frokostpause og en sikring af de offentlige lønninger i forhold til private, skriver Politiken i dag.

Arbejdsgivernes frygt for pæne lønstigninger til medarbejderne i blandt andet kommuner og regioner er overdrevet, mener cheføkonom. Dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende. Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet). Økonomen går dermed i rette med de offentlige arbejdsgivere i blandt andet kommuner og regioner. I både KL og Danske Regioner er man nemlig gået til overenskomstforhandlingerne med krav om løntilbageholdenhed. Kravet er blandt andet begrundet i, at de offentligt ansattes lønninger ifølge arbejdsgiverne angiveligt er steget mere end i den private sektor. Det skriver HK.dk onsdag.

Fagforeninger er skeptiske før afsluttende forhandlinger. Op til de sidste forhandlinger med staten om overenskomsten for 2018 har fagforeninger meget at nå. Centralorganisationernes Fællesorganisation, CFU, skriver i en pressemeddelelse torsdag morgen, at parterne er langt fra hinanden forud for et ”afsluttende forhandlingsmøde” om overenskomsten for 2018. Overenskomsten skal dække 180.000 offentligt ansatte. CFU skriver, at organisationen mener, at ”det er uvist, hvornår parterne kan præsentere en aftale.” ”Det er ingen hemmelighed, at vi har haft en lidt bulet optakt til disse forhandlinger, og slutfasen byder bestemt også på udfordringer. Der er stadig rigtig meget, der skal findes løsninger på, før vi kan nå en aftale, som begge parter kan være tilfredse med,” skriver formand for CFU Flemming Vinther i meddelelsen. Det skriver Fyens.dk i dag.

Løn, frokostpause og en arbejdstidsaftale for lærerne er alle tre emner, som kan udløse en konflikt. Alt står åbent i den afgørende fase af overenskomstforhandlingerne. Forhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige område kan meget vel se frem til et søvnunderskud den kommende tid. I morgen mødes topforhandlerne for de statsansatte med Moderniseringsstyrelsen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), til det, som kan blive begyndelsen på enden for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Men realistisk set går der dage eller måske ligefrem uger før, der bliver landet en aftale for de statsansatte. Og risikoen for konflikt på det statslige arbejdsmarked er bestemt også til stede. Det skriver Gymnasieskolen onsdag.

Lærerne på frie grundskoler kæmper også for en arbejdstidsaftale, og det ser meget svært ud, siger formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup, før de afsluttende forhandlinger på statens område begynder. Ifølge planen for overenskomstforhandlingerne så skulle forhandlingerne for 184.000 ansatte i staten være færdige i morgen torsdag. Det kommer næppe til at ske, for de afsluttende forhandlinger går først i gang i morgen kl. 11, og forventningerne er, at forhandlingerne kommer til at fortsætte langt ind i weekenden og måske endda helt ind i næste uge. Det skriver Folkeskolen.dk onsdag.

7. februar
De 500 millioner kroner, som KL vil give til sosu'er og sygeplejersker, skal ikke tages fra alle andre faggrupper i Forhandlingsfællesskabet, mener sygeplejerskernes forbund. ”Når vi har denne slags ekstraordinære udfordringer (med rekruttering, red.), mener vi også, at finansieringen bør være ekstraordinær, og ikke nødvendigvis være på bekostning af kollegerne i Forhandlingsfællesskabet. Det vil vi arbejde videre på sammen med KL i forhandlingerne,” siger Grete Christensen. Det skriver Arbejderen tirsdag.

Nej, Corydon, offentlige overenskomster er ikke grisk snæversyn. De offentlige overenskomster er godt i gang. Og som vanligt står der en kødrand af meningsdannere klar til at give deres besyv med omkring forhandlingerne - og senest også chefredaktøren på Børsen i sin leder den 22. januar. Jeg er selv ansat i privat sektoren, så jeg kunne nemt hoppe ombord på Corydons sang om, at de offentlige overenskomstforhandlinger er udtryk for -fagbevægelsens snævre dagsorden-. Man må jo forstå, at de griske forhandlere fra fagbevægelsen har omringet de offentlige arbejdsgivere, som romerne rundt om de gæve gallere i Asterix. Men virkeligheden kan også fortælles på en anden måde. En fortælling om, hvordan en effektiv og kompetent offentlig sektor er til stor fordel for den private sektor - hvis de offentlige arbejdspladser altså fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Blogindlæg i Børsen af formand for Djøf Privat, Henrik Funder, onsdag.

I opspillet til forhandlingerne og i den første forhandlingsløse måned har det ikke skortet på overraskelser. På det statslige område er forhandlerne kørt godt og grundigt træt i Moderniseringsstyrelsens måde at omdefinere den danske aftalemodel på. Eller rettere: deres måde at betragte arbejdsgiverdiktater som en del af den danske model. Finansministeriet har som arbejdsgiver altid været tung at danse med, og regnearkenes indtog på bekostning af sund fornuft er ikke af ny dato. Det nye er derimod, at arbejdsgiverrollen nu bliver varetaget, som om Moderniseringsstyrelsen har meldt sig ind i Dansk Arbejdsgiverforening. DA’s mangeårige tradition for at forsøge at påvirke de offentlige overenskomstforhandlinger gennem analyser og mediekampagner virker nu til helt at have erstattet Moderniseringsstyrelsens selvstændige vurderinger. Kommentar af Dennis Kristensen i Ræson onsdag.

Betalt frokostpause og lærernes arbejdstid er nogle af de emner, der er i spil i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Og nu har KL's blad, Momentum, også sat fokus på et tredje, nemlig de såkaldte seniordage, der giver ældre medarbejdere i kommunerne ret til et vist antal fridage med løn hvert år. KL har analyseret sig frem til, at brugen er steget med 55 procent siden 2009, og det betyder, at der mangler og vil komme til at mangle hænder, hvis man bevarer ordningen, lyder meldingen. ”Vi har brug for at styrke det kommunale arbejdsudbud, og med både en stigende middellevetid og folkepensionsalder mener vi, at det vil være naturligt også at hæve grænsen for, hvornår man har ret til seniordage,” siger Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn-og Personaleudvalg. Ikke alle er dog enige i den vurdering. Det skriver Herning Folkeblad tirsdag.

Fagbevægelsen stærkeste kort er solidaritet. Vi ved, at ingen er stærke nok alene. Vi har brug for hinanden. Det er derfor, vi rykker sammen i bussen. Det er derfor, vi snakker om at slå LO og FTF sammen, og det er derfor, at vi ved OK18 har givet hinanden håndslag på, at underviserne skal have en overenskomst og ikke leve med et lovindgreb, at vi er enige om, at vi skal have gjort noget ved ligelønnen, og at arbejdsgiverne ikke skal røre ved vores ret til at holde pauser. I forhold til lærerne kan vi bare konstatere, at presset virkede. Da alle offentlige ansattes organisationer satte foden ned og sagde, nu er det nok, blev presset for stort for KL. Det ændrer bare ikke ved, at arbejdsgiverne har en overtrumf ved OK-forhandlingerne. For uanset om det er en strejke eller lockout, så tjener kommunerne penge på det. Det skal laves om. Vi må finde en måde, hvor parterne kommer til at stå mere lige i forhandlingerne. Det skal være slut med, at arbejdsgiverne bare kan læne sig tilbage og vente på, at der ikke er flere penge i kassen. Det skriver Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BuPL, i en kommentar i Arbejderen mandag.

Vi kan ikke leve med et realløns-angreb. Socialpædagogernes formand er ’stærkt bekymret’ over de økonomiske signaler fra arbejdsgiverne forud for de afgørende OK-forhandlinger – vi kan ikke acceptere et resultat, der ikke indeholder en ordentlig sikring af reallønnen, siger han. Det skriver Socialpædagogen tirsdag.

Med vanlig sans for at give et fortegnet billede af politiske modstandere påstår Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, her i avisen (5.2), at jeg giver indtryk af, at de offentligt ansatte 'vælter sig i penge', og at jeg vil stoppe deres 'lønfest'. For det første har jeg aldrig talt om 'lønfest' og antydet, at de dygtige og engagerede sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter, lærere og mange andre medarbejdere, der er ansat rundt om på vores sygehuse, skoler, i ældreplejen, dagtilbud og andre steder i den offentlige sektor, får for meget i løn og har råd til 'fest og kaviar'. For det andet har jeg heller aldrig sagt, at medarbejderne ikke må stige i løn ved de overenskomstforhandlinger, som i øjeblikket er i fuld gang. Og der vel heller ingen - inklusive mig selv - der går til forhandlingsbordet for at forhandle en ny overenskomst på plads med repræsentanter for de ca. 180.000 statsansatte, som forventer, at medarbejderne ikke stiger i løn. Selvfølgelig vil vi se lønstigninger de kommende år - spørgsmålet er blot, hvor store de bliver. Jeg har derimod i al stilfærdighed sagt, at det er uholdbart, hvis lønudviklingen i det offentlige løber foran udviklingen i den private sektor, sådan som det har været tilfældet siden 2008. Det skriver Sophie Løhde i Århus Stiftstidende tirsdag.

Joachim B. Olsen (LA) har tilsyneladende fået endnu et klarsyn og mener, at »fagbevægelsen kæmper de forkerte kampe« (JP Erhverv 1/ 2). Joachim B. Olsen påstår kækt, at en lavere selskabsskat vil komme medlemmerne langt mere til gavn end de "små forandringer" i f. eks. lønnen, som overenskomsterne hvert år munder ud i. Det er ikke alene en rigtig arrogant holdning til lønmodtagernes fællesskab og fagbevægelsens resultater, men også faktuelt forkert. Det skriver Lizette Risgaard, formand for LO, i et debatindlæg i Jyllands-Posten onsdag.

6. februar
I denne uge begynder de afsluttende forhandlinger på det statslige område. Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er en del af det, og for Uddannelsesforbundet er netop de forhandlinger afgørende både på det statslige og det kommunale område. Overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstid er seje. Lige nu lægger parterne arm om, hvordan det sikres, at lærerne får betaling for det arbejde, de yder. Uddannelsesforbundet er kommet med to krav. Et krav om en professionsmodel, hvor en arbejdstidsaftale understøtter lærerarbejdet og sikrer den nødvendige balance i lærerlivet. Og et krav om at lærerne får de samme rettigheder som andre statsansatte, så de er sikre på at kunne nå al deres arbejde inden for normal arbejdstid. En såkaldt normalisering. Arbejdsgiverne afviser en professionsmodel, og derfor står Uddannelsesforbundet fast på det sidste. Det skriver Uddannelsesforbundet mandag. 

En atypisk start på overenskomstforhandlingerne og et usædvanligt stort antal krav fra medarbejdersiden har betydet, at parterne på det kommunale område har nok at se til i februar. Men tonen er god, og KL’s topforhandlere, Michael Ziegler (K) og Steen Christiansen (S), går efter fornuftige løsninger. Tre ud af fire kommuner har problemer med at skaffe medarbejdere nok til at passe et stigende antal ældre. Samtidig er 28 procent af social- og sundhedsmedarbejderne i dag over 55 år. Derfor går de kommunale arbejdsgivere i de aktuelle overenskomstforhandlinger benhårdt efter at gøre det mere attraktivt at søge ind i sosu-faget, og de er parate til at bruge 500 millioner kroner til formålet. Ifølge Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, er løsningen ikke ét men flere greb. Vi skal bruge pengene på den strategisk klogeste måde, og hvordan det skal ske hører til ved forhandlingsbordet, men det er klart, at løn er et parameter i forhold til at ville et fag, udtaler han til Danske Kommuner.

Danmarks Lærerforening og KL forhandler fortsat om en aftale om lærernes arbejdstid. I weekenden kom det frem, at DLF blandt andet har foreslået at tage udgangspunkt i skolesekretærernes arbejdstidsaftale. Men ifølge Anders Bondo kan den aftale ikke kopieres 1:1 i forhold til lærerne: "Skolesekretærernes aftale er blevet nævnt som et udgangspunkt. Når det er oplagt at bruge skolesekretærerne, så er det fordi deres aftale passer til skolen på den måde, at der er en skæv arbejdsbelastning i forhold til skoleåret, fordi de arbejder med en større ugenorm. Vi skal ikke nødvendigvis have de samme betingelser som skolesekretærerne. Men vi skal have noget, der modsvarer det, som de har", udtaler han til Folkeskolen.dk mandag.

Det er nu seks uger siden, at overenskomstforhandlingerne for 184.000 ansatte i staten blev skudt i gang, men reelt har forhandlingerne kun været i gang i 14 dage på grund af kollektivt forhandlingsboykot fra lønmodtagersiden, mens man ventede på gennembrud i forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler. Normalt lukkes overenskomstaftalen på statens område som det første, før kommuner og regioner følger efter. Ifølge køreplanen for de offentlige overenskomstaftaler er det planen at lukke en aftale på statens område allerede før vinterferien. Altinget har spurgt de statsansatte topforhandler, CFU-formand Flemming Vinther, hvordan det går med at holde tidsplanen: "Planen er indtil videre stadig at gå ind i den afsluttende fase 8. februar, og så må vi jo se, hvor lang tid den fase varer. Men for os er det ikke en bestemt tidslomme, som er vigtig. Vi forhandler for at lave en god aftale, og vi vil aldrig acceptere at lave noget sjask, fordi der ikke er tid nok”, udtaler han mandag til Altinget.dk.

5. februar
Lærerne har lagt skolesekretærernes arbejdstidsregler på bordet i de aktuelle overenskomstforhandlinger i håb om, at de kan være 'nøglen'til et forlig. Oplagt at bruge sekretærernes aftale som inspiration, mener lærer-formand Bondo. ”Kommunernes Landsforening har ved de seneste forhandlinger sagt, at man ønsker en tilpasning, så man ikke har så mange overenskomster på samme arbejdsplads. Derfor er det selvfølgelig oplagt at bruge skolesekretærernes aftale som inspirationskilde,” siger Bondo til Avisen.dk fredag.

I jagten på at lokke medlemmer til bruger HK de igangværende forhandlinger om løn og vilkår til at misinformere. Frie Funktionærer og HK har altid været konkurrenter og henvendt os til de samme ansatte, nemlig funktionærer. I lige så lang tid har vi været uenige om, hvorvidt det at være dækket af en overenskomst er det vigtigste, eller om det - mener vi - for mange ansatte giver mere mening med et mere individuelt fokus. Men der er forskel på fair og sund konkurrence, og det er ikke fair at bruge de igangværende forhandlinger om løn og vilkår til at misinformere i jagten på at lokke medlemmer til. Sidstnævnte forsøger HK sig med, og det vil vi på det kraftigste kritisere. Det skriver Frie Funktionærer fredag 2. februar.

Balance i lønudviklingen mellem de private og offentlige lønmodtagere er et fælles og afgørende krav for de statsansatte ved forhandlingerne om nye offentlige overenskomster, OK18. Det sikrer nemlig både private virksomheders konkurrenceevne, og at der kan rekrutteres dygtige medarbejdere til den offentlige sektor, vi alle er afhængige af. Den målsætning har vi i årevis været enig med arbejdsgiver om. Derfor har vi haft den såkaldte reguleringsordning, der i sin grundform netop sikrer en parallel lønudvikling. Men siden overenskomsten i 2015 (OK15) har ordningen, reguleret skævt. Det skriver formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flemming Vinther, i et blogindlæg på Avisen.dk lørdag.

Vis os, hvor vi så kan spare -så kan i måske beholde jeres tre kutymefridage, lyder opfordringen til akademikerne i region Midtjylland. Dagene er ikke en overenskomstsikret ret for de medarbejdere, der arbejder under akademikernes overenskomst - de såkaldte AC'ere -så regionen kan uden videre inddrage dagene uden at give noget igen. Men nu skal medarbejderne alligevel tages med på råd, mener samtlige partier i regionsrådet. Det skriver Horsens Folkeblad fredag.

Danske Bioanalytikere og resten af Forhandlingsfællesskabet mødtes i dag med regionerne, hvor flere krav blev foldet ud. En stor knast er, hvor meget lønnen skal stige, fordi regionerne mener, at lønnen er steget mere for de offentligt ansatte end for de private. Forhandlingerne fortsætter i februar, men der er stadig flere knaster på statens område – reguleringsordning, privatlønsværn, betalt spisepause – og ikke mindst skal rammen aftales, dvs. hvor meget lønnen skal stige. Staten sætter rammen for regionerne og kommunerne. Det skriver Danske Bioanalytikere fredag.

2. februar
På trods af den usædvanlige optakt er planen fortsat, at vi går ind i det afsluttende forhandlingsforløb i Finansministeriet allerede om en uges tid. Målet er et forlig om løn og andre generelle vilkår for alle statens ansatte nogle dage derefter. Siden følger forhandlinger om blandt andre HK Stats særlige organisationsaftaler. Når både det generelle forlig og organisationsaftalerne er på plads, afgør du og andre medlemmer ved en urafstemning, om den nye overenskomst er god nok til jer. Kan I nå det? Kan der komme en overenskomst ud af anstrengelserne på så kort tid?, spørger du måske. Mit svar er ja. Jeg regner med resultater - det har medlemmerne fortjent. Ganske vist er der kort tid til deadline. Og ganske vist er arbejdsgrupper med embedsmænd fra både faglige organisationer og arbejdsgiversiden først for nylig gået i gang med at regne på kravene. Men alle har forberedt sig på forhandlingerne i månedsvis, ja nærmest siden OK15. Formand i HK Stat, Rita Bundgaard, i indlæg på HK.dk den 31. januar.

Det skal være slut med at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til chefer, der ikke forlader deres job, mener de kommunale arbejdsgivere. Direktører i landets kommuner skal fremover kun kunne få fratrædelsesgodtgørelse, når de reelt fratræder deres stilling. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), der ved de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster vil have afskaffet chefernes omdiskuterede løngode. Arbejdsgiverne ønsker et opgør med de gældende regler, som betyder, at chefer i nogle tilfælde kan hæve fratrædelsesgodtgørelse, samtidig med at de fortsætter i deres hidtidige job. Det skriver Avisen.dk torsdag.

1. februar
OK-forhandlingerne er i gang: Derfor er der dårlig stemning. Staten har i tiden op til de netop igangsatte overenskomstforhandlinger inddraget fridage, opsagt lokalaftaler og senest har Moderniseringsstyrelsen hævdet, at retten til betalt frokost frit og kvit kan opsiges. Afskaffelsen af kutymefridagene var dråben, der fik OAO til at ophæve samarbejdet om tre konkrete såkaldte periodeprojekter. Det skriver Magisterbladet onsdag.

Det burde være hjerteblod for fagbevægelsen at kæmpe for en lavere selskabsskat. Det vil gøre langt mere gavn for deres medlemmer end de små ændringer, som overenskomstforhandlingerne munder ud i. Hvis de vælger det sidste, så skal de droppe deres rituelle modstand mod en lavere selskabsskat. For selskabsskatten er reelt set en skat på virksomhedernes ansatte - og hermed fagbevægelsens medlemmer. Det er med andre ord ikke virksomheden, men lønmodtageren, som betaler selskabsskatten i form af en lavere realløn. Det skriver Joachim B. Olsen i dag i et debatindlæg i Jyllands-Posten.