I Sverige har man skabt en temmelig enestående konstruktion omkring den statslige arbejdsgiverinstitution, som syntes at betyde mindre politisk indblanding i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor. Denne artikel beskriver forskelle og ligheder i den statslige arbejdsgiverrolle, som den er konstrueret i henholdsvis den danske og svenske aftalemodel. I artiklen analyseres det, hvilke muligheder for magtudøvelse de forskellige modeller giver staten som arbejdsgiver i de to lande. Det argumenteres, at den statslige arbejdsgiver i de to lande har lignende muligheder for at anvende forskellige typer af magt, men at der grundlæggende er tale om forskellige traditioner for, hvad man i praksis vælger at tager magten over.