Ph.d.-forsvar: A "legal revolution" in the European field of posting?

I sin ph.d.-afhandling A 'legal revolution' in the European field of posting - Narratives of uncertainty, politics and extraordinary events analyserer Jens Arnholtz, hvordan EU-Domstolens Laval-dom er blevet konstrueret som et socialt, politisk og juridisk fænomen. Laval-dommen er de seneste år blevet et symbol på, hvordan den Europæiske Union udfordrer arbejdstagernes rettigheder, og som sådan er dommen blevet genstand for en heftig juridisk, politisk og videnskabelig debat.

Afhandlingen trækker på Bourdieus sociologi i et forsøg på at rekonstruere de symbolske kampe, der har gjort, at netop Laval-dommen i dag fremstår som en ’juridisk revolution’. Ved minutiøst at rekonstruere de sociale processer, der har omgivet domsafsigelsen, argumenterer afhandlingen for, at den enorme symbolske betydning, dommen har fået, ikke blot skyldes indholdet af selve kendelsen eller dens umiddelbare materielle konsekvenser, men også at den politiske kontekst, den sociale opbygning af sagen og dens politiske efterspil har spillet en afgørende rolle i at få dommen til at fremstå som et symbol på, hvordan EU-Domstolen legitimerer social dumping og undergraver arbejdstagernes rettigheder.

Afhandlingen starter med at rekonstruere udstationeringsfænomenets oprindelse og skitserer de spændinger, som præger dette fænomen inden for EU. Selvom arbejdskraftens frie bevægelighed har anfægtet medlemsstaternes monopol på kontrollen med de legitime former for arbejdskraftens mobilitet inden for EU, så har medlemsstaterne stadig bevaret retten til at regulere løn- og arbejdsvilkår for udenlandske arbejdstagere ved at underlægge dem samme regler, som gælder for indenlandske arbejdstagere. Imidlertid blev dette princip om ’ligebehandling’ mellem udenlandske og indenlandske arbejdstagere ikke gjort gældende for udstationerede arbejdstagere. Analysen viser, hvordan udstationerede arbejdstagere - altså arbejdstagere der er ansat i ét land, men bliver sendt til et andet land af deres arbejdsgiver for at udføre arbejdsopgaver der - gradvist blev adskilt fra andre vandrende arbejdstagere i EU som en selvstændig juridisk kategori. Således er udstationering blevet en form for arbejdskraftens mobilitet, hvor det er uklart, hvem der kan regulere de udstationerede arbejdstageres løn og arbejdsvilkår. Selvom denne problemstilling har eksisteret i årtier, var det først efter de seneste EU-udvidelser, at udstationering blev et kontroversielt emne. Udvidelsen øgede de socioøkonomiske forskelle i EU markant og skabte store incitamenter til at afvige fra princippet om ’ligebehandling’. Det er i denne sammenhæng, at Laval-afgørelsen - og tre tilsvarende domme fra EU-Domstolen - sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten af de foranstaltninger, som fagforeningerne og medlemsstaterne iværksætter med henblik på at sikre ligebehandling af udstationerede arbejdstagere.

Empirisk argumenterer afhandlingen for, at selv om disse materielle spørgsmål er særdeles vigtige, kan den omfangsrige debat, der er blevet skabt om Laval og de tre andre domme kun forstås, hvis vi også fokuserer på de symbolske kampe, der har omgivet sagerne.

 
Jens Arnholtz forsvarede sin ph.d.-afhandling fredag den 31. januar på CSS, Københavns Universitet. I bedømmelsesudvalget sad professor Peter Gundelach, Sociologisk Institut, Københavns Universitet (formand), professor Antonie Vauchez, Université Paris 1 – Sorbonne, Frankrig, og university lecturer Nathan Lillie, University of Jyväskylä, Finland.

Ph.d.-afhandlingen

På det teoretiske niveau anvender Jens Arnholtz Bourdieus begreber om felt, strategi og symbolsk kamp for at analysere de processer, der har bidraget til at konstruere Laval. Der argumenteres for, at et fokus på strategier og symbolske kampe er særligt vigtigt, når man studerer EU-processer fordi EU's autoritet og legitimitet er mindre fasttømret og lettere at udfordre end traditionelle nationalstaters. I modsætning til de EU-teorier, der lægger vægt på at identificere generelle mekanismer i EU's udvikling, argumenterer afhandlingen ydermere for, at et fokus på specifikke processer og på aktørstrategier vil kunne bidrage med nye indsigter om EU. Især er strategier, der spiller på og manipulerer underliggende spændinger i feltet, fremhævet i analysen. Her viser analysen, at juridiske uklarheder, den uklare grænse mellem jura og politik samt muligheden for at knytte ordinære EU-hverdagspolitiske spørgsmål an til ekstraordinære EU-politiske begivenheder, spiller en afgørende rolle i kampene i det europæiske felt for udstationering.

Afhandlingen kan købes hos Akademisk Boghandel, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K.

Læs mere om afhandlingen i artiklen EU-dom om udstationerede har ændret magtbalance i EU på KU's hjemmeside eller i FAOS information nr. 1 2014