Resumeer maj 2018

25. maj
Stemmerne vælter ind i urafstemningen om de offentligt ansattes nye overenskomster. Siden urafstemningen i HK Stat i Sydjylland gik i gang tirsdag klokken 10 har mere end hver anden af de cirka 1.800 medlemmer allerede sat deres kryds. ”Vores medlemmer er vildt optaget af at få lov at stemme om den nye overenskomst, og jeg tror og håber på en rekordhøj stemmeprocent” siger afdelingsformand for HK Stat Sydjylland, Annette Godsvig Laursen. Hun oplever, at medlemmerne gerne vil vise respekt for fagbevægelsens topforhandlere, der sad i Forligsinstitutionen dag og nat og samlet tilbragte mere end 300 timer på at forhandle et resultat hjem for de 750.000 ansatte i staten, kommuner og regioner. I HK Kommunal springer medlemmerne også til tasterne for at deltage i den digitale afstemning. Cirka hver andet kommunalt ansatte HK-medlem har allerede stemt, og alene i HK MidtVest har 55 procent sat deres kryds. Også i FOA og hos Dansk Socialrådgiverforening er meldingerne, at lønmodtagerne er hurtige til at stemme. De foreløbige tal i de to fagforbund tyder også på, at afstemningen om OK18 går mod rekord i stemmeprocent. Formand for HK Kommunal Bodil Otto betoner, at en høj stemmeprocent betyder utrolig meget for topforhandlerne ved forhandlingsbordet men også for lønmodtagerne på lang sigt, fordi det giver dem muskler til at hive bedre resultater hjem. ”Jo flere medlemmer, der stemmer, jo større pres kan vi lægge på arbejdsgiverne” siger hun. Det skriver Avisen.dk torsdag.

23. maj
”Med OK18 er bestemmelserne om såkaldt plustid, hvor man aftaler, at en lærer kan arbejde mere end fuld tid uden at få merarbejdsbetaling, blevet ændret. Hvor det før krævede en forudgående aftale mellem rektor og tillidsrepræsentanten, er det nu muligt for den enkelte lærer at aftale plustid direkte med rektor. Den nye plustidsbestemmelse er et konkret udtryk for, at arbejdsgiversiden ønsker at stække tillidsrepræsentanternes rolle i det hele taget. Som bekendt stillede Sophie Løhde også krav om en højere andel af lokal løn, der ligesom plustid kunne forhandles uden om tillidsrepræsentanten. Det krav, som mødte massiv modstand fra GL’s medlemmer i vores medlemsundersøgelse i december, kom heldigvis ikke igennem. Plustid tager brødet ud af munden på vores kolleger og underkender vores ret til merarbejdsbetaling. Tag derfor spørgsmålet om plustid op i GL-klubben, og tag en fælles beslutning om, at på jeres skole indgår man ikke plustidsaftaler. Og hvis du selv overvejer at indgå en plustidsaftale, så tag en grundig snak med din TR om det først”, skriver Helene Caprani, medlem af GL’s Hovedbestyrelse og Udvalget for Ikke-Fastansatte og Johan Jakobsen, formand for GL’s Udvalg for Ikke-Fastansatte til Gymnasieskolen.dk tirsdag.

De offentligt ansatte er nu endelig nået til den store finale i forhandlingerne om nye overenskomster for de næste tre år – nemlig urafstemningen om resultaterne. Fra 22. maj kan Socialpædagogernes medlemmer stemme om de overenskomstaftaler, der er indgået. Afstemningen lukker 3. juni kl. 23.59. Fra forbundsformand Benny Andersen lyder der en stor opfordring til medlemmerne om at gøre brug af retten til at stemme om de nye overenskomster: ”Arbejdsgiverne har igennem hele det her OK-forløb fået syn for, at vi har kraft i os, når vi står sammen. En høj stemmeprocent vil sende et stærkt signal til arbejdsgiverne om, at det gør vi fortsat, og det bliver vi ved med”, siger han. Ifølge Benny Andersen vil en høj stemmeprocent give Socialpædagogerne et vigtigt rygstød til de næste forhandlinger: ”Jo flere, der stemmer, jo større gennemslagskraft har vi i de næste overenskomstforhandlinger, hvor vi skal bygge videre på de resultater, vi har opnået her”, udtaler han til Socialpædagogen.dk tirsdag.

22. maj
Overenskomstforhandlingerne blev trukket helt ud til kanten i Forligsinstitutionen. Til sidst blev løsningen på lærernes krav om en arbejdstidsaftale, at parterne opretter en undersøgelseskommission, der frem mod 2021 skal komme med anbefalinger til forhandlingerne. Det huer ikke lærerne, men alligevel tyder det på, at de vil stemme ja til parternes forlig. Det skriver Berlingske mandag på baggrund af en Gallup-undersøgelse, hvor 383 lærere er blevet spurgt om deres holdning til forliget. Rundspørgen viser, at tre ud af fire lærere er utilfredse med OK18-forliget. Samtidig vil 51 procent af lærerne stemme ja til forliget, mens blot 19 procent vil stemme nej. Det skriver Danske Kommuner tirsdag.

Det bliver et ja med hjernen – ikke med hjertet. Sådan siger en lang række kredsformænd frem mod lærernes urafstemning til OK18-forliget. Håbet er, at en kommission kan skabe en ny start for folkeskolen. Ifølge en rundringning, som Politiken har foretaget blandt 68 kredsformænd, tegner der sig en overbevisende opbakning til OK18-forliget. 79 procent af kredsformændene vurderer, at det bliver et ja. Det skriver Politiken lørdag.

Tre ud af fire lærere er utilfredse med OK18-forliget, viser ny stor Gallup-stikprøve. Alligevel vil kun hver femte lærer stemme nej. En stor stikprøve, som Gallup har foretaget for Berlingske viser, at selv om lærerne er utilfredse med forliget, vil hovedparten stemme ja. Dermed kan forældre og andre tilsyneladende ånde lettet op uden udsigt til, at skoleåret afsluttes med konflikt. 75 procent af de 383 adspurgte svarer i stikprøven, der er gennemført 9.-17. maj, at de er utilfredse med forliget, mens kun 17 procent er tilfredse med det. Alligevel vil 51 procent af de adspurgte stemme ja til forliget, mens kun 19 procent vil stemme nej. Resten vil enten stemme blankt eller er uafklarede. »Det er ærgerligt, fordi jeg tror, at vi kan få et bedre resultat gennem truslen om strejke eller strejke,« siger Kjeld Nilsson, som er medlem af hovedbestyrelsen i Københavns Lærerforening: »Mange lærere frygter en gentagelse af 2013, hvor vi stod helt alene. Men mange i befolkningen og i andre fagforeninger har fået forståelse for vores situation. Det skal vi ikke forspilde.« Det skriver Berlingske lørdag.

18. maj
I tråd med et politisk ønske om, at flere universitetsstuderende prøver kræfter med arbejdsmarkedet med en bestået bachelorgrad, blev fagforeninger og offentlige arbejdsgivere under dette års overenskomstforhandlinger enige om at give bachelorer et gevaldigt lønløft. På statens område hæves årslønnen med op til 22.000 kr., hvilket skal ”understøtte og fremme beskæftigelsen for bachelorer”, som det hedder i aftalen. Men ifølge en kilde tæt på forhandlingerne, som ikke ønsker at udtale sig, kan effekten snarere være, at Danmark kommer et skridt længere væk fra det bachelorarbejdsmarked, som store interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og en række politisk nedsatte kommissioner længe har efterlyst. For hvor lønforskellen mellem en kandidat og en nyuddannet bachelor i dag ikke udgør mere end 3.500 kr. om måneden, vil den med OK18 være bragt ned til 2.125 kr. Og dermed er de offentlige arbejdsgiveres økonomiske incitament til at ansætte en bachelor frem for en kandidat blevet mindre, mener blandt andet Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, der arbejder for at styrke adgangen til bedre uddannelse for danske virksomheder. Ifølge Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, vil lønstigningen sætte en bremse for udviklingen af et akademisk lavtlønsområde. Aftalen fremtidssikrer forholdene for unge, der vælger at arbejde som bachelor i en periode. Det skriver magisterbladet torsdag.  

17. maj
Det var et lettet repræsentantskab i Djøf Offentlig, som mødtes d. 14. maj for at tage stilling til overenskomstforliget. Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, var tydeligt stolt af resultatet og takkede repræsentanterne for deres opbakning. Vergo løftede desuden sløret lidt for, hvad Moderniseringsstyrelsen ikke fik igennem i overenskomstforhandlingerne. Finansministeriet kom til bordet med et stort ønske om mere decentral løn. I fremtiden skulle mindst 25 pct. af lønnen udmøntes decentralt som individuelle tillæg, og mindst 50 pct. af de statslige medarbejdere skulle selv forhandle deres løn uden om tillidsrepræsentanten. Her skulle akademikerne i staten gerne gå forrest, og Sara Vergo fortalte, at Djøf var i intense forhandlinger lige til det sidste om en model, som var spiselig for begge parter. Det endte dog med, at Finansministeriet gav slip på kravet. Flere repræsentanter spurgte, om det er sidste gang, Djøf hører fra Moderniseringsstyrelsen om et mere individuelt AC-lønsystem, hvortil Sara Vergo svarede, at det er det ikke: "Det kommer vi til at høre om igen. Og jeg tror, at vi kommer til at gå i dialog med Finansministeriet om det for at tilpasse overenskomsterne til fremtiden – det ligger også i den danske model at gøre det." Det skrev djøfbladet i går.

Københavns Politi undersøger nu, om nogle af topforhandlerne brød deres tavshedspligt ved overenskomstforhandlingerne. Anmeldelsen omfatter FOAs chefforhandler Dennis Kristensen og KLs chefforhandler Michael Ziegler og kan potentielt udløse en bødestraf. Dennis Kristensen forholder sig roligt til udsigten om et forestående forløb med Københavns Politi. ”Jeg har tidligere sagt til kollegerne, at hvis der skulle siges noget, kunne det være, at jeg skulle gøre det, for jeg kunne altid sidde den af efter sommerferien, hvor jeg skulle på pension”, siger Dennis Kristensen. Michael Ziegler mener imidlertid ikke, at han skulle have talt over sig undervejs i forhandlingerne. ”Jeg trækker vejret roligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have sagt, der skulle være forkert”, erklærer Michael Ziegler, der ser frem til, hvad politiets efterforskning fører til. Københavns Politi forventer ifølge DR Nyheder at kunne efterforske sagen 'forholdsvis hurtigt' og således tage stilling til, om der skal rejses sigtelse eller ej. Det skrev Avisen.dk i går.

16. maj
Pharmadanmark anbefaler et ja til overenskomstforliget. Pharmadanmark mener, at OK18-aftalen giver offentligt ansatte del i samfundets vækst, og sikrer ordentlige arbejdsvilkår på de offentlige arbejdspladser. Der er tale om et godt og rimeligt resultat, som tilgodeser en balance mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Aftalen afspejler en respekt for vigtigheden af en velfungerende og attraktiv offentlig sektor i Danmark ”Det er godt, at det lykkedes at finde en løsning. Danmark har ikke brug for en altomfattende konflikt, men en fair og ordentlig overenskomst for de offentligt ansatte. Overenskomstforhandlingerne har grundlæggende handlet om et opgør med stadigt forringede arbejdsvilkår i det offentlige og om anerkendelse af den store arbejdsindsats, offentligt ansatte yder hver dag. En indsats, der er båret af engagement og faglighed, og som er forudsætning for en velfærdsstat som den danske. Høj faglighed og ordenlige ansættelsesvilkår hænger uløseligt sammen - også for Pharmadanmarks medlemmer i den offentlige sektor. Godt at vi stod sammen og stod fast, så vi til slut fik et rigtig godt og balanceret resultat,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Nu skal Pharmadanmarks offentligt ansatte medlemmer stemme om resultatet af OK18. Hvis forliget godkendes, gælder det frem til overenskomstfornyelse 1. april 2021, skriver Pharmadanmark.dk.

14. maj
Efter flere måneders dramatiske overenskomstforhandlinger, hvor Danmark balancerede på randen af storkonflikt, skal den danske model have et eftersyn. Efter opfordringer fra bl.a. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl erklærer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig nu også parat til at give forhandlingssystemet et tjek. ”Jeg deler en opfattelse af, at der er grund til at reflektere over overenskomstforløbet både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. Jeg vil gerne være med til at drøfte, hvad det kan give anledning til af ændringer eller justeringer,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen, da han blev spurgt om sin holdning i Folketingets spørgetime. Topforhandlerne på det kommunale og regionale område har givet hinanden håndslag på, at de vil evaluere det dramatiske forløb og sammen gøre sig tanker om mulige justeringer af spillereglerne. De kommunalt ansattes topforhandler, lærerformand Anders Bondo Christensen, taler i den forbindelse om behovet for at finde de rigtige proportioner i konfliktvarslerne. ”Har vi den rigtige balance? I dag kan arbejdsgiverne varsle lockout og tømme vores konfliktkasser. I de kommende drøftelser vil vi være optaget af proportionerne og af at sikre en vis armslængde i forhandlingerne,” siger Anders Bondo Christensen. De statsansattes topforhandler Flemming Vinther er enig i behovet for en evaluering af forårets forhandlinger. Flemming Vinther giver samtidig udtryk for at han ønsker et opgør med, at overenskomsterne er en del af udgiftspolitikken i den offentlige sektor. ”Det er i virkeligheden det, der gennemsyrer det hele. For det betyder jo på dansk: Overenskomsterne må ikke koste noget. Jeg kunne godt tænke mig, at man gjorde op med det princip og sagde, at overenskomster handler om, inden for en ansvarlig ramme, at skabe gode arbejdspladser, som både kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft,” siger Flemming Vinther. Gennem en årrække har lønmodtagerne kritiseret, at deres løn- og arbejdsvilkår er blevet brugt til at skabe besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, deler denne kritik: ”Selvfølgelig er der en overordnet økonomisk ramme at styre efter. Men det, vi taler om her, er at bruge overenskomstforhandlingerne til at skaffe et økonomisk råderum. Den direkte sammenkædning har vi ikke set tidligere. Det er nyt, og det var Corydon, der sammen med Thorning, skaffede os det problem på halsen,” siger Thulesen Dahl og refererer til daværende finansminister Bjarne Corydons etablering af Moderniseringsstyrelsen og dennes fokus på økonomisk effektivitet. Trods de kritiske bemærkninger vil han imidlertid ikke erklære sin støtte til det SF-forslag om at nedlægge Moderniseringsstyrelsen, der er sat til behandling i Folketinget den 24. maj. Det skriver Ugebrevet A4  søndag.

9. maj
Der er mærkbare lønstigninger i vente for FOAs medlemmer, der arbejder på social- og sundhedsområdet i kommunerne.  Det sker som resultat af den aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og FOA, og som onsdag blev præsenteret foran KL. Der har været meget fokus på netop denne aftale, fordi den vedrører over 50.000 af FOAs medlemmer, og fordi en stor del af aftalen omhandler den såkaldte rekrutteringspulje. Sammen med de generelle lønstigninger på 6,82 procent samt penge fra ligeløns- og lavtlønspuljen betyder aftalen et lønhop for både elever, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. “Jeg er glad for aftalen. Især social- og sundhedsassistenterne, som kommunerne i høj grad efterspørger, får en pæn lønforhøjelse. Social-og sundhedshjælperne får også noget, men de får ikke helt det, som jeg synes, de havde fortjent,” siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA til Fagbladet FOA i dag.

Fagbevægelsen opnåede markante lønstigninger ved at stå historisk samlet i de netop overståede overenskomstforhandlinger. Det har sikret markante lønstigninger og revitaliseret solidariteten i fagbevægelsen. Men lønstigningen på 8,1 procent, som de offentligt ansatte opnåede gennem langstrakte og dramatiske forhandlinger, forøger samtidig løngabet mellem lavtlønsgrupper og kvindefag på den ene side og højtlønnede akademikere på den anden. »Det var skulder mod skulder, men skuldrene sad i meget forskellig højde. De lavtlønnedes skuldre nåede kun til de højtlønnedes hofter. Og overenskomstfornyelsen cementerer det uretfærdige løngab, der er mellem kvinde- og mandefag og mellem lavtlønnede og højtlønnede,« siger chefforhandler Dennis Kristensen, afgående formand for FOA, der organiserer lavtlønsgrupper i den offentlige sektor som for eksempel social-og sundhedshjælpere og dagplejere. Fagområder, der typisk beskæftiger kvinder, skriver Information.

8. maj
Det har skabt skuffelse og vrede blandt lærerne, at det ikke lykkedes at få en landsdækkende arbejdstidsaftale. Men den langvarige overenskomstkamp og det massive fokus på problemerne omkring lærernes arbejdstid får nu en række borgmestre til at åbne op overfor at lave lokale arbejdstidsaftaler. Det gælder blandt andet i Aalborg, hvor en samlet fagbevægelse bestående af Dansk Sygeplejeråd, FOA, 3F, BUPL og andre har opfordret borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til at lave en lokal arbejdstidsaftale og har fået positiv tilbagemelding. Lignende signaler kommer fra blandt andet Nyborg, Fredericia og Varde. ”Det her er et resultat af et halvt års intensive diskussioner om lærernes arbejdstid og den mobilisering og det pres, der er skabt i overenskomstkampen,” siger Jan Andreasen, der er formand for landets ungdomsskolelærere og medlem af Uddannelsesforbundet. Det skriver Arbejderen tirsdag.

Lærerne i Høje-Taastrup Kommune skal ikke sætte næsen op efter en lokal arbejdstidsaftale i den nærmeste fremtid. Sådan lyder det fra borgmester Michael Ziegler (K) i et interview med Folkeskolen.dk, hvor han bliver bedt om at forholde sig til det forlig, lærernes formand Anders Bondo Christensen og han selv som chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) underskrev store bededag. Forliget indeholder ikke en ny arbejdstidsaftale, som lærerne havde ønsket, men i stedet en beslutning om at nedsætte en kommission, der skal undersøge lærernes arbejdsforhold og komme med forslag til nye arbejdstidsregler frem til de næste overenskomstforhandlinger i 2021. Og indtil den kommission er kommet med sine anbefalinger, så skal man ikke regne med de store ændringer lokalt i Høje-Taastrup. »Set med mine øjne er hele idéen med det her, at der vil komme noget ud af det, som kan levere et stærkt input og stærke anbefalinger til de forhandlinger, vi skal have umiddelbart efter. Det er jo noget, vi vil få om halvandet år. Så jeg synes ikke nødvendigvis, at det vil være smart at lave nye lokale arbejdstidsaftaler i Høje-Taastrup, inden kommissionen kommer med sine anbefalinger, « siger Michael Ziegler til Folkeskolen.dk. Det skriver Lokalavisen Taastrup tirsdag.

7. maj
Den netop indgåede overenskomst kommer til at koste 27 milliarder kroner i øgede lønudgifter over tre år. Om det er rimeligt, er kompliceret at afgøre, for offentligt ansattes løn bliver sjældent målt i forhold til produktivitet. Men bedre lønnede hænder fører ikke umiddelbart til flere hænder eller mere velfærd, siger Ove Kaj Petersen, professor emeritus ved CBS.  Det skriver Berlingske søndag.

Allerede inden en kommission er nedsat, slår de to parter i lærernes overenskomst fast, at der meget vel kan lande en større regning hos skatteborgerne. En ny kommission skal kulegrave folkeskolen og levere forlag til nye regler om arbejdstid for lærerne. Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening har netop udpeget Per B. Christensen som formand for undersøgelseskommissionen, hvilket blev resultatet af de fastlåste forhandlinger om overenskomsten, som kom i hus med en aftale sidste weekend. »Vi har ikke sat nogen begrænsninger på, hvad der kan komme af anbefalinger. Dermed kan der også komme forslag, som koster penge, og det må så afhænge af de efterfølgende forhandlinger,« siger formand for KL Jacob Bundsgaard (S). Og bliver de forslag, som den nye kommission når frem til, dyre at føre ud i livet, fordi lærerne eksempelvis skal undervise mindre og have mere tid til forberedelse, er Kommunernes Landsforening klar til at sende regningen videre til regeringen og Folketinget. Det skriver Berlingske lørdag.

De usædvanligt lange og dramatiske forhandlinger om nye overenskomster i den offentlige sektor, får nu formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, til at efterlyse en grundig analyse af den danske model. Det lange forløb, hvor Danmark til sidst balancerede på randen af storkonflikt, understreger ifølge DFs formand, at der er behov for at se nærmere på modellen, som er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter selv skal blive enige om aftalerne uden politisk indblanding. ”Forløbet giver god grund til at kigge den danske model efter i sømmene, når det handler om det offentlige arbejdsmarked,” siger Kristian Thulesen Dahl til Avisen.dk. Det skriver Avisen.dk søndag.

De kommunalt ansatte skal have ny topforhandler ved de næste overenskomstforhandlinger i 2021. Lærerformand Anders Bondo Christensen har på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Forhandlingsfællesskabet fredag formiddag annonceret, at han forlader posten til december. ”Det er i al beskedenhed et hårdt job, som jeg nu har bestredet i snart 11 år. Jeg har siddet med ved samtlige forhandlingsborde, hvor jeg har skullet prøve at finde også de interne kompromiser. jeg har elsket det, men efter 11 år synes jeg, at jeg har udstået min værnepligt. Det trækker virkelig søm ud,” siger Anders Bondo Christensen til Avisen.dk fredag 4. maj.

4. maj
Det bliver den 61-årrige Per B. Christensen, der skal stå i spidsen for den kommission, der skal forsøge at komme med en løsning for lærernes arbejdstid. Både Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation (LC) er tilfredse med, at det bliver Per B. Christensen, der skal lede kommissionen. Ifølge aftaleteksten som er forfattet i Forligsinstitutionen den 27. april, får den nye kommission blandt andet til opgave at fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger, der kan ”skabe størst mulig kvalitet i undervisning, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.” Kommissionens anbefalinger skal indgå i forhandlingerne om nye arbejdstidsaftaler for lærerne frem mod overenskomstforhandlinger om tre år, i 2021. Det skriver DR Nyheder i dag.

Mandag aften 23. april begyndte spliden i fagbevægelsen at folde sig ud på de indre linjer, hvilket medførte at FOA-formand Dennis Kristensen kontaktede LO-formand Lizette Risgaard. En hidtil hemmeligholdt aftale mellem LO’s frontkvinde og hendes chefforhandlere skulle sikre LO-formanden afgørende indflydelse, hvis det hele så ud til at falde på gulvet. Risgaard ringede til forligsmand Mette Christensen efter midnat. LO-formandens indstilling var entydig: Drop tankerne om sammenbrud, start et nyt forhandlingsforløb op med regionerne. På det tidspunkt havde FOA’s formand efter samtaler med Risgaard og en række andre forbund besluttet sig for at køre solo, hvis muligheden bød sig. Natten til d. 25. april havde 12 LO-forbund underskrevet et stykke papir om, at de nu ville gå solo, og leveret det til FTF og akademikerne. Musketereden var brudt, og presset på lærerne voksede, i takt med at de igen risikerede at blive efterladt alene tilbage. Bondo havde i godt en uge arbejdet med nødplan: en kommission, som skulle formulere anbefalinger til nye arbejdstidsregler. Senere på dagen d. 25. april kontaktede Bondo KL’s ledelse for at aktivere nødplanen. Men de skulle være enige om, hvem der skulle være formand. Bondo foreslog Per B. Christensen. KL’s Michael Ziegler nikkede. De havde en aftale. n samlet aftale efterlod fagbevægelsen med en række sår, som skal hele over tid. Via samtaler med nøglepersoner og hidtil hemmelige notater giver Politiken i dag et indblik i, hvad der foregik bag kulissen under 18 dages stormvejr i ’forligsen’.

Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, har været tavs under de sidste ugers intense overenskomstforhandlingerne. Med forliget på plads på det kommunale, regionale og statslige område kommenterer S-formanden for første gang på processen. Og i den forbindelse lover hun at ”sætte et arbejde i gang sammen med arbejdsmarkedets parter og Folketinget om at forny den danske model”, såfremt Socialdemokratiet vinder næste folketingsvalg. S-formanden fremhæver OK18, som et forløb, der ”bør give anledning til en vis refleksion på den lidt længere bane”. Hvordan modellen mere konkret skal fornys, kommer Mette Frederiksen ikke ind på. Hun forslår dog, at man ser nærmere på, om man kan styrke Forligsinstitutionen, og at man bør skele til Norge og Sveriges arbejdsmarkedsmodeller for inspiration. Mette Frederiksen understregede også, at arbejdet med at forny den danske model bør foregå i et udvalg eller en kommission i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – ikke igennem trepartsforhandlinger. Det skriver Magisterbladet.dk d. 2. maj.

2. maj
Mette Frederiksen vil ”forny den danske model” efter det dramatiske OK18-forløb. Men der landede jo overenskomstaftaler, og det viser, at den danske model fungerer, siger innovationsministeren, som efterlyser konkrete forslag fra S. I en skriftlig kommentar til S-formand Mette Frederiksens forslag om at ”forny” den danske model siger innovationsminister Sophie Løhde (V): ”For mig at se er de overenskomstforlig, som er indgået på statens, regionernes og kommunernes områder, udtryk for, at den danske model fungerer. Det tog tid, men det lykkedes i sidste ende over hele linjen at lande forlig, som både de faglige organisationer og arbejdsgiverne kan se sig selv i”, skriver Altingettirsdag.

Trods solo-løb under OK18 blev Dennis Kristensen klappet ud af lokalet, da han talte til portører, pedeller og sosu-hjælpere. "Han fik gjort op med pamperiet i fagbevægelsen", lyder det fra FOA-medlemmerne. 1. maj-talen fra Dennis Kristensen er ventet med spænding, fordi LO-forbundene med Dennis Kristensen på et tidspunkt gik solo i forhandlingerne om nye overenskomster. Det skabte uro på sociale medier og blandt demonstranterne foran "Forligsen". Og det bærer introduktionen af Dennis Kristensen præg af, da han skal holde en af sine sidste taler som topfigur i fagbevægelsen hos en FOA-afdeling i København: ”Nogle siger: "Forræderen i Forligsen".... Andre siger: Dejligt, der var en voksen tilstede”. Ved den sidste sætning bryder klapsalverne ud. Ingen kan være i tvivl om, at de FOA-medlemmer, der er mødt frem, synes, at deres tidligere formand har gjort det godt, skriver Avisen.dk tirsdag.

FTF-formand Bente Sorgenfrey beskyldte LOs forhandlere for at ville sælge sig selv billigt ved overenskomstforhandlingerne. “Socialpædagoger og HK'ere var parate til at skrive under på en overenskomst med en samlet lønramme på 6,7 procent. Altså væsentligt under det resultat på 8,1 procent, som forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomster endte med. Sådan lød en opsigtsvækkende melding fra FTF-formanden i Berlingske tirsdag”. En melding, hun nu har fortrudt ifølge en udtalelse til Berlingske. Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, er både overrasket og oprørt over FTF-formandens beskyldninger: ”Det er ikke korrekt og ikke sandt, at Bodil Otto (formand for HK/Kommunal, red.) og jeg var parate til at indgå forlig på 6,7 procent. Det er uværdigt at beklikke vores mandat og sige, at der skulle være tale om et hensyn til Socialdemokratiet. Det er ikke korrekt”, siger Benny Andersen til Avisen.dk.

”At sammenhold giver styrke, har vi lige fået bevist efter lange og svære forhandlinger om de offentligt ansattes overenskomster de næste tre år. Sammenhold - den såkaldte muskétered -  sikrede at det blev En Løsning For Alle”. Sådan indledte formand for FTF, Bente Sorgenfrey, sin 1. maj tale i Fælledparken i København tirsdag. Hun sendte en stor tak til alle dem, der bidrog på gaden og inde i Forligsinstitutionen. Om OK-resultatet sagde Bente Sorgenfrey: ”Det blev i sidste en god løsning, som kom i hus med en flot slutspurt løftet af hele lønmodtagersiden. Jeg ved, at mange lærere er skuffede over, at vi ikke nåede længere med aftale om arbejdstid, men jeg har set, hvordan Anders Bondo har knoklet for at opnå resultater. I sidste ende er det min vurdering, at nogle ugers strejke blot ville få tømt strejkekasserne, og så ville der alligevel som for fem år siden være kommet et regeringsindgreb med nogenlunde samme ordlyd. Det vigtige bliver nu, at bruge kommissionen aktivt og at presse endnu flere kommuner til at indgå decentrale aftaler. For der bliver brug for mange flere engagerede og glade lærere de kommende år”, skriver FTF.dk tirsdag.

Om lærerne stemmer ja eller nej til deres nye overenskomst, afhænger af om de tror på, at der kommer noget godt ud af den kommission, skal nu skal undersøge og fremlægge forslag til nye regler for deres arbejdstid. Om den nye kommission er en syltekrukke, som blot igen udskyder slagsmålet til overenskomstforhandlingerne i 2021, eller om den er det Columbusæg, som lærerformand Anders Bondo Christensen håber på, afhænger af viljen til at flytte sig. Den nye socialdemokratiske formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard har omfavnet den nye kommission, og i aftalen er det indskrevet, at undersøgelsens afdækning er »forpligtende« og at den skal munde ud i »forpligtende« forhandlinger. Men det er dog ikke mere forpligtende end, at der ikke kommer nogen aftale, hvis parterne ikke kan blive enige, skriver Berlingske tirsdag. 

Stemningen var mat og afdæmpet, da lærernes formand Anders Bondo Christensen for kort tid siden talte fra scenen i Fælledparken i anledning af 1. maj. ”Jeg er helt klar over, at mange af jer er skuffede og frustrerede, og det er helt naturligt”, lød det fra talerstolen. ”Men jeg er fuldstændig overbevist om, at den her løsning giver det bedste grundlag for at løse de problemer, der er i lærernes hverdag. Det er den eneste grund til, at jeg har sagt ja til den her aftale. Alternativet var, at jeg skrev under på noget bras, som ville legitimere loven fra 2014. Det kunne jeg aldrig drømme om. Så tager jeg hellere en omgang mere, når undersøgelseskommissionen er færdig”, sagde Bondo. Politiken 1/5.