Arbejdsmarked – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FAOS > Arbejdsmarkedets begreber > Arbejdsmarked


Arbejdsmarked

Arbejdsmarked er den betegnelse, der bruges om den samlede handel med arbejdskraft i et samfund, hvor prisen på arbejdskraft afgøres af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter arbejdskraft kommer til udtryk via de jobs, arbejdsgiverne slår op. Udbuddet af arbejdskraft kommer til udtryk via den arbejdstid, arbejdstagerne stiller til rådighed for disse jobs mod betaling.

Som udgangspunkt er forestillingen, at alle jobs og alle arbejdstagernes arbejdstid konstant indgår i dette marked og påvirker prisen på arbejdskraft. I virkelighedens verden er arbejdsmarkedet dog en langt mere kompleks størrelse:

For det første er det langt fra alle jobs eller arbejdstagere, der er i spil hele tiden. Udskiftning af medarbejdere eller jobskift involverer omkostninger og usikkerhed for henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager. Selv om der i Danmark både nedlægges og skabes langt over 200.000 jobs hvert år, så udgør dette kun en lille del af de i alt ca. 2,6-2,8 mio. jobs, der findes her i landet.

For det andet kræver mange af de udbudte jobs bestemte kvalifikationer, hvilket betyder, at kun en lille del af arbejdstagerne faktisk kan tilbyde relevant arbejdskraft. Dertil kommer geografiske afstande, som kan gøre det svært at matche efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, ligesom information om jobs løber gennem netværk, der i praksis påvirker hvilke jobs og arbejdstagere, der finder sammen.

For det tredje er arbejdskraft ikke en almindelig vare: Der følger mennesker med, som ofte har forestillinger om, hvilket liv de gerne vil leve. Arbejdstagere ønsker således sjældent at arbejde 24 timer i døgnet, uanset hvor god betalingen er. Ligeledes vil arbejdstagere ofte have krav til løn- og arbejdsvilkår, der tager udgangspunkt i det omgivende samfund, og ikke kun deres arbejdskrafts værdi.

For det fjerde findes der i de fleste samfund en række formaliserede institutioner, som indebærer, at prisdannelsen omkring arbejdskraft ikke kun styres af udbud og efterspørgsel. I Danmark kan nævnes både de kollektive overenskomster og arbejdsmarkedslovgivning, som vigtige reguleringsinstrumenter.

De fire nævnte faktorer er nogle af dem, der er afgørende for, hvordan et arbejdsmarked fungerer i praksis. I et komparativt perspektiv kan de variere ganske meget. Derfor kan arbejdsmarkeder også fungere meget forskelligt i forskellige lande.

© FAOS, august 2017.