Forskningsprogram - FAOS - Sociologi - Københavns Universitet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FAOS > Forskningsprogram

Den danske model og presset fra internationalisering og differentiering

FAOS' forskningsprogram 2014-2018

Den danske model, centreret om det kollektive aftalesystem, står som udgangspunkt stærkt her i midten af 2010’erne. Overenskomstdækningen er i international sammenhæng høj og er ikke faldet nævneværdigt i de senere år. Omfanget af emner, der reguleres af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne, har aldrig været mere omfattende. Det handler ikke kun om løn og arbejdstid – altså ansættelsesforhold snævert – men også om velfærdsemner så som pension, uddannelse, løn under sygdom og barsel, seniorordninger m.m. Yderligere har vi i de seneste år været igennem en økonomisk krise af historiske dimensioner. Og alligevel er det hidtil lykkedes parterne - med konflikten mellem de offentlige arbejdsgivere og lærerne om arbejdstidsregler som eneste undtagelse - at aftale sig frem til løsninger. Det var anderledes under 1970ernes oliekriser, hvor overenskomstforhandlingerne tre runder i træk endte i politiske indgreb og en krise for selve aftalesystemet.

Trods denne umiddelbare styrke er der et stigende pres på det kollektive aftalesystem specifikt og mere generelt på den danske model. Det kan tematiseres som to markante pres. Dels et pres fra internationaliseringen i form af en på flere måder øget konkurrence og ændret europæisk regulering og dels en differentiering i form af et stadig mere sammensat arbejdsmarked.

Internationaliseringen drejer sig om flytning af produktion af varer og service til udlandet (outsourcing), om europæisk arbejdsmarkedsregulering, der i disse år tager nye former, og om arbejdsmigrationen, hvor det særligt er arbejdskraften fra de nyeste EU-medlemsstater, der udgør en udfordring for den danske model. Den økonomiske internationalisering blev tydelig med de effekter finanskrisen havde for dansk økonomi og beskæftigelse. Mere end 200.000 private arbejdspladser forsvandt. Det har i årene siden da været svært at få gang i væksten i beskæftigelse igen, og vel at mærke sværere end i flere af vores nabolande. Dette har ført til et skarpt fokus på konkurrenceevne og produktivitet, og en stram økonomisk ramme er derfor sandsynligvis hvad man både i den offentlige og den private sektor må regne med i nogle år fremover. Det sætter forhandlinger under pres og øger behovet for at finde kreative løsninger.

Dernæst er den danske model udfordret af flere former for øget differentiering. Èn form for øget differentiering kommer til udtryk ved, at den traditionelle fagbevægelse bliver udfordret af de ’gule’ organisationer. Her er der opstået en konkurrence om fagforenings- og a-kassemedlemmer. Den øgede tilstedeværelse af udenlandsk arbejdskraft, såvel i ufaglærte og faglærte job som i højtkvalificerede stillinger, skaber også en større differentiering på det danske arbejdsmarked. En tredje mere rodfæstet form for differentiering på det danske arbejdsmarked omhandler forskellen og samspillet mellem det politiske system og arbejdsmarkedets parter. Det er en balanceakt, der fra tid til anden giver anledning til uoverensstemmelser og diskussion af grænsedragning mellem forhandling og lovgivning og om det rette niveau for inddragelse og parternes evne til at kunne levere i aftaler med politikerne. En fjerde type af differentiering handler om HR-funktionen på virksomhederne. Nye strømninger i ledelses- og virksomhedsuddannelser lægger ikke i så høj grad som tidligere vægt på forhandling og samarbejde med medmedarbejderne. Det kan betyde, at ledere i den private og offentlige sektor (der er nøglepersoner i den danske model) ikke i samme omfang bliver bærere af de normer, som den danske model også bygger på. 

Internationalisering og differentiering vil således på forskellig vis blive adresseret i FAOS’ forskningsprogram 2014-18.

Selvom danske forhold står centralt i analyserne, så vil der også blive gennemført internationalt komparative analyser, hvor danske forhold sammenlignes med forholdene i andre lande, hovedsageligt EU-medlemsstater. Det gælder også for en del af de nedestående problemstillinger. Alle forskningsområder vil dække både den private og den offentlige sektor, omend hovedvægten vil være på den private sektor. Endelig vil der inden for alle forskningsområderne gennemføres følgeforskning i form af korte analyser af aktuelle problemstillinger såvel som større teoretisk funderede empiriske projekter.

Forskningsprogrammet er inddelt i 

Læs mere om centerets opbygning, FAOS' forskning, formidling og metode, samt centerets økonomi i pdf-udgaven af Forskningsprogrammet 2014-2018