Digitale platforme

Digitaliseringen har øget mulighederne for at tjene penge online via såkaldte digitale platforme. Det gælder både udenlandske platforme som Airbnb  og Uber, og danske platforme som GoMore og Happy Helper.  

Det er vigtigt at skelne mellem to typer af platforme:

 1) Kapitalplatforme, der formidler udlejning af privat ejendom og ejendele som eksempelvis Airbnb (udlejning af bolig) og GoMore (udlejning af bil mm.)

2) Arbejdsplatforme, der formidler køb og salg af tjenesteydelser som eksempelvis Uber (persontransport) og Happy Helper (rengøring i private hjem).

Kapitalplatforme er i princippet ikke en del af arbejdsmarkedet, da indtægterne fra udlejning via platformene betragtes som kapitalafkast. Der kan dog være tilfælde hvor indtjeningen – eller dele heraf – kan betragtes som en arbejdsindtægt. Eksempelvis hvis udlejeren af en lejlighed begynder at servicere lejeren med morgenmad eller rundvisning – eller hvis udlejeren ejer og udlejer flere boliger eller  biler på en gang og dermed driver en større selvstændig virksomhed.

Arbejdsplatforme er i princippet en del af arbejdsmarkedet, men også her finder vi en række gråzoner. Det gælder eksempelvis platformen Uber, som har været aktiv i Danmark, men ikke er det længere. Man kan argumentere for, at den er en kombination af arbejds- og kapitalplatform, da den både formidler en tjenesteydelse samt inddrager brug af egen bil.

Fælles for arbejdsplatformene er, at de formidler opgaver i større eller mindre bidder, der udføres af løst tilknyttede, som ikke er ansat på platformen. Det inkluderer også mikroarbejde – eller såkaldt klikarbejde – hvor man aflønnes per klik på en computer. En vigtig skillelinje går mellem platforme, der formidler arbejde, som kan udføres ved en computer (crowdwork) – fx den amerikanske platform Upwork, der bl.a. formidler kontoropgaver – og arbejdsplatforme, der formidler småopgaver, som udføres i den fysiske verden (gig work) – fx den danske platform Happy Helper, der formidler rengøring i private hjem. Den første type arbejdsplatform henvender sig potentielt til et globalt marked, hvor køber og sælger af tjenesteydelsen kan befinde sig i vidt forskellige lande og tidszoner. Den anden type henvender sig typisk til et lokalt marked, hvor køber og sælger ofte befinder sig i samme by eller måske endda bydel, så transporttiden holdes nede.

De digitale platformes bidrag til samfundsøkonomien er endnu forholdvis begrænset. En stor tværsnitsundersøgelse blandt 18.000 danskere i 2017 viste, at 1 procent af danskerne har tjent penge via en arbejdsplatform som eksempelvis Upwork i løbet af ét år – og 1,5 procent har tjent penge via en kapitalplatform som eksempelvis Airbnb (Ilsøe og Madsen 2017). Flertallet af dem, der har tjent penge via platformene, har tjent mindre end 25.000 kroner før skat i løbet af ét år. Indtjeningen via platformene er derfor for de fleste et supplement til en hovedindtægt (løn, pension, SU, dagpenge, kontanthjælp mm.)

Det er to forskellige grupper af danskere, som tjener penge via arbejdsplatforme og kapitalplatforme. Meget få gør begge dele. Blandt de danskere, der tjener penge via arbejdsplatforme, er der en overrepræsentation af unge, lavtlønnede, lavtuddannede, ledige, danskere med anden etnisk baggrund end dansk samt midlertidigt ansatte. Noget tyder altså på, at det er de grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet – eller har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet – der bruger arbejdsplatformene som en supplerende indtægtskilde.

Blandt de danskere, der tjener penge via kapitalplatformene er der en overrepræsentation af højtuddannede og højtlønnede samt en mere jævn aldersprofil end på arbejdsplatformene. Det kan hænge sammen med, at man skal eje noget, før man kan leje det ud via en kapitalplatform.

© FAOS, 2019

Læs mere på temasiden 'Det digitale arbejdsmarked'