Forandringer i den danske og svenske model
Hvordan har arbejdsmarkedsrelationer i de europæiske landes offentlige sektorer forandret sig siden krisen? Det spørgsmål undersøges i antologien Public Service Management and Employment Relations in Europe, der har bidrag fra FAOS og dækker 12 lande. Bidragene analyserer arbejdsmarkedsrelationerne før og efter krisen, og ser på krisens betydning for de offentlige arbejdsgivere, fagforeninger, deres indbyrdes relationer, samt på betydningen for de offentlige ansatte og den offentlig service.
Et af bogens kapitler er skrevet af Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen og sammenligner udviklingen i Danmark og Sverige. Der argumenteres for, at selvom beskæftigelsen i den offentlige sektor i begge lande fortsat er høj, og arbejdsmarkedsmodellerne fortsat er voluntaristiske (dvs. præget af arbejdsmarkedets parters egne aftaler fremfor af lovgivning) , så kan der spores forandringer i modellerne. Forandringerne har været mere omfattende i Sverige end i Danmark, men de svenske forandringer fandt mestendels sted før 2008. Således medvirkede 1990ernes økonomiske krise i Sverige til en tidligere implementering af New Public Management og en mere decentral løndannelse i Sverige end i Danmark. 1990er-krisen var derfor en vigtigere drivkraft for ændringer i den offentlige sektor end den seneste økonomiske krise. Endvidere argumenteres der i kapitlet for, at besparelsespolitikkerne, der er fulgt i kølvandet på den seneste krise, har været relativt milde i de to lande, og at disse politikker ikke forklarer de nyeste ændringer i arbejdsmarkedsrelationerne. Disse inkluderer i Danmark forsøg på at styrke ledelsesretten og en delvis re-centralisering. Recentraliseringen kan genfindes i nogen grad i Sverige, hvor decentraliseringen af løndannelsen dog i modsætning til i Danmark er fortsat. Disse ændringer har dog ikke fundamentalt forandret arbejdsmarkedsrelationerne i de to lande.