Ustabilitet i kollektive forhandlinger skader konkurrenceevnen
Forandringer eller ustabilitet i forhandlingssystemet forringer et lands lønkonkurrenceevnen på kort sigt. Det er hovedkonklusionen i et netop publiceret studie som Christian Lyhne Ibsen fra FAOS har lavet sammen med Dr. Bernd Brandl fra Durham Universitet, England. Studiet er netop offentliggjort i British Journal of Industrial Relations under titlen: Instability and Changes in Collective Bargaining: An Analyses of the Effects of Changing Institutional Structures. Emnet er højaktuelt i Europa, hvor mange lande såsom Finland, Grækenland og Portugal er i gang med vidtrækkende reformer af deres forhandlingssystemer for at forbedre konkurrenceevnen.
Studiet bygger på et datasæt, der dækker 28 lande over perioden 1965 til 2012 og indeholder forskellige former for forandringer i forhandlingssystemet, som for eksempel når man går fra central til decentrale forhandlinger. Grunden til at forandring og ustabilitet giver dårligere lønkonkurrenceevne er, at den kortsigtede evne til at tilpasse lønstigningstakten til produktivitetsudviklingen svækkes. Læren fra artiklen er, at regeringer og arbejdsmarkedets parter skal tænke sig godt om, før de ændrer forhandlingssystemet.