Resume af OK 2018 – Københavns Universitet

FAOS > Temasider > Tema ok-forhandlinger > OK 2018 > Resume af OK 2018

Resume af OK 2018

FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet. Vi bringer dagligt et resume af de vigtigste historier i pressen samt udmeldinger fra relevante organisationer. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen:


Denne side dækker forløbet i OK 2018:

22. februar
Der er torsdag fortsat ikke for alvor kommet gang i overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner. HK Kommunals formand, Bodil Otto, håber på et forlig, men konstaterer, at det ser vanskeligt ud. Forberedelsen af en mulig konflikt går nu i gang. Det skriver HK i dag.

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang. De udmeldinger, der er kommet fra de offentligt ansattes forhandlere og deres modparter, Kommunernes Landsforening (KL) og innovationsminister Sophie Løhde (V), på det seneste, har mest af alt lignet et spil om, hvem der skulle have skylden for at have siddet med armene mest over kors, hvis forhandlingerne endelig brød sammen. For eksempel sagde lærernes formand, Anders Bondo Christensen, søndag aften, at han regnede med en aftale mandag formiddag eller inden for et døgn. Det skete så ikke. Men forhandlingsviljen er der, skulle man forstå på Anders Bondo, der også er næstformand i Det Centrale Forhandlingsudvalg, som forhandler med innovationsministeren om de 180.000 statsansatte. Det skriver Information i dag.

Finansministeriet forsøgte at påvirke et DR tv-indslag om, at det lignede aftalt spil om, at lærerne skulle tvinges til nye arbejdstidsregler i 2013. Det viser aktindsigter, som P1' s »Mennesker og medier« har fået. Aktindsigten viser omfattende udveksling af mails mellem Finansministeriets kommunikationschef og DR i marts 2013 i forbindelse med et indslag i DR 21 Søndag, som handlede om, hvordan regeringens nye skolereform var afhængig af nye arbejdstidsregler for lærerne. Det skriver Folkeskolen onsdag.

Tirsdag middag fortsatte forhandlingerne på det statslige område om en ny overenskomst, og sent tirsdag skiltes parterne. Onsdag formiddag mødtes CFU's forhandlingsudvalg forud for endnu en runde forhandlinger med Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen. "Enten lander vi en aftale nu, eller også så lander vi den ikke. Det finder vi ud af inden for det her forhandlingsforløb. Jeg tror ikke, at man sætter det på pause en gang til". Men da tirsdag blev til onsdag var der stadig ikke en aftale mellem parterne - og selv om der ikke er nogen, der taler om sammenbrud, så er parterne grundlæggende uenige om den økonomiske ramme - altså hvor stor en lønstigning de statsansatte skal have i løbet af den kommende overenskomstperiode: De statsansatte vil have en lønstigning på niveau med det private arbejdsmarkeds lønudvikling - omkring 7 procent. Sophie Løhde på sin side tilbyder mellem 6,4 og 6,8 procent i lønstigning. Det skriver Magisterbladet onsdag.

Så er overenskomstforhandlingerne kommet i gang efter et noget langsomt spillet præludium. Kravene til arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne (OK18) har været kendt længe. Lønkravet er det tunge og overordnede generelle krav fra akademikerfagforeningerne (under AC-paraplyen): 'Procentuelle generelle lønstigninger, der matcher den private lønudvikling'. Siden forhandlingerne om OK15 har der været en del polemik om, hvorvidt offentligt eller privat ansatte var steget mest i løn. Status er: Ved anvendelse af Djøf's ' tjek din løn' kan ses, at for en djøfer, som blev kandidat i 2008, er den gennemsnitlige månedsløn (inkl. pension) 57.800 kr. som privatansat. Det tilsvarende tal for en offentligt ansat djøfer ansat som VIP på et universitet eller forskningsinstitution er mere end 11.000 kr. lavere. Den privatansatte kandidat har således gennemsnitligt en 25% højere løn. Det skriver ForskerForum onsdag.

Slutspillet er i gang i de offentlige overenskomstforhandlinger. Tirsdag klokken 12 blev forhandlingerne genoptaget i Finansministeriet, og de var ved avisens deadline tirsdag aften stadig i gang. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne har man i denne uge bevæget sig så langt, at man på begge sider af bordet ser mere optimistisk på muligheden for at lande en overenskomstaftale på det statslige område i løbet af de kommende dage. Det bekræfter FOA-formand Dennis Kristensen, der ikke selv sidder med ved forhandlingsbordet, men forhandler på det kommunale og regionale område: "Vi er så langt fremme i forhandlingerne, at vi er inde i reelle drøftelser om, hvor store lønstigningerne i det statslige skal være de næste tre år. Men vi ved endnu ikke, om det ender i et forlig eller i et sammenbrud," siger Dennis Kristensen. Det skriver Børsen onsdag.

Fagbevægelsen er klar til at se på forhandlingsmodellen, når OK18 er overstået, men KL afviser, at der er et misforhold mellem parternes muligheder i et overenskomstforløb. Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 offentligt og privat ansatte medlemmer af den faglige hovedorganisation FTF, erklærer sig klar til at tage handsken op. ”Der er åbenlyst behov for, at parterne sætter sig sammen og drøfter mulige justeringer af den danske model i forhold til det offentlige område,” siger FTF-formanden. Organisationerne i Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt og regionalt ansatte, opfordrer i deres generelle krav til OK18 til at indlede en dialog med arbejdsgiverne om modellen. Det skriver Arbejderen tirsdag.

Kommunernes Landsforening (KL) har stillet krav om en pulje til rekruttering af SOSU’er og sygeplejersker. Derefter har Danske Regioner (DR) også krævet en pulje, men til sygeplejersker og jordemødre. Begge forslag vil desuden også handle om pension af tillæg og elevlønninger. Overfor kommunerne har Forhandlingsfællesskabet, der omfatter alle organisationer i kommuner og regioner, sagt principielt ja til kravet under forudsætning af, at der også afsættes en pulje til de enkelte organisationers forhandlinger om egne overenskomster, og at den samlede økonomiske ramme for hele overenskomstfornyelsen er ok. Derimod har Forhandlingsfællesskabet afvist regionernes krav og i stedet peget på afsættelse af en rekrutterings- og kompetencepulje til hver enkelt organisation. Både KL og FOA har fremlagt modeller for, hvordan den kommunale rekrutteringspulje kan anvendes, og det er her, at der står skoldhed damp ud af ørene på mig. Når jeg kigger på modellerne, så er resultatet det rene glade vanvid … Det er ganske enkelt tyveri ved højlys dag. Tyveriet opstår i kraft af de regneregler, som skal anvendes, hvis det står til det beregningskontor, der bistår ved overenskomstforhandlinger og løbende laver lønstatistik. Vi skal nemlig både betale i form af modregning i eksisterende tillæg, der er forhandlet lokalt og i form af dét, der kaldes afledte virkninger. Det skriver Dennis Kristensen i sin dagbog på Facebook.

21. februar
En række københavnske fagforeninger indkalder nu til demonstration i protest mod de manglende resultater ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Demonstrationen med parolen  'Tålmodigheden er slut - resultater nu' finder sted torsdag eftermiddag foran KL’s domicil i København. Blandt initiativtagerne er Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen af Socialpædagoger, der håber, at demonstrationen kan være med til at presse arbejdsgiverne til at være mere imødekommende over for lønmodtagernes krav. ”Vi indgik kriseoverenskomster i 2011, 2013 og 2015, men nu er krisen aflyst. Derfor mener vi, at vores krav om en styrket realløn, ligeløn, betalt frokostpause og en sikring af lærernes arbejdstid i overenskomsten skal opfyldes”, udtaler Jan Hoby til Avisen.dk tirsdag. 

I går forhandlede statens forhandlere med de faglige organisationer om en ny overenskomst på statens område. Lidt før midnat valgte parterne endnu engang at sove på det. Planen er, at forhandlerne mødes igen i dag. "Nu er der gået endnu et døgn. Men det er ikke sådan, at vi kan sige, at nu står vi lige ved målstregen. Det gør vi jo, men vi er ikke kommet mange centimeter nærmere, end vi var for et døgn siden", siger Anders Bondo til Folkeskolen.dk.

Siden 2013 har lærernes arbejdstid været reguleret ved lov frem for overenskomst. Flere gange har Danmarks Lærerforening påstået, at det var aftalt spil mellem KL og regeringen, at lærerne skulle lockoutes, og at regeringen ville gribe ind. Om det var tilfældet, gav tirsdagens samråd ikke svar på. Men beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gav dog én forsikring. Nemlig at han vil inddrage relevante parter, i tilfælde af at et lovindgreb igen bliver nødvendigt. ”I det tilfælde, at der måtte blive lavet en indgrebslov, og jeg er beskæftigelsesminister, kan jeg forsikre, at de relevante parter vil blive hørt,” sagde han. Hos DLF er man glad for ministerens udmelding. Men formand Anders Bondo håber, at den forsikring ikke kun gælder for den nuværende beskæftigelsesminister. ”Sådan skal det være, uanset hvem der er minister. Vi skal have respekt omkring vores forhandlingssystem,” siger han til Altinget.

Uanset om overenskomstforhandlingerne ender med strejke eller lockout, tjener de offentlige arbejdsgivere på en konflikt. Det svækker lønmodtagernes konfliktvåben, siger forsker Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet. ”Ender de igangværende forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked i konflikt, har arbejdsgiverne en kæmpe fordel. Med den nuværende forhandlingsmodel er der en magtassymetri i den offentlige sektor i høj grad i arbejdsgivernes favør, fordi offentlige arbejdsgivere også er budgetmyndighed og ikke mindst lovgivere”, siger Laust Høgedahl til Arbejderen tirsdag.

20. februar
Forhandlerne for 180.000 ansatte i staten mødtes mandag eftermiddag igen med statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde. Men selvom forhandlingerne altså er i gang, så efterlyser Sophie Løhde, at de statsansatte rykker sig noget mere under forhandlingerne. ”Vi har rykket os på en række punkter. Og det håber jeg også, at man gør sig klar til på den anden side af bordet”, siger ministeren inden forhandlingerne. De statsansattes topforhandler Flemming Vinther fra CFU, vil ikke svare på om lønmodtagerne har rykket sig eller ej, skriver DR Nyheder mandag.

Lærernes arbejdstidsaftale, der indtil videre har spillet hovedrollen som det afgørende benspænd på vej mod en ny overenskomstaftale, er nu gledet i baggrunden for en grundlæggende uenighed om lønudviklingen, som lige nu lammer forhandlingerne i alle tre offentlige sektorer. Alle øjne er nu stift rettet mod Finansministeriet, hvor parterne på statens område, har sat alle sejl til for at skabe det gennembrud, der kan forløse de fastlåste forhandlinger på kommunernes og regionernes område. Altinget skriver i dag, at der heller ikke sket noget afgørende gennembrud i løbet af mandag og natten til tirsdag, hvor der blev forhandlet ud på de sene timer i Finansministeriet. Alle er dog enige om, at det er nu, inden for de næste timer eller døgn, at der skal skabes et gennembrud på statens område, hvis risikoen for konflikt skal afværges.

Ved tre-tiden natten til tirsdag, aftalte forhandlerne på statens område at sove på det. De mødes igen i dag kl. 12, fortæller DLF-formand Anders Bondo. Hvis det ikke lykkes at nå et forlig, kan det betyde strejke blandt 10-15 procent af alle offentligt ansatte. I går aftes fortalte han i en video om, hvad aftenens og nattens forhandlinger har handlet om. "Forhandlingerne koncentrerer sig lige nu om det, man kan sige er fundamentet for en overenskomst, nemlig hele den økonomiske ramme, som vi kan forhandle overenskomsten indenfor", sagde han. Han understregede, at det er en samlet fagbevægelse, der på tværs af regioner, kommuner og staten vil have et ordentligt overenskomstresultat i 2018: "I ’11, ’13 og ’15 lavede vi det, som hedder en kriseoverenskomst på baggrund af den økonomiske krise, der brød ud i 2008. Krisen er overstået, der er vækst i samfundet, der blev lavet en fornuftig overenskomst på det private arbejdsmarked i 2017. Det skal vi selvfølgelig også kunne se på den overenskomst, vi lander i 2018 på det offentlige område", udtaler Anders Bondo til Folkeskolen.dk i dag.

Fredag træffer de faglige organisationer beslutning om, hvilke hospitalsafdelinger, daginstitutioner og andre arbejdspladser, der skal udtages til konflikt. ”Så er hjemmearbejdet på plads, hvis vi vælger at sende konfliktvarslet den 28. februar, hvis de nye aftaler ikke skulle være på plads”, siger Dennis Kristensen. Der vil blive taget hensyn til, at strejkerne ikke rammer livsvigtige funktioner, pointerer FOA-formanden. ”Når vi begynder at lamme den offentlige sektor, har vi med mennesker at gøre, og der skal være fuldstændig sikkerhed for, at der ikke er nogle, der kommer i klemme og får helbredsskader. Derfor vælger vi en mindre konflikt, der stadig er virkningsfuld”, udtaler Dennis Kristensen til Avisen.dk mandag.

19. februar
Efter fornyede meldinger fra KL i sidste uge om viljen til at nå en aftale – samlet set og med lærerne om en ny arbejdstidsaftale – stødte OK-forhandlingerne på det kommunale område i løbet af weekenden på grund. Og udsigten til en aftale er ikke for gode, vurderer Socialpædagogernes formand: ”Det ser tungt ud. Vi opgiver selvfølgelig ikke, men det er klart, at hvis vi ikke kan blive enige om en lønudvikling for offentligt ansatte, der afspejler samfundsøkonomien, så bliver det umuligt at lande en aftale,” siger Benny Andersen. Det skriver Socialpædagogen søndag.

Der blev forhandlet overenskomst for bl.a. lærerne i KL’s hus i København i går. Men selv om KL havde lagt op til, at der skulle turbo på forhandlingerne, blev det et kort møde. Her til morgen har de faglige organisationer kaldt til fælles status for både de statslige og kommunale forhandlinger. Lærernes formand Anders Bondo Christensen fortæller efterfølgende, at lærerne ikke havde forhandlinger om arbejdstid i løbet af lørdagen. Det skriver Folkeskolen søndag.

Uret tikker stadig for 180.000 statslige ansatte, som skal have en ny overenskomst for de kommende tre år. I går forhandlede parterne uden at lande en aftale, og der diskuteres stadig om lønstigninger og betalt spisepause. I dag klokken 15 mødes parterne endnu en gang, og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), håber, at de i dag kan give det endelige håndtryk. ”Vi har flyttet os på en række dagsordener, og derfor er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at forhandlingerne ikke har rykket sig mere på den anden side af bordet. Nu håber jeg, at der kommer mere skred i tingene mandag, hvor vi igen mødes til nye forhandlinger,” sagde hun i en skriftlig kommentar, efter at parterne gik hver til sit i går. Det skriver dr.dk i dag.

Bliver der konflikt, kan det blive en storkonflikt, der rammer hele det offentlige område. Sådan lyder det fra et møde her til morgen, hvor de faglige organisationers topforhandlere mødtes for at gøre status på de igangværende overenskomstforhandlinger. "Det er klart, at hele den der oplevelse af kriseoverenskomst en gang til påvirker os alle sammen, og det bliver vi nødt til at snakke om", siger lærernes formand Anders Bondo Christensen. Det skriver Folkeskolen søndag.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for godt en halv million kommunalt ansatte går nu ind i den helt afgørende fase. Henover weekenden er der lagt op til intense forhandlingsforløb mellem Kommunernes Landsforening og faglige organisationer for de kommunalt ansatte. Forud for forhandlingerne har FOA rustet sig til at kunne strejke i flere uger - og flere fagforbund har opfordret til, at forhandlingerne foregår på rimelige og lige vilkår. Det hele bunder i lærer-lockouten i 2013. I december sidste år indgik de faglige organisationer en musketéred, der betød, at de ikke ville forhandle deres egen overenskomst, indtil kommunerne og lærerne var i gang med at forhandle om en ny arbejdstidsaftale. Det skriver dr.dk lørdag.

Ikke igen. Tomme klasseværelser, happenings på S-togsstationer og de forbipasserendes rullende øjne over de »forkælede læreres« klynkeri. Lærerne orker simpelthen ikke en ny konflikt. I hvert ikke hvis man spørger på lærerværelset på Tune Skole i Greve Kommune. »Jeg føler mig da stadig til grin efter sidste gang. Det hele var jo aftalt spil,« siger Charlotte Vinæs om den seneste konflikt i 2013, der endte med, at Folketinget greb ind og bestemte lærernes arbejdstidsregler ved lov. De har endnu ikke sluppet følelsen af at være blevet taget ved næsen, som en anden lærer formulerer det. Men de vil ikke risikere at skulle det hele igennem igen. Ikke, fordi lærerne har tilgivet Kommunernes Landsforenings (KL) forhandlingsleder Michael Ziegler eller daværende finansminister Bjarne Corydon for deres roller under konflikten i 2013. Tværtimod, siger Charlotte Vinæs. Det skriver Information søndag.

Opfindsomme hjerner i Moderniseringsstyrelsen fik i det forgangne år som bekendt den idé, at ansatte i staten (herunder landets gymnasielærere) ikke har en overenskomstsikret ret til løn, imens de indtager deres frokost. Altså, at man ikke har ret til en betalt frokostpause - det er bare en ”lokal kutyme”. Man skal ikke kende ret meget til Moderniseringsstyrelsen for at kunne oversætte, hvad det betyder: ”vi har fundet en ressource, som efter vores mening ikke er båndlagt i bindende aftaler. Den vil vi have fingre i”. Skal arbejdsgiverne ikke betale de ansatte løn under frokostpausen, så vil hver enkelt statsansat i deres tankegang for de samme lønkroner pludselig kunne pålægges en halv times arbejde mere hver dag. Altså 2½ times arbejde mere om ugen, eller en forøgelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 39,5 timer. Det svarer til en effektivisering på 7,25 %! Og det mener Moderniseringsstyrelsen, at de bare ensidigt kan fastslå. Fagbevægelsens reaktion har været klar og kontant: De offentligt ansattes ret til løn, imens de indtager deres frokost, er aldeles ikke nogen lokal kutyme, men en overenskomstsikret rettighed som Moderniseringsstyrelsen ikke bare kan angribe midt i en overenskomstperiode. Det skriver Gymnasieskolen lørdag.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrer formændene fra tre fagforbund om, at de aktuelle og kommende overenskomstforhandlinger skal være frie og fair. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er overbevist om, at de aktuelle drøftelser om nye overenskomster for de offentligt ansatte er ”frie og fair”. Det skriver ministeren i et brev til formændene for de tre hovedorganisationer på arbejdsmarkededet, LO, FTF og Akademikerne. Det skriver Avisen.dk lørdag.

Det udløser ikke nødvendigvis spændinger ved forhandlingsbordet, når parter i overenskomstforhandlinger bruger medierne og offentligheden til at sende signaler, mener arbejdsmarkedsforsker. Når fagforbund meddeler, at de polstrer deres strejkekasse, eller når de bruger sociale medier til at skærpe retorikken, er det ikke nødvendigvis noget, der skader forhandlingsklimaet i overenskomstforhandlinger. Sådan lyder det fra Mikkel Mailand, der forsker i arbejdsmarkedsforhold ved Københavns Universitet, skriver Avisen.dk lørdag.

Når samtlige offentlige lønmodtagere stiller sig bag et krav om forhandlinger om lærernes arbejdstid, handler det om mere end lærernes fritid og arbejdsvilkår. Det er et principielt opgør for de fagforbund, der er solidariske med lærerne i deres krav. Det vurderer Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Københavns Universitet. ”Grunden til, at man gør det, er nok primær principiel,” siger han. ”Man mener på baggrund af overenskomsten i 2013, at lærerne ikke rigtig fik en chance for at forhandle en aftale. Og deres arbejdstid blev også gennemført ved lov. Det er usædvanligt.” Det skriver JydskeVestkysten i dag.

Forhandlingerne om nye overenskomster for op mod 800.000 offentligt ansatte fortsatte i weekenden. Søndag formiddag gjorde forhandlerne for de offentligt ansatte status for forhandlingerne med de kommunale og statslige arbejdsgivere. Her gentog fagforeningslederne den musketer-ed, der er svoret med lærerne: At ingen offentlig overenskomst falder på plads uden en aftale om lærernes arbejdstid. ”Vi er enige om, at underviserne skal komme ud af den her overenskomst med en aftale og ikke en lovreguleret arbejdstid,” sagde Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation. Det skriver Ritzau søndag.

16. februar
Efter en uges tænkepause mødes Lærernes Centralorganisation i dag fredag med Kommunernes Landsforening (KL) til forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Det skriver Arbejderen. Her håber lærerne, at KL er parat til at lægge et konkret forslag til arbejdstidsaftale på bordet. Trods flere måneders forhandlinger og en række forslag fra lærerne, er der endnu ikke kommet et konkret udspil fra KL. ”Vi har brugt tænkepausen til at overveje, hvordan vi kommer videre. Det går vi ud fra, at lærerne også har. Hvad vores overvejelser konkret går ud på, tager vi med lærerne i forhandlingslokalet, siger Kristian Heunicke. På baggrund af, at forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale var gået i stå, meddelte de kommunalt ansattes fagforeninger i tirsdags, at de ikke som planlagt ville forhandle de generelle overenskomstkrav med KL onsdag i denne uge. Men nu går forhandlingerne mellem KL og forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt ansatte, i gang lørdag. Også på det statslige område er der lagt op til overenskomstforhandlinger i den kommende weekend. ”Vi håber på at få en aftale, men det ser ikke nemt ud,” siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der forhandler på vegne af de statsansatte. Han peger på tre store knaster i forhold til at få en aftale; Lærernes arbejdstidsaftale, den betalte frokostpause og den økonomiske ramme.

Med overenskomstforhandlingerne i 2018 har kommunerne og Danmarks Lærerforening en enestående mulighed for, at finde hinanden igen og få gjort op med den tillidskrise, som konflikten i 2013 desværre medførte. Det skriver JydskeVestkysten i dag. Hvis man har en ambition om, at folkets skole skal være danskernes naturlige valg, så er det på høje tid at finde sammen og vende udviklingen. En forudsætning for, at folkeskolen udvikler sig positivt er, at beslutningstagerne ikke vender ryggen til virkeligheden. Der er ved at være en alarmerende lærermangel, og udviklingen de seneste år har ført til færre lærere pr. elev og ringere muligheder for at forberede undervisningen. Når man følger med i debatten om folkeskolen, så får man nogle gange fornemmelsen af, at parterne omkring folkeskolen diskuterer fra hver sin planet. Det er på tide med en fælles erkendelse af, hvordan virkeligheden i folkeskolen ser ud. Medarbejdere, forældre, elever, politikere og forskere bør på lige fod repræsenteres i en nyoprettet " forsoningskommission", som gør status på reform og rammevilkår. Det påhviler derfor to at de største aktører i folkeskolen (Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening) et enormt ansvar på at finde kompromisser, løsninger og lande en aftale.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 ansatte i staten går formentlig nu ind i den afsluttende fase. Det sagde de statsansattes topforhandler, formanden for Centralorganisationernes Fællesorganisation, Flemming Vinther til Avisen.dk i går. De statsansattes topforhandler siger, at han har 'en klar forventning' om, at lærernes problematik bliver håndteret sideløbende med de 'store ting'. De statsansatte kræver, at det bliver tydeliggjort, at den betalte frokostpause er en overenskomstmæssig rettighed. Flemming Vinther går desuden til forhandlingsbordet med krav om, at lønstigningerne vil afspejle, at Danmark oplever et økonomisk opsving. De nye overenskomster for de offentligt ansatte skal efter planen kunne træde i kraft 1. april.

Baggrunden for den ulmende konflikt er en ny værdikamp i den offentlige sektor, hvor Moderniseringsstyrelsen forsøger at hente mere velfærd via indgreb i de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det skriver Information i dag i et portræt af Moderniseringsstyrelsen. I oktober 2011 blev Moderniseringsstyrelsen skabt som en sammenlægning af Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. Dengang vidste de færreste, at den nye styrelse, skulle blive symbolet på en af de store værdikampe i dansk velfærdshistorie. En kamp, som kulminerer nu, hvor der forhandles overenskomster i et klima, som ifølge lønmodtagerne ikke har været dårligere i mange år, og hvor Moderniseringsstyrelsens forhandlere igen spiller en hovedrolle. Moderniseringsstyrelsen skulle ”gøre løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken” og i 2013 går det op for den danske befolkning - især lærerne - hvad det, der senere har fået navnet Corydon-doktrinen, egentlig går ud på. Med Moderniseringsstyrelsen har Finansministeriet fået en magt, der når helt ind til forhandlingsbordet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor. Det sætter den danske forhandlingsmodel under et gevaldigt pres, mener de offentlige fagforbund. ”Vi oplever en modpart, der sætter finanspolitikken over partssystemet. Det handler ikke bare om uenigheder mellem parterne. Det er et spørgsmål om den danske model,” siger Flemming Vinther. Med Moderniseringsstyrelsen er det, Flemming Vinther kalder ”besparelsesdagsordenen”, kommet helt tæt på de offentlige ansattes arbejdsdag og den lønseddel, de modtager en gang om måneden. Enhedslisten og SF har tilkendegivet, at de vil nedlægge den omstridte Moderniseringsstyrelse, hvis rød blok kommer til magten efter næste valg. Flemming Vinther tror ikke på, at det nytter noget at nedlægge Moderniseringsstyrelsen. ”Så kommer der bare noget andet i stedet for. Hvis der skal ske forandringer, skal det komme, fordi Finansministeriet begynder at bruge nogle nye regnemodeller, hvor investeringer i offentlig velfærd ikke kun bliver set som en udgift,” siger han.

Alle offentlige institutioner har pligt til at få mest mulig velfærd for pengene til gavn for borgerne, siger Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist i et skriftligt interview i Information. ”Pejlemærket handler grundlæggende om, at vi løbende skal have fokus på, hvordan vi bruger pengene i den offentlige sektor. Og det er jo faktisk ret enkelt: Den offentlige sektor er drevet for skatteborgernes penge. Og det er skatteborgerne, som vi leverer vores ydelser til. Derfor har vi og alle andre offentlige institutioner en pligt til at få mest mulig velfærd for pengene til gavn for borgerne” skriver Poul Taankvist. ”Når det kommer til overenskomstforhandlinger, arbejder Moderniseringsstyrelsen for enkle og fleksible overenskomster og regler. Derfor er det afgørende, at vi har fleksible arbejdstidsregler, så de lokale arbejdsgivere har mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så man bedst muligt kan imødekomme borgernes behov.”

15. februar
Tænkepauserne er forbi, og OK18-forhandlingerne bliver nu genoptaget. Det skriver Altinget.dk. "Vi ser frem til at fortsætte forhandlingerne med Forhandlingsfællesskabet. Der er ingen tvivl om, at det bliver svære forhandlinger, men jeg tror på, at vi får landet en aftale," siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne. KL skriver, at et møde mellem KL og Forhandlingsfælleskabet har skabt enighed om at fortsætte de afsluttende forhandlinger lørdag 17. februar. Samtidig inviterer KL lærerne til at genoptage forhandlingerne fredag. Michael Ziegler holder således ifølge KL fast i tidsplanen, som er aftalt parterne imellem og afstemt med udløbet af overenskomsterne.

Dennis Kristensen, FOA, skrev i sin overenskomstdagbog d. 14. februar, at Forhandlingsudvalget på det kommunale område har meddelt KL, at de generelle forhandlinger og arbejdstidsforhandlingerne går hånd i hånd, og at vi ikke kan afslutte de generelle forhandlinger uden, at der er gang i realitetsforhandlinger med lærere og undervisere. Samtidig har vi præciseret, at er endeligt forlig skal afspejle, at de kommunalt ansatte får del i det økonomiske opsving. Og endelig har vi prøvet at udfritte KL om, hvordan de ser det videre forløb, når de i øvrigt holder fast i, at forhandlingerne skal være færdige 28. februar. Udover, at begge parter linede de emner op, som er rigtig vigtige for hver side, så løftede KL sløret for deres billede af det videre forløb. Det betyder, at vi nu får gang i både lærerforhandlingerne og de generelle forhandlinger, sådan, som vi har krævet. Lærerforhandlingerne startes op igen i morgen torsdag og de generelle forhandlinger går i gang lørdag. Dermed er tænkepauserne afsluttet, og de to forhandlingsforløb kommer til at gå hånd i hånd.

Det offentlige overenskomstsystem er gammeldags og bør reformeres, så det belønner medarbejdernes individuelle præstationer. Det skriver Martin Ågerup, direktør for CEPOS, i en kronik i Politiken. Martin Ågerup peger på, at de offentlige overenskomster er ikke indrettet til at fremme produktivitet i sektoren, fordi parterne ikke har incitament til at sikre dette. Modsat den private sektor, hvor lønninger og produktivitet følger hinanden nøje, mener Ågerup, at reguleringsordningen mellem den offentlige og private lønudvikling, medfører, at de offentlige fagforeninger ikke har incitament til at fremme produktiviteten, da medlemmernes løn ikke afhænger heraf. Heller ikke de offentlige arbejdsgivere har noget stærkt incitament til at sikre øget produktivitet, da det ikke er arbejdsgiverne selv, men regeringen, der i sidste ende skal betale for de offentligt ansattes løn. Ågerup kalder det utidssvarende og opfordrer til, at skal være muligt at tilskynde mindre effektive offentlige institutioner til at forbedre sig. Han plæderer for mere fleksible overenskomster, der giver mulighed for at aflønne de offentligt ansatte individuelt og derved sikre øget produktivitet. Trivsel og produktivitet er ikke i et modsætningsforhold, tværtimod kan trivslen stige, hvis den ansatte oplever øget produktivitet i udførslen af kerneopgaverne. Ågerup beskriver det som en systemfejl, at overenskomsterne ikke er indrettet til at fremme produktiviteten og peger på forskellige løsninger på problemet, hvor øget konkurrence og transparens i det offentlige er i blandt. En anden løsning, ifølge Ågerup, kunne ligeledes være at pålægge kommunerne selv at finde finansiering til de lønstigninger, de kommunalt ansatte tildeles, ligesom det private erhvervsliv skal.  

Tålmodigheden er slut - resultater nu! Under den overskrift bliver der torsdag den 22. februar demonstration foran KL's bygning i København, der huser de kommunale arbejdsgivere. Det skriver Arbejderen. Initiativtagerne er FOA SOSU og FOA LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger), som mener, at Sophie Løhde og Michael Ziegler udviser en "fornærmende ligegyldighed" overfor de 750.000 ansatte i kommuner, regioner og staten, der skal have fornyet deres overenskomster. ”Når vi vælger at demonstrere foran KL, så er det fordi, at udfaldet af deres forhandlinger med lærerne er afgørende for, hvad der sker på alle andre områder”, siger Jan Hoby, næstformand i LFS, til Arbejderen. Jan Hoby mener, at arbejdsgiverne med deres korslagte arme ønsker at se, hvor langt de faglige organisationers solidaritetspagt rækker og udtaler, at demonstrationen skal vise opbakning til de faglige forhandlere op, om at der skal realiteter på bordet.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, udtaler i et interivew i Deadline, at det både er i arbejdsgiver og lønmodtagers interesse, at der er ”ordnede forhold” på det danske arbejdsmarked. Hun udtaler, at solidariteten i fagbevægelsen i høj grad handler om, at arbejdsgiverne mere eller mindre ønsker at diktere nogle forhold og søger at vinde i overenskomstforhandlingerne og fortsætter: ”Det her, det handler ikke om at vinde. Det her, det handler om, at der er to, der vinder”. Hun fastholder, at status på overenskomstforhandlingerne for samtlige offentligt ansatte afhænger af interne diskussioner i Forhandlingsfællesskabet såvel som Danmarkslærerforenings forhandleres vurdering af de nyeste udviklinger i forhandlingen mellem KL og DLF. Ud over forhandlingerne om lærernes arbejdstid, peger hun på, at diskussionerne om løngab mellem offentlige og private lønninger ligeledes kan blive omdrejningspunkt for nogle vanskelige forhandlinger og udtaler, at der er en forventning om reallønsstigninger: ”Vi har vist utrolig stor ydmyghed ved ’11, ’13 og ’15-forhandlingerne, nu synes vi sådan set også at det er vores tur.”

KL må ikke kaste vores folkeskole ud i endnu en konflikt. Det skriver Jacob Mark (Undervisningsordfører SF) i et læserbrev i Århus Stiftstidende. Det er helt afgørende for vores skolevæsen, at Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne når til enighed om en aftale, der kan give en ny start for vores skolevæsen. Lærerne har åbent meldt ud, at det eneste, de kræver, er de præcis samme rettigheder, som alle andre faggrupper har. Derfor har de også fået støtte fra de andre fagforeninger, der bakker lærerne op. Når KL ikke vil forhandle helt basale rettigheder ind i en aftale, så er det et angreb på den danske model. Vi er bekymrede for, om KL og Moderniseringsstyrelsen sætter deres egen stædighed før folkeskolen. KL har et enormt ansvar for at passe på den skole og de medarbejdere, der er rammen om de fleste danske børns hverdag, og derfor må troen på et forældet styringsregime blive afløst af reelle forhandlinger og indrømmelser fra KL.

14. februar
Tirsdag aften har lærernes formand Anders Bondo Christensen sendt et brev til KL, som han håber, kan sætte gang i forhandlingerne om en lærerarbejdstidsaftale, efter han lørdag meldte ud at forhandlingerne var gået i stå. "De tanker, vi har gjort os, har vi nu sendt til KL, fordi vi skal i gang med de her forhandlinger. Det er afgørende vigtigt for den danske folkeskole, at vi får landet en aftale. KL har selv sat rekrutteringsudfordringen i kommunerne øverst på dagsordenen, og udover sygeplejersker og sosu-assistenter, så er det folkeskolelærere, kommunerne har allerstørst vanskeligheder med at rekruttere", siger Anders Bondo tirsdag til Folkeskolen.dk.

Den planlagte forhandling mellem Forhandlingsfællesskabet og KL i dag onsdag, bliver alene et møde om, hvordan kommunerne tænker sig det videre forløb i forhandlingerne, vurderer Dennis Kristensen. Og ikke, som arbejdsgiverne havde tænkt sig: Første, sidste og endelige forhandling om begge parters krav. Det betyder, at kun de arbejdsgrupper, der diskuterer de enkelte organisationers specifikke krav, fortsætter med at snakke og lave regnestykker, mens alt andet går i stå. ”Det er meget svært at se, hvad KL vil, og vi kan ikke se, hvad deres motiver er. Når man ikke forstår hinanden under sådan en forhandling, risikerer den at løbe løbsk”, udtaler Dennis Kristensen til Fagbladet FOA tirsdag. Han mener, at situationen lige nu øger bekymringen for, at forhandlingerne kan ende i konflikt.

Fire fagforenings formænd, Grete Christensen (Sundhedskartellet), Benny Andersen (Socialpædagogerne), Elisa Bergmann (BUPL) og Dennis Kristensen (FOA), skriver i et debatindlæg i Politiken tirsdag, at de håber de andre folkevalgte på Christiansborg følger Enhedslisten og Alternativet og bakker op om forslaget om at afsætte en ekstraordinær pulje på 5 mia. kr. i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, som skal anvendes til at udligne det kønsbestemte løngab. ”Vi håber, at de andre folkevalgte på Christiansborg bakker op om forslaget. At de sammen vil løfte ansvaret for, at børn og unge i dag kommer til at opleve, at mænd og kvinders arbejde er lige meget værd. At uddannelse rent faktisk betaler sig, uanset om man er dreng eller pige. Det kræver handling, og det kræver, at de, der er valgt til at tage ansvaret på sig, også tager det ansvar i praksis”, skriver de fire fagbosser.

Også i forhandlingerne mellem de statsansatte over for Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen går det trægt. “Vi er i gang med at kigge på hinanden og få afklaret, hvad der er af problemstillinger, og hvor uenighederne er. Men vi er ikke ved at strikke en aftale sammen. Vi står meget langt fra hinanden, og det virker som om, arbejdsgiverne finder det meget vanskeligt at afslutte nogen som helst ting”, udtaler Lars Qvistgaard fra Akademikerne. Uenighederne drejer sig især omkring økonomien, lærernes arbejdstidsaftale og betalt frokostpause. ”Vi stiler ikke efter en konflikt. Men det er et meget aparte forløb, vi oplever, hvor alt stadig er på bordet. Vi forbereder os på, at en konflikt kan blive en realitet”, forklarer Lars Qvistgaard tirsdag til Arbejderen.

Forbundsformand i Politiforbundet Claus Oxfeldt udviser bekymring over overenskomstforhandlingerne i sin leder i Dansk Politi. ”Vi har allerede udfordringer i forhold til at rekruttere – her gavner lønniveauet og SU i elevtiden ikke. Slet ikke holdt op mod arbejdsmiljøet og de krav, som stilles fra det øjeblik politifolk træder ind på Politiskolen og i resten af deres karriere. Det bliver sandsynligvis også sværere at fastholde politifolk. Vi skal sikre, at politikerne og arbejdsgiverne forstår de problemer. . Det kan gå alle veje – også mod konflikt. Moderniseringsstyrelsen virker ikke indstillet på at tænke fremad, men kun på at spare mest muligt. Der er ikke en forståelse af, at en positiv udvikling på lønnen hos de offentligt ansatte også er kolossalt værdiskabende for resten af samfundet”, skriver Claus Oxfeldt.

13. februar
Dennis Kristensen skriver i sin overenskomstdagbog på Facebook, at han bliver mere og mere usikker på, om en aftale er inden for rækkevidde. "Der er ganske mange sten på vejen, som vi kun knap og nap er begyndt at prøve på at løfte op og bære ind til siden", skriver Dennis Kristensen. I følge ham er de store stridspunkter kravet om generelle lønstigninger, to særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og de kvindedominerede fag, den betalte frokostpause, samt en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere. Alle faggrupper på det kommunale og regionale område har indgået en solidaritetspagt, hvor de lover hinanden, at der ikke indgås overenskomstaftaler før disse krav er opfyldt. De statsansatte er med i solidaritetspagten i forhold til lærernes arbejdstidsaftale og den betalte frokostpause, skriver Arbejderen.

I efteråret var de fire store forbund (Socialpædagogerne, Sundhedskartellet, FOA og BUPL) fælles om at sende en appel til politikerne på Christiansborg i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Den appel har Enhedslisten og Alternativet nu grebet og foreslår helt konkret, at der afsættes en pulje til at skabe ligeløn. Det vil kræve tilførsel af ekstra midler til overenskomstforhandlingerne, hvis disse krav skal indfries – og den åbning håber de fire fagforbund, at andre politiske partier vil tilslutte sig. ”Med det her forslag er der åbnet et vindue, og vi håber naturligvis på, at flere politiske partier nu vil bakke op om forslaget, så vi reelt får en effekt. For det er nu, der for alvor skal vises handling og vilje til at sikre ligeløn for danske kvinder”, udtaler formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen til Socialpædagogen.

12. februar
KL og Danmarks Lærerforening er rivende uenige om, hvad en ny arbejdstidsaftale skal indeholde. Derfor har de sat forhandlingerne på pause, kun tre uger inden deadline, skriver Politiken lørdag. Lærernes arbejdstidsaftale er det springende punkt, der skal sikre hundredetusindvis af offentligt ansatte en overenskomstaftale. ”Vi har nu forhandlet i mere end to måneder. Og desværre må jeg konstatere, at forhandlingerne mere eller mindre er gået i stå”, siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF. Forhandlingerne på det statslige område fortsætter trods lærerne og KL's pause. Men ifølge Flemming Vinter, formand for CFU og chefforhandler på statsansattes vegne, er parterne langt fra hinanden. ”Kommer der ikke en aftale på lærerområdet, så er det svært at se, at det her ikke ender i en konflikt. Der skal findes en aftale på det her område ”, siger Flemming Vinter.

"Der er meget dybtfølte synspunkter om arbejdstid hos både os og LC", siger KL's topforhandler Michael Ziegler lørdag til Folkeskolen.dk, efter at parterne har taget en tænkepause. Han håber stadig, at få en aftale om lærernes arbejdstid i hus inden 1. marts. "Vi har det syn, at de gældende arbejdstidsregler fungerer godt, og at vi har en folkeskole, der fungerer bedre og bedre. Vi ønsker ikke at lave en masse ting om. Det ønske kommer fra LC, og vi oplever, at det er meget omfattende ændringer, de ønsker. Det gør det vanskeligt. Vi mener ikke, at det er klogt at lave store forandringer", udtaler Michael Ziegler.

Michael Ziegler udtaler til Avisen.dk lørdag, at lærernes forhandlinger med staten og Kommunernes Landsforening om lærernes arbejdstid ikke er gået i stå. ”Det er min helt klare opfattelse, at det gensidigt er aftalt, at nu tager vi en tænkepause”, siger Michael Ziegler. Men formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen siger på DLF's hjemmeside, at det er gået i stå, fordi arbejdsgiverne afviser DLF. 

Både Moderniseringsstyrelsen og KL har afvist at forhandle alle forslag, der er kommet fra LC og har på intet tidspunkt fremlagt et eneste forhandlingsudspil eller kommet med andre forslag på baggrund af LC's udspil. ”For os er det afgørende, at medlemmerne sikres vilkår, der ikke er ringere end dem, alle andre på det danske arbejdsmarked har. Det er helt uforståeligt, at arbejdsgiverne, der jo netop har ønsket sig en normalisering af lærernes vilkår, ikke vil være med til at finde en normaliseret løsning. Både arbejdsgiverne og vi har brug for, at der indgås en aftale om lærernes arbejdstid, der får genetableret arbejdsglæden og et godt arbejdsmiljø”, udtaler formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan lørdag. 

Gruppeformand for SF Jacob Mark udviser bekymring over overenskomstforhandlingerne i et blogindlæg på TV2.dk lørdag. ”Vi er nødt til at lægge et pres for, at der forhandles en fair arbejdstidsaftale hjem for lærerne. Normalt gør jeg en dyd ud af ikke at blande mig, når der forhandles overenskomst. Jeg tror på den danske model, og jeg tror på, at det giver de bedste resultater, når arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler sig sammen til en løsning. Mit problem er bare, at jeg ikke tror på ledelserne i KL og Moderniseringsstyrelsen. Jeg tror ikke på, at de er interesseret i at lave en ordentlig aftale. Jeg tror ikke på, at de respekterer den danske model. Jeg tror ikke på, at de bekymrer sig for vores skolevæsen, og jeg tror ikke på, at de har lyttet ordentlig efter, når både lærere, pædagoger, elever, forældre og forskere de seneste år har råbt vagt i gevær”, udtaler Jacob Munk.

”Der stadig risiko for en storkonflikt, men det er ikke et ønske for os på lønmodtagersiden. Det ved jeg, at det heller ikke er for innovationsministeren. Vores mål er at indgå en holdbar aftale, der fremtidssikrer den offentlige sektor. En aftale, som indeholder rimelige vilkår, så staten fortsat kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. En aftale, som kan være med til at genetablere tilliden til vores offentlige arbejdsgivere. Og en aftale, som vores medlemmer kan se sig selv i og vil stemme ja til”, skriver Flemming Vinther i et blogindlæg mandag på Avisen.dk.

9. februar
Kort før deadline står parterne i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og offentligt ansatte langt fra hinanden. Udfordringerne er betydelige, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet. Dansk økonomi er kommet ud af krisen, og de offentlige finanser har det godt. Forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentlige ansatte har med andre ord de bedste forudsætninger i 10 år for at nå et resultat, som alle parter kan leve med. Sådan kunne en realistisk vurdering under normale omstændigheder lyde. Men plejer er tilsyneladende død, når det gælder det danske aftalesystem, og såvel fagforeninger som arbejdsgivere ser tværtimod konflikt-scenariet som et sandsynligt udfald på forhandlingerne. Det skriver Magisterbladet i dag.

Selv hvis forhandlingerne om de statsligt ansattes overenskomst går i hårdknude, er der et sidste håb før en konflikt, siger ekspert. Det er to særdeles pressede parter, der i øjeblikket forhandler overenskomst for de mere end 180.000 statsligt ansatte i Danmark. Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand over for TV 2, efter Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, tidligere torsdag meldte ud, at organisationen forbereder sine medlemmer på en konflikt med staten, da de to parter stadig står langt fra hinanden i forhandlingerne. Det skriver TV2.dk torsdag.

De igangværende overenskomstforhandlinger vil blive afgørende for, om det danske samfund i de kommende år formår at opretholde en stærk offentlig sektor. En udbygget og effektiv offentlig sektor har været med til at udvikle Danmark til et af de rigeste og mest lige samfund i verden. Derfor skal vi sikre, at det offentlige arbejdsmarked også fremover er attraktivt. De offentligt ansatte har ved de seneste tre overenskomster vist ansvarlighed i erkendelse af, at den økonomiske krise lagde et loft over, hvor meget den samlede offentlige økonomi kunne bære. Det har betydet overenskomster med en begrænsning i lønstigninger og øvrige forbedringer. Nu er vi heldigvis i en anden situation med udsigt til vækst i de kommende år. Resultatet ved de nuværende overenskomstforhandlinger må selvfølgelig afspejle, at krisen er overstået. Det skriver Anders Bondo Christensen i et indlæg i Arbejderen i dag.

Fronterne er trukket skarpt op i forbindelse med forhandlingerne om en ny offentlig overenskomst, og fagbevægelsen forbereder sig på en eventuel konflikt. Hvad betyder det i givet fald for dig? Faktaartikel i Magisterbladet i dag.

Torsdag den 8. februar 2018 var KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth til møde med innovationsminister Sophie Løhde. Det var han sammen med den øvrige forhandlingsdelegation fra Akademikerne. Mødet var startskuddet til de afsluttende overenskomstforhandlinger for KS’erne i staten og de øvrige statsansatte. Hovedparten af tiden blev brugt på at gøre status på de – ganske få – forhandlinger, som har været gennemført indtil videre og lægge planer for de videre forhandlinger. Per Lindegaard Hjorth fortæller, at forløbet bliver meget anderledes end det, vi har været vant til: ”Normalt mødes vi med ministeren og så forløber de afsluttende forhandlinger uafbrudt over et døgns tid eller mere. Men denne gang bliver det anderledes. Vi har mistet meget forhandlingstid tidligere i forløbet, og vi står langt fra hinanden. Det er derfor ikke realistisk at antage, at vi kan nå hinanden inden for det sædvanlige døgns tid. Det har vi i enighed taget konsekvensen af ved at aftale, at vi strækker de afsluttende forhandlinger over flere dage. Det giver forhåbentlig tid til – på trods af, at det ser svært ud – at nå hinanden til sidst”. Det skriver Kommunikationogsprog.dk i dag.

Dansk Magisterforening, DJØF, IDA og GL er som de fire akademiske underviserorganisationer gået sammen om at forhandle tre krav, som organisationerne har stillet sammen, nemlig krav om jævn arbejdsbelastning, åbenhed om transparens i planlægningen samt bedre vilkår for undervisere, der pålægges at varetage opgaver på flere geografisk spredte tjenestesteder. Det skriver Gymnasieskolernes Lærerforening torsdag.

Det er nu, det gælder, for de tandplejere, der er ansat i kommuner og regioner landet over. Overenskomstforhandlingerne ruller, og Danske Tandplejere kæmper for, at tandplejerne bl. a. sikres en bedre løn, et godt arbejdsmiljø og bedre mulighed for kompetenceudvikling. Leder i Tandplejeren i dag.

8. februar
Centralorganisationernes Fællesorganisation, CFU, fortæller, at man langt fra er nået i mål med overenskomstforhandlingerne med innovationsminister Sophie Løhde om overenskomsten 2018 for statslige ansatte. Der er stadig langt til en konflikt, men den er tættere på end normalt. Forhandlingerne har trukket ud, da fagforeningerne har ventet på, at der kom reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. »Normalt så tager det et par døgn, når man rammer slutfasen, som vi gør nu. Men det tror jeg ikke, vi kan lykkedes med denne her gang«. »Vi er ikke der, hvor vi normalt er på dette her tidspunkt. Det må tage, den tid, det tager. Det er 180.000 menneskers overenskomst, vi taler om, og det smitter af på endnu fleres overenskomster«, siger formand for CFU Flemming Vinther. Ifølge ham er der tre store emner, hvor man ikke er enige. Lærernes fortsat manglende arbejdstidsaftale, betalt frokostpause og en sikring af de offentlige lønninger i forhold til private, skriver Politiken i dag.

Arbejdsgivernes frygt for pæne lønstigninger til medarbejderne i blandt andet kommuner og regioner er overdrevet, mener cheføkonom. Dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende. Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet). Økonomen går dermed i rette med de offentlige arbejdsgivere i blandt andet kommuner og regioner. I både KL og Danske Regioner er man nemlig gået til overenskomstforhandlingerne med krav om løntilbageholdenhed. Kravet er blandt andet begrundet i, at de offentligt ansattes lønninger ifølge arbejdsgiverne angiveligt er steget mere end i den private sektor. Det skriver HK.dk onsdag.

Fagforeninger er skeptiske før afsluttende forhandlinger. Op til de sidste forhandlinger med staten om overenskomsten for 2018 har fagforeninger meget at nå. Centralorganisationernes Fællesorganisation, CFU, skriver i en pressemeddelelse torsdag morgen, at parterne er langt fra hinanden forud for et ”afsluttende forhandlingsmøde” om overenskomsten for 2018. Overenskomsten skal dække 180.000 offentligt ansatte. CFU skriver, at organisationen mener, at ”det er uvist, hvornår parterne kan præsentere en aftale.” ”Det er ingen hemmelighed, at vi har haft en lidt bulet optakt til disse forhandlinger, og slutfasen byder bestemt også på udfordringer. Der er stadig rigtig meget, der skal findes løsninger på, før vi kan nå en aftale, som begge parter kan være tilfredse med,” skriver formand for CFU Flemming Vinther i meddelelsen. Det skriver Fyens.dk i dag.

Løn, frokostpause og en arbejdstidsaftale for lærerne er alle tre emner, som kan udløse en konflikt. Alt står åbent i den afgørende fase af overenskomstforhandlingerne. Forhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige område kan meget vel se frem til et søvnunderskud den kommende tid. I morgen mødes topforhandlerne for de statsansatte med Moderniseringsstyrelsen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), til det, som kan blive begyndelsen på enden for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Men realistisk set går der dage eller måske ligefrem uger før, der bliver landet en aftale for de statsansatte. Og risikoen for konflikt på det statslige arbejdsmarked er bestemt også til stede. Det skriver Gymnasieskolen onsdag.

Lærerne på frie grundskoler kæmper også for en arbejdstidsaftale, og det ser meget svært ud, siger formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup, før de afsluttende forhandlinger på statens område begynder. Ifølge planen for overenskomstforhandlingerne så skulle forhandlingerne for 184.000 ansatte i staten være færdige i morgen torsdag. Det kommer næppe til at ske, for de afsluttende forhandlinger går først i gang i morgen kl. 11, og forventningerne er, at forhandlingerne kommer til at fortsætte langt ind i weekenden og måske endda helt ind i næste uge. Det skriver Folkeskolen.dk onsdag.

7. februar
De 500 millioner kroner, som KL vil give til sosu'er og sygeplejersker, skal ikke tages fra alle andre faggrupper i Forhandlingsfællesskabet, mener sygeplejerskernes forbund. ”Når vi har denne slags ekstraordinære udfordringer (med rekruttering, red.), mener vi også, at finansieringen bør være ekstraordinær, og ikke nødvendigvis være på bekostning af kollegerne i Forhandlingsfællesskabet. Det vil vi arbejde videre på sammen med KL i forhandlingerne,” siger Grete Christensen. Det skriver Arbejderen tirsdag.

Nej, Corydon, offentlige overenskomster er ikke grisk snæversyn. De offentlige overenskomster er godt i gang. Og som vanligt står der en kødrand af meningsdannere klar til at give deres besyv med omkring forhandlingerne - og senest også chefredaktøren på Børsen i sin leder den 22. januar. Jeg er selv ansat i privat sektoren, så jeg kunne nemt hoppe ombord på Corydons sang om, at de offentlige overenskomstforhandlinger er udtryk for -fagbevægelsens snævre dagsorden-. Man må jo forstå, at de griske forhandlere fra fagbevægelsen har omringet de offentlige arbejdsgivere, som romerne rundt om de gæve gallere i Asterix. Men virkeligheden kan også fortælles på en anden måde. En fortælling om, hvordan en effektiv og kompetent offentlig sektor er til stor fordel for den private sektor - hvis de offentlige arbejdspladser altså fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Blogindlæg i Børsen af formand for Djøf Privat, Henrik Funder, onsdag.

I opspillet til forhandlingerne og i den første forhandlingsløse måned har det ikke skortet på overraskelser. På det statslige område er forhandlerne kørt godt og grundigt træt i Moderniseringsstyrelsens måde at omdefinere den danske aftalemodel på. Eller rettere: deres måde at betragte arbejdsgiverdiktater som en del af den danske model. Finansministeriet har som arbejdsgiver altid været tung at danse med, og regnearkenes indtog på bekostning af sund fornuft er ikke af ny dato. Det nye er derimod, at arbejdsgiverrollen nu bliver varetaget, som om Moderniseringsstyrelsen har meldt sig ind i Dansk Arbejdsgiverforening. DA’s mangeårige tradition for at forsøge at påvirke de offentlige overenskomstforhandlinger gennem analyser og mediekampagner virker nu til helt at have erstattet Moderniseringsstyrelsens selvstændige vurderinger. Kommentar af Dennis Kristensen i Ræson onsdag.

Betalt frokostpause og lærernes arbejdstid er nogle af de emner, der er i spil i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Og nu har KL's blad, Momentum, også sat fokus på et tredje, nemlig de såkaldte seniordage, der giver ældre medarbejdere i kommunerne ret til et vist antal fridage med løn hvert år. KL har analyseret sig frem til, at brugen er steget med 55 procent siden 2009, og det betyder, at der mangler og vil komme til at mangle hænder, hvis man bevarer ordningen, lyder meldingen. ”Vi har brug for at styrke det kommunale arbejdsudbud, og med både en stigende middellevetid og folkepensionsalder mener vi, at det vil være naturligt også at hæve grænsen for, hvornår man har ret til seniordage,” siger Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn-og Personaleudvalg. Ikke alle er dog enige i den vurdering. Det skriver Herning Folkeblad tirsdag.

Fagbevægelsen stærkeste kort er solidaritet. Vi ved, at ingen er stærke nok alene. Vi har brug for hinanden. Det er derfor, vi rykker sammen i bussen. Det er derfor, vi snakker om at slå LO og FTF sammen, og det er derfor, at vi ved OK18 har givet hinanden håndslag på, at underviserne skal have en overenskomst og ikke leve med et lovindgreb, at vi er enige om, at vi skal have gjort noget ved ligelønnen, og at arbejdsgiverne ikke skal røre ved vores ret til at holde pauser. I forhold til lærerne kan vi bare konstatere, at presset virkede. Da alle offentlige ansattes organisationer satte foden ned og sagde, nu er det nok, blev presset for stort for KL. Det ændrer bare ikke ved, at arbejdsgiverne har en overtrumf ved OK-forhandlingerne. For uanset om det er en strejke eller lockout, så tjener kommunerne penge på det. Det skal laves om. Vi må finde en måde, hvor parterne kommer til at stå mere lige i forhandlingerne. Det skal være slut med, at arbejdsgiverne bare kan læne sig tilbage og vente på, at der ikke er flere penge i kassen. Det skriver Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BuPL, i en kommentar i Arbejderen mandag.

Vi kan ikke leve med et realløns-angreb. Socialpædagogernes formand er ’stærkt bekymret’ over de økonomiske signaler fra arbejdsgiverne forud for de afgørende OK-forhandlinger – vi kan ikke acceptere et resultat, der ikke indeholder en ordentlig sikring af reallønnen, siger han. Det skriver Socialpædagogen tirsdag.

Med vanlig sans for at give et fortegnet billede af politiske modstandere påstår Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, her i avisen (5.2), at jeg giver indtryk af, at de offentligt ansatte 'vælter sig i penge', og at jeg vil stoppe deres 'lønfest'. For det første har jeg aldrig talt om 'lønfest' og antydet, at de dygtige og engagerede sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter, lærere og mange andre medarbejdere, der er ansat rundt om på vores sygehuse, skoler, i ældreplejen, dagtilbud og andre steder i den offentlige sektor, får for meget i løn og har råd til 'fest og kaviar'. For det andet har jeg heller aldrig sagt, at medarbejderne ikke må stige i løn ved de overenskomstforhandlinger, som i øjeblikket er i fuld gang. Og der vel heller ingen - inklusive mig selv - der går til forhandlingsbordet for at forhandle en ny overenskomst på plads med repræsentanter for de ca. 180.000 statsansatte, som forventer, at medarbejderne ikke stiger i løn. Selvfølgelig vil vi se lønstigninger de kommende år - spørgsmålet er blot, hvor store de bliver. Jeg har derimod i al stilfærdighed sagt, at det er uholdbart, hvis lønudviklingen i det offentlige løber foran udviklingen i den private sektor, sådan som det har været tilfældet siden 2008. Det skriver Sophie Løhde i Århus Stiftstidende tirsdag.

Joachim B. Olsen (LA) har tilsyneladende fået endnu et klarsyn og mener, at »fagbevægelsen kæmper de forkerte kampe« (JP Erhverv 1/ 2). Joachim B. Olsen påstår kækt, at en lavere selskabsskat vil komme medlemmerne langt mere til gavn end de "små forandringer" i f. eks. lønnen, som overenskomsterne hvert år munder ud i. Det er ikke alene en rigtig arrogant holdning til lønmodtagernes fællesskab og fagbevægelsens resultater, men også faktuelt forkert. Det skriver Lizette Risgaard, formand for LO, i et debatindlæg i Jyllands-Posten onsdag.

6. februar
I denne uge begynder de afsluttende forhandlinger på det statslige område. Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er en del af det, og for Uddannelsesforbundet er netop de forhandlinger afgørende både på det statslige og det kommunale område. Overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstid er seje. Lige nu lægger parterne arm om, hvordan det sikres, at lærerne får betaling for det arbejde, de yder. Uddannelsesforbundet er kommet med to krav. Et krav om en professionsmodel, hvor en arbejdstidsaftale understøtter lærerarbejdet og sikrer den nødvendige balance i lærerlivet. Og et krav om at lærerne får de samme rettigheder som andre statsansatte, så de er sikre på at kunne nå al deres arbejde inden for normal arbejdstid. En såkaldt normalisering. Arbejdsgiverne afviser en professionsmodel, og derfor står Uddannelsesforbundet fast på det sidste. Det skriver Uddannelsesforbundet mandag. 

En atypisk start på overenskomstforhandlingerne og et usædvanligt stort antal krav fra medarbejdersiden har betydet, at parterne på det kommunale område har nok at se til i februar. Men tonen er god, og KL’s topforhandlere, Michael Ziegler (K) og Steen Christiansen (S), går efter fornuftige løsninger. Tre ud af fire kommuner har problemer med at skaffe medarbejdere nok til at passe et stigende antal ældre. Samtidig er 28 procent af social- og sundhedsmedarbejderne i dag over 55 år. Derfor går de kommunale arbejdsgivere i de aktuelle overenskomstforhandlinger benhårdt efter at gøre det mere attraktivt at søge ind i sosu-faget, og de er parate til at bruge 500 millioner kroner til formålet. Ifølge Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, er løsningen ikke ét men flere greb. Vi skal bruge pengene på den strategisk klogeste måde, og hvordan det skal ske hører til ved forhandlingsbordet, men det er klart, at løn er et parameter i forhold til at ville et fag, udtaler han til Danske Kommuner.

Danmarks Lærerforening og KL forhandler fortsat om en aftale om lærernes arbejdstid. I weekenden kom det frem, at DLF blandt andet har foreslået at tage udgangspunkt i skolesekretærernes arbejdstidsaftale. Men ifølge Anders Bondo kan den aftale ikke kopieres 1:1 i forhold til lærerne: "Skolesekretærernes aftale er blevet nævnt som et udgangspunkt. Når det er oplagt at bruge skolesekretærerne, så er det fordi deres aftale passer til skolen på den måde, at der er en skæv arbejdsbelastning i forhold til skoleåret, fordi de arbejder med en større ugenorm. Vi skal ikke nødvendigvis have de samme betingelser som skolesekretærerne. Men vi skal have noget, der modsvarer det, som de har", udtaler han til Folkeskolen.dk mandag.

Det er nu seks uger siden, at overenskomstforhandlingerne for 184.000 ansatte i staten blev skudt i gang, men reelt har forhandlingerne kun været i gang i 14 dage på grund af kollektivt forhandlingsboykot fra lønmodtagersiden, mens man ventede på gennembrud i forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler. Normalt lukkes overenskomstaftalen på statens område som det første, før kommuner og regioner følger efter. Ifølge køreplanen for de offentlige overenskomstaftaler er det planen at lukke en aftale på statens område allerede før vinterferien. Altinget har spurgt de statsansatte topforhandler, CFU-formand Flemming Vinther, hvordan det går med at holde tidsplanen: "Planen er indtil videre stadig at gå ind i den afsluttende fase 8. februar, og så må vi jo se, hvor lang tid den fase varer. Men for os er det ikke en bestemt tidslomme, som er vigtig. Vi forhandler for at lave en god aftale, og vi vil aldrig acceptere at lave noget sjask, fordi der ikke er tid nok”, udtaler han mandag til Altinget.dk.

5. februar
Lærerne har lagt skolesekretærernes arbejdstidsregler på bordet i de aktuelle overenskomstforhandlinger i håb om, at de kan være 'nøglen'til et forlig. Oplagt at bruge sekretærernes aftale som inspiration, mener lærer-formand Bondo. ”Kommunernes Landsforening har ved de seneste forhandlinger sagt, at man ønsker en tilpasning, så man ikke har så mange overenskomster på samme arbejdsplads. Derfor er det selvfølgelig oplagt at bruge skolesekretærernes aftale som inspirationskilde,” siger Bondo til Avisen.dk fredag.

I jagten på at lokke medlemmer til bruger HK de igangværende forhandlinger om løn og vilkår til at misinformere. Frie Funktionærer og HK har altid været konkurrenter og henvendt os til de samme ansatte, nemlig funktionærer. I lige så lang tid har vi været uenige om, hvorvidt det at være dækket af en overenskomst er det vigtigste, eller om det - mener vi - for mange ansatte giver mere mening med et mere individuelt fokus. Men der er forskel på fair og sund konkurrence, og det er ikke fair at bruge de igangværende forhandlinger om løn og vilkår til at misinformere i jagten på at lokke medlemmer til. Sidstnævnte forsøger HK sig med, og det vil vi på det kraftigste kritisere. Det skriver Frie Funktionærer fredag 2. februar.

Balance i lønudviklingen mellem de private og offentlige lønmodtagere er et fælles og afgørende krav for de statsansatte ved forhandlingerne om nye offentlige overenskomster, OK18. Det sikrer nemlig både private virksomheders konkurrenceevne, og at der kan rekrutteres dygtige medarbejdere til den offentlige sektor, vi alle er afhængige af. Den målsætning har vi i årevis været enig med arbejdsgiver om. Derfor har vi haft den såkaldte reguleringsordning, der i sin grundform netop sikrer en parallel lønudvikling. Men siden overenskomsten i 2015 (OK15) har ordningen, reguleret skævt. Det skriver formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flemming Vinther, i et blogindlæg på Avisen.dk lørdag.

Vis os, hvor vi så kan spare - så kan i måske beholde jeres tre kutymefridage, lyder opfordringen til akademikerne i region Midtjylland. Dagene er ikke en overenskomstsikret ret for de medarbejdere, der arbejder under akademikernes overenskomst - de såkaldte AC'ere - så regionen kan uden videre inddrage dagene uden at give noget igen. Men nu skal medarbejderne alligevel tages med på råd, mener samtlige partier i regionsrådet. Det skriver Horsens Folkeblad fredag.

Danske Bioanalytikere og resten af Forhandlingsfællesskabet mødtes i dag med regionerne, hvor flere krav blev foldet ud. En stor knast er, hvor meget lønnen skal stige, fordi regionerne mener, at lønnen er steget mere for de offentligt ansatte end for de private. Forhandlingerne fortsætter i februar, men der er stadig flere knaster på statens område – reguleringsordning, privatlønsværn, betalt spisepause – og ikke mindst skal rammen aftales, dvs. hvor meget lønnen skal stige. Staten sætter rammen for regionerne og kommunerne. Det skriver Danske Bioanalytikere fredag.

2. februar
På trods af den usædvanlige optakt er planen fortsat, at vi går ind i det afsluttende forhandlingsforløb i Finansministeriet allerede om en uges tid. Målet er et forlig om løn og andre generelle vilkår for alle statens ansatte nogle dage derefter. Siden følger forhandlinger om blandt andre HK Stats særlige organisationsaftaler. Når både det generelle forlig og organisationsaftalerne er på plads, afgør du og andre medlemmer ved en urafstemning, om den nye overenskomst er god nok til jer. Kan I nå det? Kan der komme en overenskomst ud af anstrengelserne på så kort tid?, spørger du måske. Mit svar er ja. Jeg regner med resultater - det har medlemmerne fortjent. Ganske vist er der kort tid til deadline. Og ganske vist er arbejdsgrupper med embedsmænd fra både faglige organisationer og arbejdsgiversiden først for nylig gået i gang med at regne på kravene. Men alle har forberedt sig på forhandlingerne i månedsvis, ja nærmest siden OK15. Formand i HK Stat, Rita Bundgaard, i indlæg på HK.dk den 31. januar.

Det skal være slut med at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til chefer, der ikke forlader deres job, mener de kommunale arbejdsgivere. Direktører i landets kommuner skal fremover kun kunne få fratrædelsesgodtgørelse, når de reelt fratræder deres stilling. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), der ved de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster vil have afskaffet chefernes omdiskuterede løngode. Arbejdsgiverne ønsker et opgør med de gældende regler, som betyder, at chefer i nogle tilfælde kan hæve fratrædelsesgodtgørelse, samtidig med at de fortsætter i deres hidtidige job. Det skriver Avisen.dk torsdag.

1. februar
OK-forhandlingerne er i gang: Derfor er der dårlig stemning. Staten har i tiden op til de netop igangsatte overenskomstforhandlinger inddraget fridage, opsagt lokalaftaler og senest har Moderniseringsstyrelsen hævdet, at retten til betalt frokost frit og kvit kan opsiges. Afskaffelsen af kutymefridagene var dråben, der fik OAO til at ophæve samarbejdet om tre konkrete såkaldte periodeprojekter. Det skriver Magisterbladet onsdag.

Det burde være hjerteblod for fagbevægelsen at kæmpe for en lavere selskabsskat. Det vil gøre langt mere gavn for deres medlemmer end de små ændringer, som overenskomstforhandlingerne munder ud i. Hvis de vælger det sidste, så skal de droppe deres rituelle modstand mod en lavere selskabsskat. For selskabsskatten er reelt set en skat på virksomhedernes ansatte - og hermed fagbevægelsens medlemmer. Det er med andre ord ikke virksomheden, men lønmodtageren, som betaler selskabsskatten i form af en lavere realløn. Det skriver Joachim B. Olsen i dag i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

31. januar
Djøf ruster sig nu til tænderne, så økonomien kan holde, hvis overenskomstforhandlingerne i stat, kommuner og regioner bryder sammen senere på foråret. Hvis der bliver konflikt eller lockout til foråret, får djøferne et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse. Det har Djøfs repræsentantskab vedtaget. Den såkaldte lånemodel, går ud på, at de medlemmer, som udtages til strejke eller lockout'es, får et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse, skriver Djøfbladet tirsdag.

Tirsdag blev det endelig tid for overenskomstforhandlinger for lærere på STX, HF og VUC. GL havde både lønkrav og krav om arbejdstid og arbejdsmiljø med til forhandlingerne. Ved forhandlingsbordet lagde GL's formand vægt på, at medlemmerne især oplever problemer med manglende åbenhed om planlægningen, ujævn arbejdsbelastning og manglende anerkendelse af merarbejde. Moderniseringsstyrelsen udfoldede sine tre krav til GL-overenskomsten, hvor det mest vidtgående er en sammenlægning af overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. med overenskomst for akademikere i staten. GL-formanden sagde hertil, at der ikke var nogen fornuftige argumenter for, at GL skulle opgive sin egen overenskomst. Onsdag den 31. januar mødes formændene for de akademiske underviserorganisationer (DM, DJØF, IDA og GL) for at gøre status på forhandlingerne, skriver GL.dk.

Tillidsfolk på Københavns Universitet forbereder deres kolleger på en mulig strejke og opfordrer dem til at melde sig ind i en AC-fagforening for at få konfliktunderstøttelse. Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP’erne på KU, mener det er rimeligt at orientere kollegerne om, at der er en vigtig deadline, som de skal være opmærksomme på. »Det handler også om solidaritet og om at stå sammen om vores fælles krav, så vi kan sikre, at vi fortsat har rimelige løn- og ansættelsesvilkår. Der er ingen tvivl om, at vi står bedre i forhandlingerne, jo flere medlemmer vi har« udtaler Signe Møller Johansen til Uniavisen tirsdag. Hun understreger, at hun håber, at det lykkes at indgå en aftale mellem parterne og dermed undgå konflikt.

Fronterne mellem Moderniseringsstyrelsen og de faglige organisationer er trukket hårdt op under overenskomstforhandlingerne.” Det betyder, at vi ikke kan udelukke, at der kan komme konflikt på det offentlige område, enten i form af strejke eller lockout. I den forbindelse har vi gennemgået DM’s vedtægter for at være helt sikre på, at vi har de tiltrækkelige rammer til at kunne gennemføre en konflikt”, skriver Dansk Magisterforening 30. januar.

30. januar
Der er så stor forskel på kravene, at overenskomstforhandlingerne i den grad kalder på solidaritet i fagbevægelsen, mener BUPL’s formand Elisa Bergmann, der regner med, at den afsluttende forhandling trækker ud. Efter det første møde fredag den 26. januar mellem arbejdsgiverne fra Kommunernes Landsforening, KL, og Forhandlingsfællesskabet, som forhandler de generelle krav, herunder løn og pension, for blandt andet pædagoger og lærere, er der nemlig kun en eneste politisk forhandling tilbage til at blive enige om nye overenskomster. Det finder sted den 14. februar. Efter mødet er det svært at se, hvor man skal finde de gode kompromisser, konstaterer BUPL’s formand Elisa Bergmann. ”Der er så stor forskel på de krav, som KL stiller, og de krav, vi stiller. Det er stadig totalt taltrylleri. Det kommer an på, hvor man regner lønudviklingen fra” udtaler Elisa Bergmann d.29/1 til Bupl.dk. Hun understreger, at de offentligt ansatte vil kæmpe hårdt for mere i løn.

Gammel kulturhistorie ligger bag lønforskelle. Nu er muligheden for at gøre dem tidssvarende mener sygeplejerske og kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Midtjylland Maria Greve Sevendsen. I dag har vi den danske model som styrende for vores arbejdsmarkeds organisering, men som den fungerer nu, retter den ikke op på de historiske ubalancer. Ligelønsloven fra 1976 fordrer ligeløn inden for samme faggruppe, men problematikken på tværs af faggrupper eksisterer. Vi har dermed behov for at starte et nyt kapitel i vores danmarkshistorie. Et kapitel, som ikke bør defineres af tidligere tiders overbevisninger og beslutninger, da vi nu er nået til et nyt standpunkt, hvor lønfordeling bør afhænge af ansvar og uddannelsesniveau og ikke af køn udtaler Maria Greve Svendsen til Jyllands Posten d. 28/1.

KL melder om omfattende problemer med at rekruttere lærere til folkeskolen. Samtidig har vi 17.000 lærere, der har valgt skolen fra. Det viser, at lærerne ikke mangler, men at lærerne fravælger folkeskolen, skriver Anders Bondo Christensen. En ny opgørelse blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer viser, at 42 procent overvejer at søge væk fra folkeskolen og over på privatskolerne – vel vidende, at lønnen generelt er lavere på dette område. Lærerne peger selv på manglende mulighed for at løse opgaverne – manglende mulighed for at give eleverne den undervisning, de har krav på – som den væsentligste barriere i folkeskolen. ”Det er den problemstilling, vi skal løse her og nu, hvis vi vil gøre os håb om at vende udviklingen. Skal vi kunne tiltrække og fastholde lærerne, kræver det, at de i deres daglige arbejde oplever, at folkeskolen er et sted, hvor man som lærer har mulighed for at skabe god undervisning og nå rundt om sine elever”, udtaler Anders Bondo Christensen formand for Danmarks Lærerforening til Politiken mandag.

Gymnasielærerne skal i fremtiden forhandle mere løn lokalt, mener Finansministeriet. Men lærerne siger nej. Og ledelsesrådgiver forudser, at det vil ændre gymnasieskolen til et sted, hvor det for den enkelte lærer handler om selv at lykkes på bekostning af andre. At lokal løn motiverer og understøtter kerneopgaven, som Finansministeriet skriver, modsiges også. Den påstand er der slet ikke forskningsmæssigt belæg for, lyder det fra ledelsesrådgiver, forfatter og cand.merc. Christian Ørsted. ”Det er umuligt at finde studier, der viser en langsigtet positiv effekt på arbejdets kvalitet på baggrund af forskellige belønningssystemer. Tværtimod er der sociologer, der mener, at idéen om, at det er pengene, der motiverer, er ren propaganda skabt af ’wealth addicts’. Det er deres måde at legitimere og normalisere afhængigheden på”, udtaler Christian Ørsted til Gymnasieskolen lørdag.

For at imødegå omfattende problemer med at rekruttere social- og sundhedsassistenter, vil KL som led i OK18 øremærke en særlig pulje for at løfte lønnen i faget. Helt konkret vil KL afsætte 0,3 procent af den samlede lønramme til puljen, svarende til omtrent 520 millioner kroner, som i en endnu uvis udstrækning også skal anvendes til at løfte sygeplejerskernes løn. Formand i FOA Dennis Kristensen er tilfreds med, at KL vil bruge penge på den enorme rekrutteringsudfordring. ”Det er noget af det, der sammen med andre initiativer skal give os håb om, at have medarbejdere på centrale velfærdsområder i de kommende år,” udtaler han til FOA mandag.

29. januar
På stadig flere arbejdspladser oplever tillidsrepræsentanter, at der bliver spændt ben for udførelsen af deres opgaver. Derfor kræver Uddannelsesforbundet, at tillidsrepræsentanternes rettigheder gøres helt klare i OK18. To arbejdsmarkedsforskere undrer sig over, at det overhovedet skulle være nødvendigt. Det skriver Uddannelsesbladet søndag 28. januar.

Minister for offentlig innovation og chefforhandler for staten Sophie Løhde (V) har ikke ret i, at lønudviklingen på de offentlige arbejdspladser er stukket af fra lønudviklingen i den private sektor. Det siger forhandlingschef i Dansk Magisterforening, Louise Kanstrup Petersen, til Magisterbladet efter offentliggørelsen af DM's officielle lønstatistik for 7550 statsansatte akademikere. Statistikken viser, at gennemsnitslønnen for en magister ansat i staten er steget med 1,4 pct. siden sidste år. Til sammenligning har privatansatte magistre fået en lønstigning på 4,2 pct. i år mod 3,9 pct. sidste år. Det skriver Nordjyske Stiftstidende i dag.

Den første egentlige forhandling om de kommende tre års løn- og arbejdsvilkår for HK-erne og de øvrige ansatte i kommuner og regioner gav ikke anledning til megen optimisme om et fornuftigt overenskomstresultat. Der er i den grad væsentlige knaster, der skal høvles af, lyder det fra HK Kommunal. Efter længere tids dødvande grundet spørgsmålet om lærernes arbejdstid har HK Kommunals formand, Bodil Otto, sammen med de andre formænd fra Forhandlingsfællesskabet netop gennemført den første armlægning med KL. Fra KL’s side blev der i den grad lagt pres på lønmodtagersiden med krav om, at lønstigninger især skal tilfalde sosu’er og sygeplejerske, forringelser af seniorordningen og en i det hele taget svag lønudvikling for blandt andre HK’ere, pædagoger og lærere. Det skriver HK.dk fredag.

Det har holdt bekymrende hårdt at trække arbejdsgiverne helt ind til forhandlingsbordet. Men det er nu sket på det kommunale område, og for første gang i næsten fem år har lærerne udsigt til reelle forhandlinger om deres arbejdstid. På det statslige område mangler vi det sidste ”nøk”. Her forhandler vi nu undervisernes område sideløbende med den centrale CFU-aftale. På den måde opretholder vi presset for en arbejdstidsaftale, samtidig med at vi får taget hul på de andre store dagsordner som privatlønsværn og betalt spisepause. Så solidariteten med underviserne er usvækket. Derfor vil de kommende forhandlinger også have fokus på, hvordan vi gennem kollektive aftaler kan sikre den enkelte medarbejder frihed til at leve sit liv, som han eller hun gerne vil. Jeg tror meget på, at det er vigtigt, at vi laver aftaler, der tager højde for, at vi er forskellige. Vores forestillinger om, hvordan vores hverdag skal se forme sig, er ikke ens. Og den forestilling ændrer sig i øvrigt gennem hele arbejdslivet. Det skriver Flemming Vinther i et blogindlæg i Avisen.dk lørdag.

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening i over 15 år, befinder sig midt i forhandlingerne om overenskomst 2018. De kan få vidtrækkende konsekvenser - ikke bare for lærerne, men for samtlige offentligt ansatte. Netop i disse dage er Anders Bondo Christensen og lærerforeningen oppe imod overenskomstforhandlingerne 2018. Efter nogle ugers sonderinger kom der i denne uge for alvor gang i forhandlingerne mellem KL og lærerne. Og i år er situationen speciel: Helt ekstraordinært bakker de 51 andre organisationer i Forhandlingsfællesskabet lærerne op. I første omgang krævede de, at der skulle være realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid. Det lykkedes i denne uge, så forhandlingerne kunne gå i gang. Portræt af Anders Bondo Christensen i Information lørdag.

Det er primært kvinder, der går på deltid. Det har konsekvenser for deres faglige udviklingsmuligheder, deres livsindkomst og deres uafhængighed. Derfor er deltid i høj grad et ligestillingsspørgsmål, siger Socialpædagogernes næstformand. Det er kvinder, der i overvejende grad er på deltid - og derfor rammer deltidsproblematikken lige ned i ligestillingsdebatten. Det mener Verne Pedersen, næstformand hos Socialpædagogerne. Det skriver Socialpædagogen i dag.

Ud over fornyelsen af overenskomster bør parterne også diskutere, hvordan aftalemodellen kan moderniseres. Den offentlige sektor har inden for blot fem år - i 2008 og igen i 2013 - oplevet to overenskomstrunder med omfattende arbejdskonflikter. Faktisk er det offentlige område konfliktførende sammenlignet med den private sektor, der i dag har et historisk lavt konfliktniveau målt på antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdskonflikt. Det skriver Laust Høgedahl, postdoc. på AAU i en analyse i Politiken lørdag.

26. januar
Det passer ikke, når arbejdsgiverne påstår, at de offentligt ansattes lønninger løber foran de privatansattes. Fakta er, at den offentlige og private lønudvikling følges tæt ad over tid. Hvis man vil, kan man finde kortere perioder, hvori de offentligt ansattes løn er steget mest og perioder, hvor de er steget mindst, men betragtet over en længere periode følger lønudviklingen i de to sektorer hinanden. Det er et slående eksempel på, hvordan tal bliver misbrugt i det politiske spil, mener Danske Fysioterapeuter. Det skriver Danske Fysioterapeuter torsdag.

”Løn-relationerne mellem lektorer og statens chefkonsulenter er i ubalance, for embedsmandsgruppen ’chefkonsulenter’ får årligt mere end 60.000 kr. i løn, og deres antal er nærmest fordoblet de seneste år. Fagforeningerne med uni-medlemmer har efter min vurdering gode argumenter for deres overenskomstkrav om markante lønstigninger til lektorer samt seniorforskere og seniorrådgivere”, konstaterer AAU-lektor Jørgen Stamhus, der er løn- og arbejdsmarkedsforsker i FORSKERforum, der udkom i går. Et godt argument for forhøjelse af lektorlønnen er, at lektorer og embedsmandsgruppen ”chefkonsulenter” burde være umiddelbart sammenlignelige grupper, når det handler om kvalifikations- og arbejdskrav, mener Stamhus.

Efter flere ugers pause i forhandlingerne er det startskuddet til en intens periode med forhandlinger. Alle forlig skal være på plads inden udgangen af februar. "Jeg ser meget frem til dagens møde med Forhandlingsfællesskabet. Det er første gang, vi mødes efter jul, og derfor skal vi have arbejdshandskerne på. Vi har godt en måned til at få landet både det generelle forlig og aftaler for de enkelte faggrupper. Det bliver ikke nemt, og der skal indgås mange kompromisser, før vi når i mål. Men jeg fornemmer heldigvis en positiv og konstruktiv holdning på begge sider af bordet." Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne, før dagens møde med Forhandlingsfællesskabet om de dele af forhandlingerne, som dækker alle kommunalt ansatte. Det skriver KL i dag.

25. januar
Der er kommet gang i forhandlingerne om lærernes arbejdstid, men kun i kommunerne. HL og de øvrige fagforeninger har imidlertid ikke oplevet samme forhandlingsvillighed fra Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, når det kommer til de statsansatte lærere. Så selv om de øvrige OK-forhandlinger nu sættes i gang, kommer det samlede resultat til at afhænge af, hvad der sker på blandt andet lærerområdet. ”Beslutningen betyder, at der nu indledes forhandlinger af alle krav på alle arbejdsgiverområder, herunder af den betalte spisepause, af ligeløn- og lavtløn og om privatlønsværnet. Afslutning af forhandlingerne afhænger således af positive løsninger på disse temaer, på underviserområdet, samt i forhold til øvrige afgørende krav vedrørende blandt andet lønudviklingen. Der venter svære forhandlinger forude. Nu starter vi op, og det gør vi skulder ved skulder med lærerne,” udtaler Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne og næstformand i Forhandlingsfællesskabet. Det skriver Handelsskolernes Lærerforening onsdag.

På mandag indleder HOD forhandlinger med Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Det er det første såkaldte sættemøde i forbindelse med OK18. Forhandlingerne burde for længst have været i gang, men alle organisationer under Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har stået sammen om et krav om, at der først skulle være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før øvrige forhandlinger kunne gå i gang. Lærernes organisation melder nu, at der ér reelle forhandlinger med Kommunernes Landsforening, og det betyder altså grønt lys for øvrige organisationer. Det skriver Hovedorganisationen af Officerer i Danmark onsdag.

I januar og februar rejser lærernes formand, Anders Bondo Christensen, rundt i hele landet og holder oplæg for medlemmerne om forhandlingerne om en ny overenskomst for lærerne. På mødet fortæller han medlemmerne, at den opbakning, DLF har fået fra de andre organisationer, er enestående, men at den også forpligter. De andre organisationer har i en periode sat alle overenskomstforhandlinger på standby, indtil lærerne får reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Og det arbejder Anders Bondo hårdt på sker. Det skriver Folkeskolen i dag.

Mandag blev bolden givet op for forhandlinger om en aftale om lærernes arbejdstid mellem Kommunernes Landsforening, KL, og lærerorganisationerne. Her er kampen så at sige blevet fløjtet i gang, efter at parterne er blevet enige om spillereglerne. Men når det gælder arbejdsgiveren på det statslige område, Moderniseringsstyrelsen, oplever lærerorganisationerne langt fra den samme vilje til at spille bold. ”Vi er stærkt indstillet på og villige til at forhandle og finde frem til løsninger. Det viser forløbet med KL, hvor vi nu er i gang med de reelle forhandlinger. Vi oplever dog overhovedet ikke samme velvilje fra Moderniseringsstyrelsen”, fortæller Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan. Det skriver Uddannelsesforbundet onsdag.

24. januar
Det får ikke nogen betydning for forhandlingerne med lærerne, at lærerne nu ikke længere har den samlede gruppe af offentlige organisationer bag sig, lyder det dagen derpå fra KL’s topforhandler Michael Ziegler. "Det påvirker ikke forløbet med lærerne. Vores ønske er fuldstændig uændret - at vi rigtigt gerne vil lande en aftale, og at vi i virkeligheden også meget gerne ønsker, at det bliver et helt almindeligt forhandlingsområde, som alle mulig andre områder", siger han til Folkeskolen tirsdag 23. januar.

Hos KL's topforhandler, Høje Taastrups konservative borgmester Michael Ziegler, vækker Forhandlingsfællesskabets klarmelding til videre forhandlinger glæde. ”Det ser vi frem til, og der er mange vigtige emner at tage fat på. Det gælder ikke mindst, hvordan vi sikrer, at kommunerne i fremtiden kan rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at levere service til borgerne. Det er en udfordring på ældreområdet allerede nu, og det er et vigtigt overenskomstkrav for KL, at vi får gjort noget ved det, siger Michael Ziegler, der er formand for KL's løn- og personaleudvalg. Han peger desuden på, at lærernes klarmelding ikke betyder, at forhandlingerne nødvendigvis er tæt på at blive afsluttet. Det skriver Danske Kommuner i dag.

Forhandlingerne angår ikke bare de offentligt ansatte, men alle danskere - også i den private sektor. Det er vores skattekroner, der forhandles om. Den offentlige sektor er ikke til for sig selv. Dens eksistensberettigelse består alene i at gøre en positiv forskel for resten af Danmark. Hvis velfærden leveres dyrt eller ineffektivt, betaler alle borgere overpris eller lever med en service, der kunne og burde være bedre. Uden frihed til at træffe et andet valg. Denne gang er der overhængende risiko for, at fællesskabets penge bruges dårligere end nødvendigt. Opspillet til forhandlingerne har været skævt. Mens Dennis Kristensen og Anders Bondo på lønmodtagersiden højlydt har fremført vidtgående krav, uden væsentligt modspil i den offentlige debat, har arbejdsgiversidens hensyn mødt massiv modvind. Eksempelvis i diskussionen om de offentligt ansattes gratis frokostpause eller, rettere sagt, kortere arbejdstid. Eller om den såkaldte reguleringsordning, der er indrettet sådan, at de offentligt ansatte i en længere årrække har haft højere lønstigninger end de privatansatte. Det skriver Bjarne Corydon i en leder i Børsen mandag 22. januar.

23. januar
Lærernes Centralorganisation oplever, at der for første gang i fem år er gang i en reel forhandling om lærernes arbejdstid med Kommunernes Landsforening i overenskomstforhandlingerne. Derfor har organisationen givet grønt lys for, at resten af de offentlige ansattes fagforeninger kan begynde forhandlinger. ”Der ligger nu konkrete tekster på bordet, som vi forhandler ud fra. Jeg forstår godt, hvis folk tror, at det er sådan, det er i alle forhandlinger. Men vi nåede aldrig dertil i forhandlingerne i 2013 og 2015. Vi forsøgte den ene gang efter den anden at komme med forslag. Men vi fik gang på gang at vide, at der var en politisk beslutning om, hvordan reglerne skulle være, så de var ikke til forhandling. Det er jo helt forkert. Vi skal jo ikke have vores arbejde reguleret af en lov, men ved en aftale som alle andre i den offentlige sektor,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation til Altinget mandag.

Flere uger er gået uden møder, men nu er der endelig udsigt til, at overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiverne og 750.000 offentligt ansatte kan begynde. Beslutningen skyldes, at der er kommet tilstrækkeligt skred i nøgleforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening, hvor lærerne har krævet reelle forhandlinger om arbejdstid. »Nu er vi kommet ned i substansen og begyndt at lægge konkrete forslag på bordet. Så nu begynder vi på processen med at forhandle de konkrete forslag,« siger Anders Bondo Christensen til Jyllands-Posten. Han understreger, at der stadig er lang vej igen, og at KL og lærerne langt fra er enige om en aftale endnu. Det skriver Finans.dk mandag.

At lærerne nu melder om reelle forhandlinger med KL viser, at KL har mærket presset fra vores stærke solidaritet. Sådan lyder meldingen fra de faglige organisationer for de offentligt ansatte her til aften. I Forhandlingsfælleskabet er de to næstformænd, formand de statsansattes (CFU) forhandlere Flemming Vinther og FOA's formand Dennis Kristensen, begge enige om, at de nye meldinger fra lærernes forhandlinger viser, at musketereden har været en succes. "Det pres, vi har lagt, har virket et godt stykke hen ad vejen, så der nu er forhandlinger mellem KL og lærerne. Og det glæder vi os over", siger Flemming Vinther. Selvom der nu er givet grønt lys til, at man kan begynde forhandlinger på de andre områder, betyder det ikke, at lærernes forhandlinger ikke længere vil blive fulgt af de andre organisationer, lyder det fra Dennis Kristensen. Det skriver Folkeskolen mandag.

Der er nu indledt reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid mellem organisationerne på undervisningsområdet og Kommunernes Landsforening. Og med det viser KL netop den vilje til at forhandle, som de faglige organisationer har efterlyst og sat som betingelse for, at Forhandlingsfælleskabet på det kommunale - og regionale område samt CFU på det statslige område vil indlede overenskomstforhandlingerne. "Men vi skal huske, at vi ikke er i mål - langt fra. Dette er blot starten, og vi står nu overfor flere store - måske endda større - udfordringer med bl.a. forhandlingerne om løngabet, den betalte spisepause og reguleringsordningen", siger CS formand Jesper K. Hansen.  Moderniseringsstyrelsen har endnu ikke vist samme ”forhandlingsvilje” som KL, men CFU har en forventning om, at udviklingen på det kommunale område - før eller siden - vil få en positiv effekt på det statslige område. Det skriver Centralforeningen for Stampersonel i dag.

Siden seniordagene blev indført i 2008, er både middellevetiden og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget, og folkepensionsalderen stiger fra 2019. Grænsen for hvornår seniordagene udløses, er der dog ikke rørt ved. Den er forskellig fra gruppe til gruppe, men udløses for de fleste ved 60 år. For pædagogmedhjælpere udløses særlige seniordage dog allerede ved 55 år og for blandt andre social- og sundhedshjælpere ved 58 år. Det mismatch er en af årsagerne til, at KL i de igangværende overenskomstforhandlinger har som et hovedkrav, at grænsen for, hvornår man opnår retten til seniordage, skal hæves til fem år før folkepensionsalderen. Det skriver KL’s Momentum mandag.

Efter et møde søndag på KL området kan det nu konstateres, at parterne er indstillet på at forholde sig til konkrete elementer i en arbejdstidsaftale for lærerne. ”Det er den første forudsætning for, at der overhovedet er udsigt til at lande en aftale. Men der er stadig lang vej igen, og vi er langt fra enige om indholdet. Det er det,  vi nu skal forhandle videre om, og vi vil fra Lærernes Centralorganisations side gøre alt, hvad vi kan for at opnå en aftale, som lærerne kan være tilfredse med”, siger Anders Bondo Christensen, formand for LC. På et møde i dag mellem  underviserorganisationerne  og  Moderniseringsstyrelsen  kunne der ikke konstateres tilsvarende positiv vilje til at optage realitetsforhandlinger. ”Jeg har også måttet meddele organisationerne i CFU, at samme vilje ikke er til stede hos Moderniseringsstyrelsen, som vi afholdt møde med her i dag. På trods af den fælles opfordring fra organisationerne har Moderniseringsstyrelsen endnu ikke udvist vilje til at optage reelle forhandlinger med underviserorganisationerne”, udtaler Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse fra CFU og Forhandlingsfællesskabet mandag.

22. januar
Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu. »Styrkeforholdet på det offentlige arbejdsmarked i Danmark har altid været i arbejdsgivernes favør, fordi det helt afgørende i en arbejdskonflikt, nemlig at begge parter bliver ramt økonomisk, ikke er til stede i den offentlige sektor,« siger Laust Høgedahl, der står bag rapporten. Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil ikke kommentere lønmodtagernes krav, og skriver i en sms til Information: »Jeg diskuterer gerne alle de krav, som de faglige organisationer lægger på bordet, men jeg vil ikke tage forskud på forhandlingerne i avisen.« Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL's chefforhandler Michael Ziegler. Det skriver Information i dag.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), der sidder for bordenden som statens øverste arbejdsgiver, fremlagde kort før jul sine beregninger. Hun mener, at de offentligt ansattes løn siden 2008 er steget med 1,6 procentpoint mere end de privatansattes. Og derfor skal statens ansatte - og det betyder i denne sammenhæng også lærerne på de frie skoler - enten sættes ned i løn, eller også må de affinde sig med beskedne lønstigninger, argumenterer ministeren. De statsansattes organisationer afviser innovationsministerens regnestykke. Det skriver Magasinet Frie Skoler.

Alt er næsten på plads, hvis ok-forhandlingerne ender i konflikt, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen. Hun håber dog, at de kommer over knasterne og får en aftale i hus uden en konflikt. Det skriver Dagens Medicin den 19. januar.

Nok er nok, er budskabet fra medarbejderne forud for forhandlingerne om offentlige overenskomster, OK18. Vi vil gerne fremtidssikre en velfungerende offentlig sektor. Men vi vil ikke acceptere, at de ansatte skal betale for politiske beslutninger ved, at der hele tiden skæres i vores vilkår for at dække et selvbestaltet underskud på de offentlige arbejdspladser. I stedet kræver vi en fair lønudvikling og aftaler, man kan stole på. Det skriver formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flemming Vinther, i en blog på Avisen.dk 20. januar.

19. januar
Parallel lønudvikling for offentligt og privatansatte er et af IDAs mål i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Når de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere inden længe sætter sig ved forhandlingsbordet for at lave en overenskomstaftale, OK18, er lokal løndannelse et af de emner, IDA vil fokusere på, fortæller Carsten Eckhart Thomsen, der i sin egenskab af formand for IDA Offentlig repræsenterer de i alt knap 11.000 offentligt ansatte IDA-medlemmer. Det skriver Ingeniøren i dag.

Udfaldet af de kommende overenskomstforhandlinger kan betyde et gevaldigt lønhop for bornholmere, som arbejder inden for HK-området. Jytte Møller, næstformand i Offentligt Netværk Bornholm og medlem af bestyrelsen i HK Stat, har beregnet, at bornholmere kan få op mod 11.000 ekstra årligt, hvis kravet går igennem. ”Et af HK Stats krav til overenskomstforhandlingerne er, at alle skal have samme lønniveau, og det kan vi bornholmere, da kun glæder os over. Der ønskes ikke længere en provinssats og en hovedstadssats,” lyder det fra Jytte Møller til Bornholm.nu.

Tillidsrepræsentanter og SOSU-arbejdere i ældreplejen bakker op omkring fagbevægelsens solidaritetspagt ved overenskomstforhandlingerne. Det gælder fagbevægelsens overlevelse, mener de. Det er helt nødvendigt, at fagbevægelsen på det offentlige område står sammen i de kommende overenskomstforhandlinger, mener en række tillidsfolk og ansatte i den kommunale ældrepleje rundt omkring i landet, som Arbejderen har talt med.

Lønmodtagersiden har momentum – og det kan være tid for storkonflikt. De uofficielle og overenskomststridige strejker er tilbage efter mange års totale nulpunkt, og den gode nyhed er, at det er arbejdstagerne, der vinder på det. Selvtilliden er tilbage hos de strejkende, og arbejdsgivernes diktater accepteres ikke længere. Det skriver Jan Hoby i en større analyse af fagbevægelsen i forbindelse med OK18 i magasinet Ræson.

18. januar
Der står OK18 på hver en side i Majbrit Berlaus kalender fra januar og frem til april. Denne gang præger et historisk stormvejr forhandlingsklimaet fra start: De offentlige arbejdsgivere rusker i selve fundamentet for den danske model - med frokostkrig og en ny arbejdsgiveradfærd. Det er femte gang, hun sætter sig ved OK-bordet på vegne af godt 12.000 offentligt ansatte socialrådgivere, og tredje gang, hun leder forhandlingerne. Hvis Majbrit Berlau skal pege på tre ting, der karakteriserer overenskomstforhandlingerne i 2018 i forhold til tidligere års forhandlinger, svarer hun: - De bliver vanskelige på grund af arbejdsgivernes krav om forringelser. De indeholder potentialet for væsentlige forbedringer, fordi Danmark er i vækst. Og så er de unikke, fordi sammenholdet blandt de faglige organisationer aldrig har været stærkere. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening onsdag 17. Januar.

Onsdag skulle have været dagen, hvor forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte endelig gik i gang. Men lærerne og kommunerne er stadig langt fra en ny arbejdstidsaftale. Der er ifølge lærerne stadig så langt til enighed med kommunerne, at fagforeningerne i staten, kommunerne og regionerne i samlet flok nu har besluttet at udsætte alt - og tidligst gå til forhandlingsbordet i næste uge, hvis der sker fremskridt mellem lærerne og kommunerne. Dermed rykker de offentlige overenskomstforhandlinger stadig tættere på deadlinen 14. februar uden, at noget er sket, skriver Finans.dk onsdag.

Drøftelser mellem KL og Danmarks Lærerforening har fortsat ikke ført til realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid. OK18-forhandlingerne er nu forsinket på tredje uge og holdes på stand by. KL fastholder, at udgangspunktet for en aftale bør være den omstridte Lov 409, der blev til ved et regeringsindgreb i konflikten i 2013 om underviseres arbejdstid, hvor lærerne blev lockoutet. Netop det er stridens kerne. At forhandlingerne for de øvrige områder nu er forsinket på tredje uge, og selv om der endda venter vanskelige forhandlinger om emner som frokostpause og lønudvikling, er der ingen vaklen på lønmodtagerside, lyder meldingen fra FOA-formand Dennis Kristensen. Det skriver Foa.dk onsdag 17. januar.

Der er fortsat ikke sket afgørende gennembrud i forhandlinger mellem lærere og arbejdsgivere om en ny arbejdstidsaftale. Dermed er resten af fagbevægelsen endnu ikke klar til at gå i gang med at forhandle overenskomster for deres offentligt ansatte, skriver Jyllandsposten.

På arbejdsgiversiden kan man slet ikke genkende et billede af, at møder og snak med lærerne om arbejdstid ikke er de reelle forhandlinger, som fagforeningerne efterspørger. Ifølge borgmester Michael Ziegler (K), formand for løn og personaleudvalget i kommunernes organisation KL, har KL holdt 11 forhandlingsmøder med lærerne. Heraf har de 10 handlet om arbejdstid. Det lyder lidt i den her sag, som om reelle forhandlinger i fagforeningernes optik er, at KL lægger sig fladt ned, siger han. Det skriver Nordjyske Stiftstidende torsdag.

17. januar
Der er stadig ikke realitetsforhandlinger mellem KL og lærernes forhandlere om lærernes arbejdstid. Det gjorde lærerformand Anders Bondo klart over for de offentligt ansattes fagforbund i dag. Og de står fast på, at så kan overenskomstforhandlingerne ikke gå i gang. Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) Flemming Vinther forhandler for de ansatte på statslige overenskomster. Han fortæller, at situationen er uforandret: Opbakning til lærerne fortsætter. Det skriver Folkeskolen i dag.

Politiken Skoleliv bringer i dag et overblik over de mest centrale personer i forhandlingerne om lærernes arbejdstid. Anders Bondo Christensen bliver, i kraft af sin position som formand for både Danmarks Lærerforening og Forhandlingsfællesskabet, fremhævet som en af de absolutte hovedpersoner i striden om lærernes arbejdstid. Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje Taastrup, har sammen med Steen Christiansen, næstformand og borgmester i Albertslund, tilsyneladende vist velvilje over for Bondos krav. KL’s direktør Kristian Heunicke er i en svær balanceakt mellem KL’s politikere på den ene side og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og i sidste ende innovationsminister Sophie Løhde (V) på den anden side. Sidstnævnte har tidligere udtalt, at det er afgørende for hende, at de nuværende arbejdstidsregler for lærere i staten fastholdes ved forhandlingerne.

De offentlige overenskomstforhandlinger venter lige nu på, hvad lærerformand Anders Bondo og hans modpart Michael Ziegler kan nå frem til. De to hovedpersoner mødtes i går. "Det her er svært", siger Anders Bondo efter aftenens forhandlinger og fortsætter: "Nu er der sagt noget hen over bordet, som både vi og KL skal tænke videre over". Anders Bondo Christensen fortæller, at parterne er enige om at tale sammen igen senest torsdag. Onsdag morgen mødes han med de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet for at orientere dem om resultatet af aftenens møde i KL-Huset. Det skriver Folkeskolen tirsdag 16. januar.

FOA og KL har offentliggjort en fælles rapport om rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området i kommunerne. Rapporten viser, at manglen på kvalificeret personale allerede nu er alvorlig, og at problemet vil blive endnu større, hvis ikke der gribes ind. ”Situationen er allerede akut med 73 procent af kommunerne, der mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Derfor skal der også en særlig indsats til nu for at gøre faget attraktivt og vende udviklingen, for eksempel ved at se på lønniveauet”, siger Karen Stæhr. Michael Ziegler, formand for KL's Løn-og Personaleudvalg, slår fast, at der skal handles nu for at imødegå rekrutteringsudfordringen på social-og sundhedsområdet. Han udtaler, at der er også nogle skridt, som kan tages allerede ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skriver Sjællandske Medier Næstved.

16. januar
I dag mødes lærerformand Anders Bondo med KL’s topforhandler Michael Ziegler for at få gang i forhandlingerne om lærernes arbejdstid. Anders Bondo håber på reelle forhandlinger om arbejdstid i dag. "Jeg er ikke stædig. Jeg er vedholdende. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få en aftale i hus", udtaler han til Folkeskolen.dk.

Folkeskoler i hele Danmark har svært ved at skaffe uddannede lærere, viser nye tal fra en rapport fra KL. Alle landets regioner melder tilbage om 'omfattende mangel' på lærere ifølge tal fra sidste halvdel af 2017 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, anerkender det nuværende problem, men han mener også, at lærermanglen vil gå i sig selv inden for en overskuelig tidsramme. Derfor er der ifølge KL behov for hurtige løsninger, der kan komme lærermanglen til livs her og nu. Det skrev Politiken mandag.

Arbejdsgiverne fortsætter angreb på offentligt ansattes betalte frokostpause og andre rettigheder. Nu anklager de offentligt ansatte arbejdsgiverne for at lade hånt om gode arbejdsforhold. Der er mere konfrontation end forhandling i OK18, og en eventuel konflikt er ikke blevet mindre sandsynlig. Analyse i Information.

"Blandt sygeplejerskerne og de øvrige offentligt ansatte er der en opfattelse af at have været tilbageholdende ved de seneste tre overenskomstforhandlinger, og af ikke at have fået reelle lønstigninger, men kun justeringer. Når de så oplever, at der er en minister eller en arbejdsgiver, der stiller spørgsmålstegn ved, om de overhovedet skal have lønstigninger, rammer det lige ind i hjertekulen," siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, med henvisning til en udmelding fra Sophie Løhde (V) i forbindelse med OK18 om, at lønudviklingen i den offentlige sektor er steget uhensigtsmæssigt meget i forhold til lønnen i det private. Interview i Sygeplejersken 15. januar.

15. januar
Kort før jul slog innovationsminister Sophie Løhde (V) til lyd for, at de statsansatte selv skal forhandle en større del af deres løn. Men i den første undersøgelse af de ansattes holdning afviser landets gymnasielærere i stort tal selv at forhandle deres løn med rektor. Hen over jul har GL sendt spørgeskemaer ud til halvdelen af deres 14.000 medlemmer og 4.766 gymnasielærere svaret. Blot 3,2 procent af gymnasielærere svarer, at de ønsker, at lønnen i højere grad skal fastsættes lokalt. ”Det passer fint med min fornemmelse fra utallige møder på gymnasier. Der er ikke den store lyst til at forhandle løn alene med sin chef”, udtaler formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen, til Politiken fredag d. 12/1.

Der er stadig intet reelt forhandlingsforløb i gang om en ny arbejdstidsaftale. Sådan lyder det efter et møde fredag, hvor forhandlere for offentligt ansatte mødtes for at gøre status på forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening. ”Vi havde møde blandt alle forhandlingsdelegationerne i dag – på både statens, regionernes og kommunernes område. Vi fastholder, at der ikke sker andre forhandlinger end arbejdstidsforhandlinger for lærerne. Men vi besluttede også, at vi mødes igen onsdag morgen for at gøre status. Det er da mit håb, at vi forhåbentlig onsdag morgen kan sige, at nu er der gang i et reelt forhandlingsforløb”, udtaler formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Politiken fredag d. 12/1.

På beredskabsområdet er der lagt op til konfrontation mellem arbejdsgiverne – repræsenteret ved KL – og FOA. KL stiller nemlig krav om, at de kommunale brandfolk både skal have flere døgnvagter og kunne løse flere opgaver i vagttiden. ”Vi er helt uforstående over for KL’s udmelding. For os er arbejdstiden i forhold til antallet af døgnvagter ikke til debat. Brandfolkene arbejder mere end os andre og er væk hjemmefra 87 gange 24 timer om året. Det er et helt urimeligt krav,” udtaler sektorformand Reiner Burgwald fra FOA’s Teknik- og Servicesektor til Beredskabsinfo.dk  søndag d. 14/1.

Den danske befolkning finder det rimeligt, at statsansatte har ret til en halv times betalt frokostpause. Det viser en måling, som Gallup har gennemført for Magisterbladet. 65 pct. af danskerne finder det helt eller overvejende rimeligt, at statsansatte har en halv times betalt frokostpause. “Det er rigtig dejligt, at vi har opbakning fra befolkningen i denne vigtige sag. Det er jo heller ikke i befolkningens interesse, at man kan skære godt 7 pct. på det offentlige område, for det vil jo gå ud over den service, der er til borgerne”, udtaler formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen i bladet fredag d.12/1.

12. januar
Alle forhandlere og organisationer på det offentlige arbejdsmarked venter spændt på nyheder fra Lærernes Centralorganisation og KL. Årets overenskomstforhandlinger går nemlig ikke i gang, før Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og chefforhandler for Lærernes Centralorganisation melder, at der nu er indledt “realitetsforhandlinger” med KL om at erstatte Lov 409 med en ny aftale om arbejdstid for lærere og undervisere. For Lærernes Centralorganisation er det dog afgørende, at der skal være “realitetsforhandlinger”. Det vil sige, at lærerne mener, at man reelt forhandler om en ny arbejdstidsaftale. KL opererer dog ikke med begrebet realitetsforhandlinger. For KL er alle forhandlinger “reelle”, og der er fremdrift i processen, lyder det fra en kilde i KL i går til gymnasieskolen.dk.

Mens overenskomstforhandlingerne er sat på stand by og afventer, at der kommer gang i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, rigger FOA nu an til at kunne gå i konflikt, skriver de i en pressemeddelelse. Tillidsrepræsentanter for offentligt ansatte landet over vil i den kommende tid blive bedt om at udtage de arbejdspladser, der ved en given konflikt vil skulle nedlægge arbejdet. For lønmodtagerne på såvel statsligt, regionalt og kommunalt plan er det nemlig en betingelse, at KL har indledt reelle forhandlinger med lærerne om deres arbejdstid. Forhandlingerne har derfor fra begyndelsen været sat på stand by. Fredag holder topforhandlerne på lønmodtagerside et afgørende møde om status på lærernes forhandlinger. 

Forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, pointerer i et blogindlæg, at han mener det alvorligt. Lærere og undervisere skal ikke leve uden spilleregler for arbejdstid til evig tid. Derfor sidder vi andre på udskiftningsbænken og venter på start-fløjt. Det handler både om solidaritet og egeninteresse, udtaler han til Arbejderen.

Chefkonsulent i Dansk Magisterforening Lotte Espenhain Møller advarer i Magisterbladet  om, at et farvel til den betalte frokostpause kan ende med fyringer. Hvis de statslige arbejdsgivere stryger frokostpausen, kan det medføre, at syv procent bliver afskediget. Hun mener, det er helt afgørende, at arbejdsgiverne anerkender betalt frokost som en rettighed. 

11. januar
Både afbrudte frokostpauser og lange arbejdsdage er hverdag for offentligt ansatte jordbrugsakademikere (JA). Det viser en helt ny spørgeskemaundersøgelse, som JA har foretaget blandt de offentligt ansatte medlemmer. I spørgeskemaundersøgelsen har JA spurgt, hvor udbredt det i virkeligheden er at arbejde i frokostpausen, og over halvdelen (53 pct.) af de adspurgte, der har svaret, siger at de ofte laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause - fx holder møder, spiser foran computeren eller diskuterer en arbejdsrelateret sag. Knap 9 pct. svarer, at de altid laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause. Næsten 30 pct. arbejder sommetider i deres spisepause og kun 2 pct. svarer sjældent eller aldrig. Det skriver Jordbrugsakademikerne i går d.10/1 .

Offentligt ansatte dyrlæger kender alt for godt at få afbrudt frokostpausen for at besvare arbejdsrelaterede telefonopkald eller til det at spise frokosten foran computeren for at følge med. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) har foretaget blandt de offentligt ansatte medlemmer. Det skriver Den Danske Dyrlægeforening.

KLs chefforhandler, Michael Ziegler, sidder i disse dage for bordenden i overenskomstforhandlingerne. Vejen dertil er gået fra generthed til vælger-darling. Jobbet som konservativ borgmester i Høje-Taastrup siden 2006 og rollen som KL-chefforhandler - »lærernes fjende nummer et« - tager hans tid. Hvad den tidligere civilingeniør til gengæld har valgt at bruge sin tid på er at arbejde sig ud af en tyngende generthed og ulyst til at være »på«. »Alt kan jo trænes, og politik har hjulpet mig, fordi jeg har gjort alt det, der ikke ligger naturligt til mig - som at holde taler og optræde,« har han fortalt Berlingske. Portræt af Michael Ziegler i Berlingske d.10/1.

10. januar
Cheføkonom i DA Karina Ransby svarer på kritik fra OAO. I et blogindlæg på DenOffentlige.dk kritiserer Flemming Vinther (FV), formand for Offentligt Ansattes Organisationer, DA for at ”tegne et forvrænget billede af vilkårene i den offentlige sektor”. Der er forskel på offentlige og privatansattes vilkår, og der er forskel på frokostpauser og vilkårene for seniordage, og tallene for sygefravær er forskellige i offentlig og privat sektor, udtaler Karina Ransby d. 9/1 til denoffentlige.dk.

Ny opgørelse viser, at det offentlige har særligt svært ved at rekruttere og ofte ender med at trække det korteste strå. Ifølge en prognose fra Dansk Industri er arbejdsstyrken i den offentlige sektor nemlig faldet til trods for, at ledigheden er gået ned, og den generelle arbejdsstyrke er vokset. Trods færre mennesker til at løfte stigende servicekrav, mener Dansk Industri (DI) ikke, at en mindre arbejdsstyrke i det offentlige er et problem. KL’s chefforhandler Michael Ziegler finder det stærkt bekymrende, at det allerede nu er svært at rekruttere social- og sundhedspersonale i mange kommuner. Det skriver Magasinet F5.

Onsdag formiddag mødtes lærernes formand Anders Bondo Christensen med KL’s topforhandler Michael Ziegler for at komme nærmere reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Men der er de ikke endnu, lyder meldingen fra Anders Bondo efter dagens møde. "Vi havde et godt møde. Formålet med mødet var ikke konkrete forhandlinger, men at gøre status og drøfte, hvordan vi kommer videre", siger han til Folkeskolen.dk.

9. januar
Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening har i dag præsenteret krav for hinanden som led i forhandlingerne om OK18. Det skriver Farmakonomforeningen d. 8/1.

Overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder er ikke kommet i gang. Alle offentlige organisationer har givet hinanden hånd på at sætte forhandlingerne i stå, indtil der er en arbejdstidsaftale på vej for lærerne i LC - i både i kommuner og i staten. Både ved det kommunale og det statslige forhandlingsbord forhandler parterne om at få strikket en aftale sammen om lærernes arbejdstid. I kommunerne gælder det folkeskolelærere, sprogcenterlærere og ungdomsskolelærere. På statens område er der tale om en aftale for lærere på erhvervsskoler, VUC, AMU, produktionsskoler, frie skoler m.fl. Det skriver Uddannelsesforbundet d. 8/1.

8. januar
De offentligt ansatte har mere betalt frihed end de privatansatte, konkluderer Karina Ransby, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), i ny analyse. Det skriver UgebrevetA4 i fredags d. 5. januar. Topforhandlere i fagbevægelsen mener, at DA tegner et forkert billede af de offentligt ansatte som forkælede medarbejdere. Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, mener, at det er utilstedeligt, at DA blander sig i debatten om de offentligt ansattes vilkår. ”DA fremstiller et billede af en forgyldt offentlig sektor og en privat sektor med meget ringe vilkår. Det billede kan jeg ikke genkende,” siger Dennis Kristensen og fortsætter: ”I den offentlige sektor har vi prioriteret krav om fuld løn under barsel, sygdom og i forbindelse med børns sygdom, men vi har opnået goderne på bekostning af løn. I den private sektor har man prioriteret løn og er først nu ved at få gennemført de bløde krav.” 

Formanden for de statsansattes forhandlingsfællesskab, CFU, Flemming Vinther, opfordrer også DA til at holde fingrene fra forhandlingerne. I et blogindlæg på denoffentlige.dk, henviser han til, at analysen er en blanding af halve sandheder og misinformation. I analysen fremhæver DA, at kun 7,4% i den private sektor har betalt frokost, mens de ikke nævner, at tallet kun dækker DA medlemsvirksomheder. Ifølge Danmarks statistik har 39% på det samlede privat område betalt frokost. Flemming Vinther pointerer, at det gavner ingen – heller ikke DA - hvis de kommende overenskomstforhandlinger kommer til at foregå med et baggrundstæppe af misinformation. Han betegner det som gift for de kommende forhandlinger, når DA forsøger at skabe et billede af en offentlig ansat, som forgyldt med løn og vilkår. Han fremhæver, at balancen mellem god samfundsøkonomi og gode vilkår på arbejdsmarkedet sikres af den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler vilkår og lønninger, og hvor DA, som ikke er part på det offentlige arbejdsmarked, derfor ikke skal blande sig i forhandlingerne. 

"Vi er nu i en fase, hvor forhandlingerne foregår i forhandlingslokalet og ikke for vidt åbne døre", lød meldingen fra Anders Bondo Christensen, da han i fredags holdt sin beretning som formand for Lærernes Centralorganisation. Det skriver folkeskolen.dk fredag d.5/1. ”For os er målet ikke en ny konflikt på lærerområdet eller en stor generalstrejke på det offentlige arbejdsmarked, som enkelte øjensynligt taler for. Vi arbejder målrettet for at få en aftale i hus" lød det fra Bondo, som dog ikke afviste muligheden for konflikt: ”Men vi er også parate til at tage de nødvendige konsekvenser, hvis vi ikke kan enes om et resultat, det være sig med eller uden Forligsinstitutionens medvirken". 

5. januar
Hovedbestyrelserne i Sundhedskartellets organisationer var samlet den 4. januar for at diskutere kravene til arbejdsgiverne ved OK18. På den fælles overenskomstkonference blev det bekræftet, at Sundhedskartellet står bag den musketér-ed, der har sat alle offentlige forhandlinger i stå, indtil de offentlige arbejdsgivere accepterer at forhandle om en aftale om lærernes arbejdstid. Det skriver Jordemoderforeningen.dk i går d.4/1.

De offentligt ansatte har mere betalt frihed end de privatansatte, konkluderer Karina Ransby, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), i ny analyse. Det skriver UgebrevetA4. Topforhandlere i fagbevægelsen mener, at DA tegner et forkert billede af de offentligt ansatte som forkælede medarbejdere. Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, mener, at det er utilstedeligt, at DA blander sig i debatten om de offentligt ansattes vilkår. ”DA fremstiller et billede af en forgyldt offentlig sektor og en privat sektor med meget ringe vilkår. Det billede kan jeg ikke genkende,” siger Dennis Kristensen og fortsætter: ”I den offentlige sektor har vi prioriteret krav om fuld løn under barsel, sygdom og i forbindelse med børns sygdom, men vi har opnået goderne på bekostning af løn. I den private sektor har man prioriteret løn og er først nu ved at få gennemført de bløde krav.” I dag præsenterer Teknisk Landsforbund sine overenskomstkrav for kommunerne og regionerne. Men da der fortsat ikke er reelle forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler, er alle øvrige forhandlinger indtil videre aflyst. Det skriver tl.dk.

Det er som om, at arbejdsgiverne ikke i samme grad som tidligere anerkender det grundlag og den værdi, der ligger i den danske model. Og derfor bliver det meget anspændt, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening om OK18. Med arbejdsgivere, der stiller krav om forringelser og har fået et nyt syn på den danske model - og en fagbevægelse, der står historisk stærkt sammen, trækker det op til stormvejr ved overenskomstforhandlingerne 2018 - som lige nu er sat på stand-by, fordi der ikke sker fremskridt i forhandlinger om lærernes arbejdstid. Det skrev Dansk Socialrådgiverforening torsdag.

Offentligt ansatte har i gennemsnit betalt frihed - til blandt andet frokoster og sygdom - 10 timer hver uge. Til sammenligning har privatansatte 7 timers betalt frihed om ugen. Det fremgår af en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Arbejdsgiverne synes, at tallene for betalt frihed hører med til billedet, når der nu lægges arm om nye overenskomster for ansatte i det offentlige. Det skriver Karina Ransby, Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, i en analyse i UgebrevetA4.

Frit valg, arbejdstid og midler til kompetenceudvikling bliver centrale emner i forhandlingerne om en ny overenskomst for 15.800 HK'ere i regionerne. Det skrev HK.dk i går.

4. januar
FOA og KL har offentliggjort en fælles rapport om rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området i kommunerne skrev FOA onsdag . Rapporten viser, at manglen på kvalificeret personale allerede nu er alvorlig, og at problemet vil blive endnu større, hvis ikke der gribes ind. FOA og KL er enige om, at der skal handles nu. Der uddannes for få til at sikre den velfærd, som ældre og plejetrængende borgere fortjener. Situationen er allerede akut med 73 procent af kommunerne, der mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Derfor skal der også en særlig indsats til nu, for at gøre faget attraktivt og vende udviklingen, for eksempel ved at se på lønniveauet, udtaler formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr. Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, slår fast, at der skal handles nu for at imødegå rekrutteringsudfordringen på social- og sundhedsområdet. 

"Uanset om vi havner i konflikt eller med en aftale, skal vi holde sammen" udtaler formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo til Folkeskolen.dk. DLF-formand Anders Bondo Christensen har inviteret alle medlemmer til møder rundt om i landet den kommende måneds tid. Han vil takke for og opretholde den opbakning, han har oplevet, siden han blev formand.

3. januar
Flere fagforbund beder nu Folketingets politikere om at bruge ekstra penge på at fremme ligeløn. Ellers vil det tage generationer at fjerne unfair forskelle mellem kvinder og mænd, lyder det. Fagbevægelsens appel er usædvanlig, for normalt frabeder fagforbund sig politisk indblanding, når man som nu begynder forhandlinger om nye overenskomster. Det skriver UgebrevetA4.

Kommunernes Landsforening kræver forringelser for en række af FOA's faggrupper ved de kommende overenskomstforhandlinger. Pædagogiske assistenter, dagplejere og brandmænd står for skud. Det skriver Arbejderen.

28. december
De offentligt ansatte har ikke fået for meget i lønposen, mener to tredjedele af danskerne ifølge ny måling, skrev Avisen.dk i går. Innovationminister Sophie Løhdes (V) mener, de offentligt ansattes lønstigninger har været for høj set i forhold de privatansattes siden 2008. Det vil hun sætte en stopper for. Men det er uden opbakning fra danskerne. Knap to tredjedele mener nemlig ikke, de offentlige lønstigninger har været for høje. 

Det private arbejdsmarked har indgået kompromisser i fællesskabets interesse i årevis. Nu skal de magtfulde offentligt ansatte bidrage til, at Danmark får råd til at udvikle den offentlige sektor. Det er bagtæppet for de aktuelle OK-forhandlinger, siger professor Ove Kaj Pedersen. Men hvem er egentlig parat til at give noget uden selv at få noget igen? Det skriver Information.

24. december
Der er lagt op til slagsmål om de offentligt ansattes betalte frokostpause mellem forhandlerne. Spørger man danskerne er der ingen tvivl. Den skal bevares. Det viser en rundspørge lavet af Wilke for Avisen.dk , hvor 1021 danskere har svaret. 65 procent mener, at offentligt ansatte fremover skal have ret til betalt pause. 27 procent er imod.

22. december
Hvis parterne på det offentlige arbejdsmarked vil undgå, at flere konflikter går i hårdknude som fx lærerlockouten i 2013 eller den historisk langstrakte konflikt i 2008 på det kommunale og regionale område - så er det på høje tid at justere den danske aftalemodel. Så kontant lyder anbefalingen fra forskeren Laust Høgedahl, som står bag forskningsrapporten "Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning" fra CARMA, Aalborg Universitet. Det skriver Avisen.dk på baggrund af en artikel fra Ritzau.

Et massivt flertal af de offentlige ansatte sender i en ny Gallup-måling en klar besked til parterne i de forestående overenskomstforhandlinger. Hvis ikke lønmodtagernes forhandlere lander et resultat, hvor retten til betalt frokostpause bliver anerkendt, skal de statsansatte sige nej til overenskomsten. Det mener 67 pct. af de offentlige ansatte i en måling som Gallup har lavet for Magisterbladet og offentliggjort i går. Kun 13 pct. mener, at de statsansatte skal sige ja til overenskomsten alligevel.

Danmark er på vej mod storkonflikt. Angrebet på frokostpausen er et selvmål, som ødelægger medarbejdernes motivation. Hvis nogen for tre måneder siden havde spurgt mig, om de karrieremindede akademikere i Dansk Magisterforening fra it-projektlederen over kemikeren til kulturkonsulenten, arkæologen, professoren og projektlederen ville kunne finde på at gå med i en storstrejke til foråret, så ville jeg have sagt ' aldrig i livet'. Debatindlæg af Jakob Elkjær i Politiken d.21/12.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen skriver i et julebrev til medlemmerne, at der endnu ikke er reelle forhandlinger i gang om lærernes arbejdstid. Han håber, der kommer turbo på forhandlingerne efter nytår, skrev Folkeskolen d. 21/12.

Fagboss: Lad os få en storkonflikt - det er Payback time! Det vækker minder om generalstrejken i 1985, storkonflikten på det private område i 1998 og strejken i 2008. Der tales storkonflikt, allerede inden forhandlingerne er gået i gang. Og hold da op, hvor Danmark har brug for en storkonflikt, der sparker røv på arbejdsgiverne, overklassen og Lars Løkke. Det skriver Jan Hoby i et blogindlæg på Avisen.dk d.21/12.

Den danske forhandlingsmodel passer for dårligt til det offentlige arbejdsmarked, viser ny forskning. Forsker anbefaler en justeret model som i de øvrige nordiske lande. FTF opfordrer parterne til at drøfte modellen efter OK18, skriver idag.dk.

21. december
Overenskomstforhandlingerne for ansatte i staten blev tirsdag eftermiddag officielt løbet i gang ved et sættemøde i Finansministeriet. Fagbevægelsen fastholder dog møde-boykot, indtil der kommer skred i forhandlinger om lærernes arbejdstid. Hverken innovationsminister Sophie Løhde (V) eller hendes modpart – CFU-formand Flemming Vinther – lægger skjul på, at der venter vanskelige forhandlinger. Sophie Løhde understreger, at hun er klar til "frie og fair forhandlinger" om alle de krav, som bliver bragt til forhandlingsbordet, heriblandt også spørgsmålet om lærernes arbejdstidsregler, skrev Altinget tirsdag d. 19/12.

Selv om lønmodtagerne selv har rejst et fælles krav om en ligelønspulje, er der behov for, at også landets politikere bakker op og bidrager til at udligne uligeløn, skrev FOA d. 20/12. Lønmodtagerne har taget det første skridt imod at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder. Nu må politikerne på Christiansborg løfte deres del af ansvaret. De skal bidrage til en udligning af uligelønnen. Ellers vil end ikke de børn, der sidder i børnehaverne i dag, nå at opleve ligeløn. Sådan lyder pointen i en appel til Folketingets politikere på Christiansborg fra Sundhedskartellet, BUPL, Socialpædagogerne og FOA.

Onsdag den 20. december 2017 mødtes innovationsminister Sophie Løhde og direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taanqvist med Akademikernes forhandlingsudvalg. Lars Qvistgaard, Akademikernes formand, gjorde på mødet klart, at det er afgørende, at der kommer gang i frie, reelle og fair forhandlinger for de undervisergrupper, der arbejder under lov 409, før andre forhandlinger kan komme i gang. Lars Qvistgaard gjorde det også klart, at det bl.a. er afgørende, at Finansministeriet træder tilbage fra sin udmelding om den betalte frokostpause, og at der kommer pæne, generelle lønstigninger. Sophie Løhde gav som forventet udtryk for, at hun mener, at de offentligt ansatte har haft en for stor lønudvikling i forhold til de privatansatte, og at hun ønsker dette 'løngab' udlignet, skrev GL i går.

Pædagoguddannelsen er den mellemlange uddannelse, der giver den mindste fortjeneste i forhold til andre uddannelser af samme længde. Det viser en ny rapport fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), der sammenholder forskellige uddannelser med den forventede disponible livsindkomst. Der er noget helt galt med vores lønsystem udtaler BUPL’s formand Elisa Bergmann. Vi har en særlig udfordring, nemlig at der er en lønmæssig uretfærdighed, der skal lave som på. Det er også derfor, vi er gået til forhandlingsfællesskabet og har sagt, at der er brug for en pulje til ligeløn, der viser, at vi står sammen, og at vi har brug for politisk opbakning til at få det igennem, udtaler Elisa Bergmann på BUPL.dk.

KL og Forhandlingsfællesskabet har i dag holdt det første politiske møde om de nye overenskomster. ”Jeg synes, det var et godt møde, hvor begge parter fik lejlighed til at præsentere og uddybe deres krav for hinanden. Det var jo det første politiske møde med Forhandlingsfællesskabet, så der er naturligvis lang vej til en aftale. Men mødet i dag bekræftede min tro på, at vi kan nå et forlig inden udgangen af februar, selv om der naturligvis er mange knaster, som skal høvles af inden da." Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg til KL.dk. Forhandlingsfællesskabet holder fast i, at forhandlingerne om lærernes arbejdstid skal være nået længere, før man vil gå videre med forhandlingerne for de øvrige lønmodtagergrupper.

20. december
De faglige organisationer har som bekendt indgået en musketér-ed, og den kommer til stå sin prøve i den kommende tid. I første omgang er der aftalt et møde om lærernes arbejdstid i morgen, torsdag, og det er lærernes forhandleres melding derfra, der kan give grønt lys til, at de statslige overenskomstforhandlinger går i gang. Senere i dag, onsdag, afholder ministeren et lignende møde med Akademikerne, hvor GL er medlem, skriver Gymnasieskolen.dk.

Offentligt ansatte deler deres lønsedler på Facebook under #Sophieslønfest, skriver Jyllandsposten . Over 20 offentligt ansatte har i skrivende stund offentliggjort deres lønsedler. Det sker som reaktion på, at innovationsminister Sophie Løhde (V), har meldt ud i Børsen, at hun mener, de offentligt ansatte har fået for store lønstigninger de seneste år.

Deling af lønsedler kan besværliggøre OK18-forhandlinger, skrev DR.dk i går. De offentligt ansatte forventer at få noget ud af overenskomstforhandlingerne efter facebookkampagne, mener DR's erhvervskorrespondent Casper Schrøder. Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsansatte, forstår godt frustrationerne hos de offentligt ansatte. De har svært ved at genkende det billede, der nogen gange bliver tegnet af deres indkomstniveau.

En fælles lønanalyse fra den statslige arbejdsgiver, moderniseringsstyrelsen og de statsansattes forhandlingsorganisation viser, at lønnen i det private og det offentlige følges ad, hvis man ser henover en årrække. Alligevel vælger Sofie Løhde at holde fast i, at der er et løngab, skriver Magisterbladet.dk d. 19/12.

19. december
Sygeplejerske Rikke Bæk Cramer deler lønseddel på Facebook som protest mod Sophie Løhdes ’lønfest’, skrev 
dr.dk i går. Facebook-opslaget er en reaktion på innovationsminister Sophie Løhdes (V) udtalelser i sidste uge om, at offentligt ansatte de seneste år har fået for store lønstigninger i forhold til deres kollegaer i det private. Flere følger hendes eksempel under hashtagget #Sophieslønfest. Formand for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland, Anja Larsen, er positiv over for, at hendes kollegaer offentliggør deres lønsedler. Sophie Løhde nægter at have udtalt, at der er lønfest i det offentlige, og at offentligt ansatte får for meget i løn. 

Dansk Arbejdsgiverforening blander sig i lønstrid i det offentlige. De ansatte på gulvet i kommuner, regioner og staten, skal bestemt ikke have et særligt lønløft, lyder det fra DA ifølge Finans 18/12. Med udmeldingen, blander de private arbejdsgivere sig direkte i overenskomstforhandlinger for ansatte i den offentlige sektor, hvilket ikke falder i god jord hos FOA-formand Dennis Kristensen, der ikke mener DA skal blande sig i forhandlingerne. Viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen forsvarer deres ret til at blande sig, da den offentlige sektor har afgørende betydning for det private. 

Arbejdsgivernes frygt for lønstigninger er overdrevet, mener cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted. Dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende, udtaler Erik Bjørsted til Ritzau. KL’s chefforhandler Michael Ziegler åbner op for et løft til ansatte på ældreområdet.

Arbejdsgiverne for de offentligt ansatte sætter overenskomstforhandlinger under tidspres ved ikke at imødekomme lønmodtagernes krav om, at lærernes arbejdstid skal stå øverst på dagsordenen, mener Uddannelsesforbundet. Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, udtaler, at det er fedt at se fællesskab og solidaritet mellem organisationerne. Ifølge hende kommer forhandlingerne med aflysningen til at stå stille, indtil Moderniseringsstyrelse og KL indkalder til forhandlinger, der er afsat til lærernes arbejdstid. 

Der er meget på spil, når forhandlere for arbejdsgiverne i kommunerne og for landets lærere, når de tirsdag sætter sig ned over for hinanden. Vi mødes og håber at få en række møder i kalenderen, fordi vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lande en aftale hurtigst muligt, udtaler lærerformand Anders Bondo Christisen til Ritzau.

Overenskomstens første sættemøde mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg og Moderniseringsstyrelsen finder sted i dag i Finansministeriet. På pressebriefingen deltager formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg Flemming Vinter og innovationsminister Sophie Løhde (V), skriver Børsen

18. december
Højere løn og pension samt forbedringer for børnefamilier, elever og seniorer. Det står øverst på ønskelisten til ny overenskomst hos grønne 3Fere, skriver Fagbladet3F. Arbejdsgiverne har andre ønsker. Mandag fortsætter de indledende forhandlinger om nye overenskomster til hovedparten af medarbejderne på det grønne område. Det er landets gartnere, skovarbejdere og landbrugsassistenter, som skal have ny overenskomst. Det samme gælder ansatte på planteskoler, i agroindustrien samt hos firmaer med fiskeopdræt. I alt godt 30.000 personer på det grønne område.

”Alle organisationerne har fokus på, at vi som offentligt ansatte skal kunne mærke, at krisen er overstået, og at der er fremgang. Nationalbankdirektøren har sagt, at der er plads til større lønstigninger. Det skal selvfølgelig også gælde for den offentlige sektor, så det er et helt klart fokuspunkt. Vi er meget opmærksomme på at prøve at skabe parallelitet mellem lønudviklingen i den offentlige og private sektor, som vi har haft som en fælles målsætning i mange, mange år. Det skal vi fortsætte med. Og det, føler vi jo, kommer under angreb, når arbejdsgiverne prøver at tegne et billede af, at vi skulle være blevet lønførende. Det er der slet ikke tale om. Det er jo sådan et spin-trick,” siger Anders Bondo Christensen i et interview i Politiken i går.

De offentlige overenskomstforhandlinger er på forhånd udråbt til at blive særdeles dramatiske. Og i stormens øje befinder sig en mand, som i sine 15 år som forbundsformand har været et omvandrende drama i sig selv. Han betragter selv OK15 som sit største nederlag. I kulisserne omkring overenskomstspillet hviskes der om, hvad det betyder for forhandlingsforløbet, at fagbevægelsens frække dreng denne gang har sit eftermæle på spil. Er det vigtigt for ham at gå ud med et brag? Og vil det øge risikoen for konflikt – eller udgør det tværtimod en trussel mod sammenholdet blandt lønmodtagerne, fordi FOA-formanden lettere vil kunne bestikkes med en lukrativ aftale for sine medlemmer? Uanset udfaldet bliver OK18 sidste tur i manegen for FOA-formand Dennis Kristensen, som fylder 65 år til april og på grund af FOA's interne regler derfor må forlade formandsposten. Portræt af Dennis Kristensen i Altinget 17/12.

Når de statsansattes chefforhandlere i begyndelsen af det nye år møder op til overenskomstforhandlinger, står ét krav øverst på dagsordenen. Der skal slet og ret flere penge i lønningsposen. Og helst lige så meget, som de privatansatte fik, da de indgik ny overenskomst i foråret. "Vores medlemmer har de seneste overenskomster været meget løntilbageholdende. Nu er der atter gang i dansk økonomi, og det skal vores medlemmer selvfølgelig også nyde godt af," siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabelforening og for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Det skriver Børsen.

Hvis du tror på julemanden, så er der også en chance for, at du tror på et ”løngab” på det statslige arbejdsmarked. På trods af at Finansministeriet og DA mener det modsatte, så viser de statslige parters (Moderniseringsstyrelsen og CFU) fælles analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning, at der således ikke er et "løngab" på det statslige arbejdsmarked. Det skriver denoffentlige.dk.

15. december
Innovationsminister Sophie Løhde (V) lader sig ikke påvirke af fagbevægelsens aflysning af overenskomstforhandlingerne. ” Indtil videre følger vi den køreplan, der er lagt for overenskomstforhandlingerne. KL udvekslede krav med de faglige organisationer i tirsdags, og vi gør det på statens område i dag. Og i næste uge mødes vi til sættemøde for at præsentere vores krav over for hinanden, inden vi går på juleferie,” oplyser Sophie Løhde i et skriftligt citat til Avisen.dk

Bombe i OK-forhandlinger: De faglige organisationer for offentligt ansatte møder ikke op til kommende overenskomstforhandlinger. Det skriver Avisen.dk. De faglige organisationer for offentligt ansatte sætter en stopper for overenskomstforhandlinger og aflyser de forhandlingsmøder, der ligger først i januar.  Det sker i utilfredshed med manglende arbejdstidsaftale for lærere og undervisere. ”Jeg håber, KL og Moderniseringsstyrelsen nu forstår, vi mener det alvorligt. Nu skal lærerne have den arbejdstidsaftale. Og det er ikke til forhandling,” lyder det fra Dennis Kristensen, Formand for FOA. Han mener, at en storkonflikt på det offentlige område kan være rykket nærmere, skriver Fagbladet FOA.

Minister og statsansatte strides om lønudvikling. Det skriver Politiken d. 14/12. Det er politisk spin, når ministeren bruger lønudviklingen fra 2008 som argument for at stoppe lønstigninger hos offentlige ansatte mener de statsansattes chefforhandler, Flemming Vinther. Udtalelsen kommer i kølvandet på, at ministeren i tirsdags kunne fortælle, at de godt 180.000 statsansatte ikke skal forvente nogen nævneværdig lønforhøjelse ved forårets overenskomstforhandlinger. Det er Finansministeriet, der står bag tallene, som viser, at lønnen i den offentlige sektor siden 2008 er steget 1,6 procent mere end i den private sektor. Ifølge en undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, er det dog kun et perspektiv af virkeligheden, da udviklingen fra 2011-2016 modsat viser, at lønudviklingen i det private er steget mere end på statsligt niveau. Den forholdsvise lønudvikling er altså dybt afhængig af, hvilket år det udgør udgangspunktet.

Minister Sophie Løhde ønsker drastisk ændring af de statsansattes kompetencer skal løftes. Det skriver Politiken. Kravet falder på et tørt sted, da en analyse viser, at kun 16 procent af de offentlige virksomheder mener, at deres medarbejdere har de nødvendige digitale kompetencer. Helt konkret håber ministeren, at hun kan blive enig med de faglige organisationer om, at de »i højere grad skal bruge kompetencemidlerne mere målrettet«. Hun kalder det et fælles ansvar mellem de faglige organisationer og staten løfte de statsansattes digitale kompetencer. 

KL forstår ikke udmelding om "sammenbrud" i ok-forhandlinger. Proces er i fuld gang – har allerede holdt to møder med lærerne, og to mere er planlagt i næste uge. Vi ser frem til det videre forløb og er klar til at forhandle med alle, der vil. Det skriver KL på Twitter .

Fagforeninger sætter forhandlinger på standby. Det skriver Altinget.dk. Ansatte i staten har fredag udvekslet krav med Finansministeriet. Lønmodtagerorganisationerne på tværs af den offentlige sektor meddeler samtidig, at de ikke vil deltage i planlagte møder, før der kommer skred i forhandlinger om lærernes arbejdstid.

14. december
GL skrev i går at de står skulder ved skulder med alle organisationer på det offentlige område. Hvis arbejdsgiverne vinder frokostpausen, vil det få konsekvenser for bevillingerne til skolerne, hvilket vil ramme lærernes arbejdsvilkår. I Forhandlingsfælleskabet er der enighed om, at grænsen går der, hvor man uden forhandling vil forringe de offentligt ansattes vilkår. GL bakker også op om, at de undervisergrupper, der arbejder under lov 409, skal have mulighed for fair og frie forhandlinger. 

Folketingsmedlem og tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kritiserer innovationsminister Sophie Løhdes ønske om at lukke ned for de statsansattes lønstigninger. Han anklager regeringen for, at ville tage lønkroner fra de offentligt ansatte og bruge dem til skattelettelser, skriver Avisen.dk d.13/12.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler og formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn Anders Kühnau skriver i et debatindlæg i Jyllands Posten, at det overordnede mål ved overenskomstforhandlingerne er, at de offentlige overenskomster på bedst mulig måde støtter, at de offentligt ansatte kan løse deres kerneopgaver optimalt til gavn for velfærdssamfundet. Selvom vi har en velfungerende offentlig sektor, vil der inden for en kort årrække ske store forandringer i den måde, kerneopgaverne løses på. Der stilles krav om bedre sammenhæng, fleksibilitet og kvalitet. Vi betaler alle for den offentlige sektor, og vi skal sikre, at den ikke bliver unødig dyr. Det er derfor vigtigt, at lønudviklingen i den offentlige sektor ikke løber foran lønudviklingen i den private sektor, hvilket den har gjort siden 2008. 

13. december
Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger om løn i det offentlig og private. Det skriver rigsstatistiker Jørgen Elmeskov fra Danmarks statistik. Man skal passe på med at forsimple tallene i Danmarks Statistiks lønindeks. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne, skriver DST d. 12/12 i en pressemeddelelse.

Topforhandlere i fagbevægelsen, lærernes formand Anders Bondo og FOA-formand Dennis Kristensen, vedtog mandag aften de endelige overenskomstkrav til stat, kommuner og regioner. Fagbevægelsen vil have oprettet puljer til at løfte lønnen for lavtlønnede og kvindefag. Derudover vil de have en aftale om lærernes arbejdstid og den betalte frokostpause skal skrives ind i overenskomsten. De offentlige fagforbund har svoret en ’musketer-ed’ på ikke at indgå nogen aftaler før de tre krav er sikret, skriver Ugebrevet A4 d. 11/12.

For Kommunernes Landsforening, er det vigtigste krav, at der skal gives ekstra lønkroner til de faggrupper, der er mangel på. KL peger på, at der især på social- og sundhedsområdet er brug for lønstigninger, skriver Fagbladet FOA.

Flere statsligt ansatte skal i fremtiden selv forhandle deres løn. Det lugter af et opgør med den danske model, mener de statsansattes chefforhandler Flemming Vinther formand for CFU. I dag har de faglige organisationer aftale- og forhandlingsretten, men regeringens nye udspil om fremtidens lønsystem udfordrer det grundprincip, skriver Altinget.

KL vil udskyde ret til seniorfridage. De såkaldte seniordage er ekstra fridage, som er tænkt som en gulerod for at få ældre medarbejdere i det offentlige til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis det står til arbejdsgiverne i kommunerne, må seniorerne fremover vente et par år længere, skriver Børsen.

CFU og Moderniseringsstyrelsen har som opfølgning på den hensigtserklæring, der var en del af OK-15 forliget, i fællesskab udarbejdet en rapport, der analyserer den statslige lønudvikling og reguleringsordningen. Rapporten dokumenter bl.a., at påstanden om et ’løngab’ ved indgangen til OK18 hviler på et fejlagtigt grundlag. Offentligt Ansattes Organisationer har offentliggjort rapporten på deres hjemmeside.       

12. december
Løhde laver, ifølge forsker, talgymnastik for at vise forskel på private og offentlige lønninger. Tager man udgangspunkt i 2008, er der - som Finansministeriet og innovationsministeren fremhæver - stor forskel på lønningerne. Omvendt har Anders Bondo Christensen også ret, når han siger, at lønningerne følges ad. "Hvis man ser det over et længere perspektiv, så kan man se, at lønningerne følges ad," siger Laust Høgedahl. Det skriver DR.dk .

Offentligt ansatte har på tre år fået 18 mia. kr. for meget i løn. Uholdbart, siger Sophie Løhde i Børsen, der vil lukke gabet ved overenskomstforhandlinger. Finansministeriet vurderer, at lønnen i det statslige fra 2008 og frem til at den nuværende overenskomstperiode udløber ved udgangen af marts 2018, er steget 1,6 pct. mere end i den private sektor. I kommuner og regioner har lønnen været højere de seneste ti år. Her vurderer arbejdsgiverne, at lønnen siden 2008 er steget 2,4 og 1,1 pct. mere end i det private. At lønnen i det offentlige er steget mere end i det private er sket på trods af, at der i 1987 blev aftalt en reguleringsordning, der skulle sikre, at lønnen i det offentlige i gennemsnit følger de privatansattes. Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, mener udviklingen er uholdbar for konkurrenceevnen. De højere lønninger betyder, at offentligt ansatte har fået 33 mia. kr. mere udbetalt, end hvis de havde fulgt lønnen i det private, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De offentligt ansattes forhandlingsorganisation KTO har 51 medlemsorganisationer og repræsenterer ca. 564.000 ansatte. KTO's chefforhandler, Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen, afviser, at der er et problem.

Arbejdsgiverne mener, at lønnen har været for høj siden 2008, skriver Jyllandsposten d. 11/12. De offentligt ansatte står last og brast om ultimative krav til lærernes arbejdstid, betalte frokostpauser og ligeløn. Kommunernes chefforhandler, Høje Taastrup borgmester Michael Ziegler (K), er klar over, at de offentligt ansatte mener håndslaget alvorligt. Allerede inden de to parter officielt udveksler krav tirsdag, har han haft sit første møde med Anders Bondo Christensen. Et hovedkrav fra arbejdsgiverne er løntilbageholdenhed. Arbejdsgiverne mener, at de offentligt ansatte fik for meget i 2008, og at de »skylder« penge. For første gang har sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og socialpædagoger fået en samlet fagbevægelse med på at gøre penge til ligeløn og til lavtlønnede til et fælles krav.

Ifølge DA har hver offentlig ansat siden 2008 i gennemsnit fået 45.000 kr. mere i løn, end hvad de burde, når man sammenligner med de private lønstigninger. Det skyldes, at reguleringsordningen ikke virker efter hensigten. Det skriver Agenda.dk.

Fagbevægelsen: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder. Der skal oprettes puljer til at løfte lønnen for lavtlønnede og lønnen i kvindefag. Ellers bliver der konflikt, lyder det fra fagbevægelsen før forhandlinger om nye overenskomster. Det skriver Ritzau.

På afgørende punkter som lønstigningernes størrelse står HK Stat og arbejdsgiverne lang fra hinanden ved optakten til OK18-forhandlingerne. Alligevel er Rita Bundgaard optimist, for på andre områder ser det lovende ud for det kommende forløb. Blogindlæg d. 11/12 på HK.dk.

Løhde med iskold besked til 180.000 ansatte: Der er lukket. Mere løn skal forhandles lokalt, så ansatte kan få et 'skulderklap', og løngabet for de statsansatte skal lukkes, siger Sophie Løhde (V) forud for overenskomstforhandlingerne. Det skriver Avisen.dk.

Der skal gøres noget ved ligelønsproblemet, og kravet vil blive rejst ved overenskomstforhandlingerne. Det er et historisk vigtigt skridt, siger BUPL's formand. Men der kommer næppe mange penge til ligelønnen. Det skriver Børn & Unge.

De 51 fagforeninger med medlemmer ansat i kommuner og regioner, har i fællesskab sendt en stribe generelle krav frem til arbejdsgiverne KL og Regionerne. Kravene omfatter mere end 640.000 ansatte, bl.a. BUPL, Lærernes Centralorganisation og Dansk Sygeplejeråd.  Forbedring af reallønnen er det første generelle krav på lønmodtagernes liste. Ud over en bedre løn i sig selv, skal lønkravet sikre, at lønudviklingen i kommuner og regioner fortsat holder trit med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det skriver FTF.

Regeringens og det finansministerielle udgiftspres og fokus på medarbejderne som en omkostning og ikke en værdi udfordrer den danske model – både lokalt og centralt. Vi skal sammen med arbejdsgiverne genskabe respekten for værdien af fælles aftaler på det offentlige område – det bliver OK18 en lakmusprøve på. Vi skal ved OK18 have fokus på udvikling af attraktive arbejdspladser, der sætter fokus på medarbejderne, som en værdsat ressource. Mellem organisationerne udvises stor solidaritet og sammenhold – også fra de organisationer, som umiddelbart har mindst i klemme. Det sker i den fælles forståelse, at vi ved OK18 bliver nødt til sammen at trække en streg i sandet. Det skriver formanden for Forhandlingsfællesskabet i sin mundtlige beretning d. 11/12.

Landets offentligt ansatte skal have ny overenskomst i det nye år. For de statsansatte skal en langt større andel af lønnen i fremtiden forhandles lokalt, ligesom de skal udvise økonomisk mådehold, lyder kravet. »Fuldstændig galimatias,« er svaret fra de statsansatte. Det skriver Berlingske d. 11/12.

De traditionelle kvindefag har brug for et lønløft. Og det kommer ikke af sig selv, påpeger fagforeningsbosser. Derfor er 51 organisationer, der tilsammen repræsenterer over 500.000 offentligt ansatte, nu gået sammen med et fælles krav til arbejdsgiverne om at øremærke en særlig pulje til ligeløn ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det skriver Business.dk d. 11/12.

11. december 2017
Højere løn og bedre forhold for seniorer er på ønskelisten, når offentligt ansatte 3F'ere skal have ny overenskomst. Det skriver Fagbladet 3F.  Men alt afhænger af, om lærerne må få lov til at forhandle om deres arbejdstid. Udover løn ønsker 3F medlemmerne uddannelse efter eget valg, siger tillidsrepræsentant Henrik Gadegaard. Højt på listen står også bedre muligheder for seniorer.

Sygeplejersker er helt i top som den gruppe, flest danskere gerne vil indstille til en klækkelig lønstigning. Men også sosu'er, politibetjente og pædagoger scorer højt. Det skriver Sygeplejersken på baggrund af en undersøgelse i ugebrevet A4. Hele 62 pct. erklærer i undersøgelsen, at sygeplejersker fortjener højere løn end i dag. 28 pct. af danskerne mener, at sygeplejersker skal have samme løn, mens kun én ud af hundrede danskere mener, de skal gå ned i løn.

Den betalte frokostpause for offentligt ansatte har i mange årtier været en del af overenskomsten. En overenskomst er netop en aftale, som arbejdstagere og arbejdsgivere når til enighed om - og ikke noget, Moderniseringsstyrelsen kan reducere til en valgfri ordning efter den lokale ledelses forgodtbefindende på linje med en massageordning. Det skriver formand Camilla Gregersen i en leder d. 8/12 i Magisterbladet.

Skolelærerne har fået en massiv opbakning, før forhandlingerne om en ny overenskomst går i gang i næste uge, skriver Politiken d. 9/12. Fagforeningerne for de andre ansatte i kommuner og regioner har besluttet, at de ikke vil indlede deres forhandlinger, før der er sikre tegn på, at skolelærerne kan få en ny arbejdstidsaftale til erstatning for det lovindgreb, som S-R-SF-regeringen gennemførte i 2013. Det budskab har de sendt til arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og i staten. »Det er et kolossalt flot rygstød. Jeg har været med i mange år, men jeg har aldrig oplevet en tilsvarende opbakning«, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Omkring 750.000 offentligt ansatte indgår musketered om, at lærernes arbejdstid har førsteprioritet ved kommende overenskomstforhandlinger. Lærerformand Anders Bondo Christensen øjner oprejsning efter lærerkonflikten i 2013, skriver Berlingske d. 8/12.

Man fornemmer, at det er tid til payback. Det hedder sig, at elefanter aldrig glemmer. Det samme kan man sige om folkeskolelærere. Med den konfrontation, der nu er lagt op til om lærernes arbejdstid, kan det paradoksalt nok blive under en borgerlig regering, at lærerne får deres regler om arbejdstid tilbage. Det skriver Bent Winther i en analyse d. 9/12 i Berlingske.

Der er uenighed om, hvorvidt reguleringsordningen fungerer godt nok. Martin Steen Kabongo fra DA mener, at de offentlige lønninger er løbet fra de private siden 2008. De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, mener modsat, at de offentligt ansatte skal have et lønløft på linje med lønstigningerne i den private sektor, der blev aftalt i OK17. De offentligt ansatte har udvist ansvarlighed og holdt igen med lønkrav gennem flere år, mener han. Debat i P1 business d. 8/12.

8. december
Offentligt ansatte spiller ud med ultimativt krav om lærernes arbejdstid. Det skriver Politiken. Samtlige lønmodtagerorganisationer på det offentlige område har indgået en såkaldt ’musketer-ed’ - de nægter at begynde forhandlingerne, før der er sikret et fundament for en aftale om lærernes arbejdstid. Dette sammenhold i fagbevægelsen er en reaktion på særligt stort pres fra arbejdsgiverne, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejerråd.

Løngabet skal lukkes og privatlønsværnet skal fortsætte. Det udtaler Linda Nordstrøm, Moderniseringsstyrelsen, i et interview i HK Stat. Grundet aftalte lønstigninger i 2008, der gik forud for finanskrisen, har der siden hen været generelt større stigninger i det offentlige end i det private og det er dette løngab, Moderniseringsstyrelsen har til ambition at lukke. Et andet ønske forud for forhandlinger er, at en større del af lønnen skal forhandles lokalt. Nordstrøm ser gerne, at den enkelte forhandler sin egen løn med chefen, dog uden at sætte tillidsrepræsentanten helt ud af spillet. 

FOA vil rejse krav om børns sygedage som en overenskomstsikret ret. Det skriver Politiken d. 7/12. Ved forårets overenskomstforhandlinger blev det barnets første sygedag en ret for FOAs medlemmer på det private arbejdsmarked, således at arbejdsgiver ikke skal vurdere det enkelte tilfælde. FOA vil nu rejse tilsvarende krav om på det offentlige område. Kravet er formuleret som ’bedre rettigheder ved barns sygdom’ og skal gælde en for en bred kam af offentligt ansatte. Der er derfor opbakning til kravet gennem forhandlingsfællesskabet siger Dennis Kristensen, formand for FOA. KL har ikke ønsket at kommentere de aktuelle krav, men Michael Ziegler, KL, fremhæver alligevel, at de ordninger der allerede eksisterer, har gode muligheder for at håndtere børns sygdom.

Moderniseringsstyrelsens forsøger at camouflere deres ønske om nedlæggelse af frokostpausen. Det skriver Camilla Gregersen i Magisterbladet. Ved at gøre sagen om arbejdsgiverbetalt frokostpause til en lokal kutyme, som den lokale ledelse kan opsige, reduceres frokostpausen til en valgfri ordning på linje med massage. Hvis økonomien bliver presset lokalt, kan frokostpausen blive skåret og medføre en lønnedgang på ca. syv procent. Det er derfor vigtigt at stå fast på, at det ikke er de ansatte, der skal betale med forringede arbejdsvilkår, når spares i den offentlige sektor.

7. december
De offentligt ansattes organisationer står skulder ved skulder, når der i foråret skal indgås nye overenskomster, skriver folkeskolen.dk. Organisationerne er enige om, at der skal være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før der kan indgås andre aftaler. Forhandlingsfællesskabet har nu fastlagt de generelle krav til overenskomstforhandlingerne 2018 på det kommunale og regionale område. Blandt kravene er blandt andet bedre rettigheder ved børns sygdom, bedre vilkår for tillidsrepræsentanter, bedre seniorordninger og retten til at være på fuld tid. Øverst på dagsordenen står dog den betalte frokostpause, et nyt lavt- og ligelønsprojekt og ikke mindst slaget om lærernes arbejdstid. "Vi går slet ikke i gang med at forhandle, før der er skabt et fundament for en ny arbejdstidsaftale for lærere og undervisere", sagde FOA-formand Dennis Kristensen ved gårsdagens pressebriefing, der fandt sted umiddelbart efter at Forhandlingsfællesskabet havde vedtaget sine krav til overenskomstforhandlingerne.

Det netop overståede repræsentantskabsmøde hos GL havde fint besøg, skriver Asger Wille og Tomas Kepler i et debatindlæg på gymnasieskolen.dk d. 6/12. CFU-formand Flemming Vinther, topforhandler for de statsligt ansatte ved OK18, var inviteret til verbal duel med Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist. Emnerne var den betalte frokostpause, OK18 og den danske model. Taankvist erklærede på et tidspunkt, at Moderniseringsstyrelsen har stor  respekt for den danske model og de aftaler, som arbejdsmarkedets parter indgår, og at man ikke har nogle ønsker om at blande sig i, hvordan parterne på det lokale niveau får tingene til at fungere inden for rammerne af de centrale aftaler. Denne udmelding fra Taankvist affødte ikke overraskende en spredt latter fra salen. Medlem af GL's hovedbestyrelse, Asger Wille spurgte efterfølgende, om der i så fald var tale om en ny ”hands off”-praksis.

Det er centralt for Efterskoleforeningen, at efterskoler ikke bliver et lavtlønsområde for lærere og opfordrer overenskomstparterne til at sikre, at løn- og ansættelsesvilkårene for efterskolelærere er tilfredsstillende i forhold til andre ansættelsesområder, herunder folkeskolen. Det skriver efterskoleforeningen.dk d. 6/12. Efterskoleforeningen er tilfreds med det nuværende regelsæt om lærernes arbejdstid. De er indstillede på, at overenskomstens parter kan indgå en arbejdstidsaftale, dog under forudsætning af, at fleksibiliteten i anvendelsen af lærernes arbejdstid bevares.

Der er lagt op til hårde forhandlinger mellem Moderniseringsstyrelsen og CFU, når statens OK18-forhandlingerne går i gang. Fronterne er trukket hårdt op, inden det går løs i begyndelsen af 2018. Fra Politiforbundets side går vi til forhandlingerne med ét hovedkrav, som er at få en lønstigning, der kan mærkes. Det skriver Politiforbundet i deres nyhedsbrev 6. december. Forbundsformand Claus Oxfeldt udtaler, at politifaget er blevet langt mere krævende og det skal kunne aflæses på lønsedlen.

6. december 2017
Dansk Arbejdsgiverforening ser også den betalte spisepause som en rettighed. Det skriver Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) i en pressemeddelelse. CFU er glade for, at DA anerkender den danske model, idet de i en analyse, som DA har fået DREAM-gruppen til at udarbejde for dem, tager afsæt i fuld lønkompensation, hvis den betalte spisepause aftales væk. Det er fuldstændig i tråd med holdningen i CFU, som entydigt går på, at Finansministeriet ikke bare kan fjerne den betalte spisepause, da den er en del af den samlede pakke for statens ansatte. Den er en integreret del af overenskomstgrundlaget på det offentlige område. Men CFU er uenig med DA i, at vejen frem for den offentlige sektor er at øge arbejdstiden for den enkelte.

Folkeskolen og lærernes arbejdstid er blevet debatteret heftigt op til Kommunalvalget i november. Når stort set alle partiers kommunalpolitikere nu undsiger de lange skoledage, må det vel være indlysende at finde en løsning ved OK 18, så forringelsen af lærernes vilkår rulles tilbage, skriver folketingsmedlem fra Enhedslisten Jakob Sølvhøj i et blogindlæg i Arbejderen. Det er på høje tid, at lærernes fri forhandlingsret på arbejdstidsområdet bliver genoprettet. Samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet klynger sig fast til folkeskoleforligskredsen, så stort set enhver ændring af folkeskoleloven kun kan ske, hvis der kan opnås enighed mellem Konservative, Venstre, DF, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, SF og Radikale, mener han. 

5. december 2017
Innovationsminister Sophie Løhde står over for en stor udfordring i de forestående OK18-forhandlinger. Det skriver Børsen. Forud for udvekslingen af krav, der finder sted midt i december, har en række organisationer advaret om, at de ikke vil acceptere flere forringelser. Heriblandt har Flemming Vinther, formand for CFU, i forbindelse med et stormøde i CFU udtalt, at ”nok er nok”.  Det bliver derfor særdeles udfordrende for Sophie Løhde, at sikre et overenskomstresultat, som bidrager til at indfri regeringens ambitioner om øget effektivitet og fleksibilitet, og som samtidig tilfredsstiller de ansatte.

En ny undersøgelse viser, at danskerne mener, at de offentligt ansatte bør få en mærkbar lønforhøjelse ved OK18.  Det skriver Ugebrevet A4, som står bag undersøgelsen. Hver anden dansker erklærer sig enig i, at der i samfundet er råd til at give offentligt ansatte lønforhøjelser. Kun hver femte dansker er uenige. Det er især sygeplejersker og SOSU-assistenter, de såkaldte varme hænder, der fortjener højere løn, viser undersøgelsen. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, udtrykker taknemmelighed for anderkendelsen fra befolkningen og udtaler, at det er på sin plads, at sygeplejersker får mere i løn. FOA-formand Dennis Kristensen ser undersøgelsen som en opbakning til lønstigninger i de forestående overenskomstforhandlinger. I øjeblikket diskuterer Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landforbund, BUPL og FOA lønkrav i forhold til ligeløn og lavtuddannede grupper, som de vil fremlægge i fællesskab. På arbejdsgiverside mener Anders Kühnau, kommende formand for Region Midtjylland, at det offentlige skal følge lønudviklingen i den private sektor og ikke være lønførende, og henviser til, at lønforhandlinger sker ved forhandlingsbordet og ikke gennem pressen.

GL har været præget af interne diskussioner siden OK13-forløbet. Det skriver Anders Bærholm Frikke, GL, i Gymnasieskolen d. 4/12. Disse fejder fra fortiden kan risikere at splitte fagbevægelsen og tage energien fra kampen mod de virkelige modstandere i OK18. Han appellerer til et mere nuanceret tilbageblik på OK13-forløbet, der afspejler, at der overordnet var enighed i GL, optil at GL’s formands formand skulle skrive under på aftalen til slut. Resultatet var i sidste ende utilfredsstillende, men dog et resultat, som bl.a. lykkedes i kraft af AC-Forhandlingsfællesskabet. I lyset af OK13-forløbet, kan man da hævde, at konflikt kun giver mening for GL, hvis det det samlede AC støtter op om sagen. Det er derfor vigtigt at stå sammen i det forestående OK18, og samtidig afsøge juridiske og politiske landingsbaner i forhandlingsrummet.

4. december 2017
KL og Dansk Lærerforening mødes i dag for at påbegynde lærernes overenskomstforhandlinger. Lærernes arbejdstid vil være et emne på dagsordenen. Folkeskolen.dk bringer i den forbindelse et overblik over, centrale nedslag, der har ført til, at forhandlerne mødes inden overenskomstforhandlingerne for alvor går i gang. 

Ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at halvdelen af de offentligt ansatte akademikere arbejder i deres frokostpause. Det skriver Ugebrevet A4 d. 30/11. Undersøgelsen falder som et led i debatten om den arbejdsgiverbetalte frokostpause, der er et betændt emne forud for overenskomstforhandlingerne. Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, mener, at pausen er vigtig for at undgå stress og mistrivsel. Hun håber at undersøgelsen vil mane til eftertanke i Moderniseringsstyrelsen om hvilket pres der er på medarbejderne og hvilken dedikation de har til arbejdet. Tallene fungerer som et argument imod inddragelse af frokostpausen, mener Nana Wesley Hansen fra FAOS, da de viser, at det ikke vil frigøre mere tid og oprette nye stillinger.

SF stiller til spørgsmål til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, for at sikre ministerens garanti for fair og frie forhandlinger ved OK18. Det skriver Folkeskolen.dk d. 1/12. SF’s Jacob Mark ytrer bekymring for, om forhandlingerne mellem KL og Dansk Lærerforening vil ligne situationen i 2013, hvorfor han stiller ministeren et såkaldt paragraf 20 spørgmål. Han appellerer desuden til udlevering af de beregninger, der udgjorde det økonomiske grundlag for forhandlingerne i 2013, så forhandlingerne kan foregå på et oplyst grundlag.

Ny undersøgelse viser, at ni ud af ti offentligt ansatte mener, at deres overenskomst er vigtig for den faglige kvalitet af arbejdet. Det skriver Anders Bondo Christensen i et læserbrev til Information d. 2/12, hvor han understreger værdien af den danske model. Han fremhæver, at de seneste årtier har været præget af besparelser og nedskæringer, som bl.a. resulterer i, at hver anden offentligt ansat må arbejde gratis i sin fritid. Dette er ifølge Bondo et fællesansvar at løse disse udfordringer.

1. december 2017
Formand i FOA, Dennis Kristensen, giver sit bud de vigtigste dagsordener forud for OK18 i en kronik i magasinet Ræson . Kronikken har titlen ’Historisk test af de offentligt ansattes solidaritet’ og forudsiger, at de kommende forhandlinger bliver en test af viljen til solidaritet mellem de forskellige grupper i den offentlige sektor. Han nævner spørgsmålet om lærernes arbejdstid og arbejdsgiverbetalt frokostpause for statsansatte som de største knaster. Der bliver, ifølge Dennis Kristensen, ikke indledt generelle overenskomstforhandlinger for alle, før arbejdsgiverne, lærere og undervisere er enige om fundamentet for en arbejdstidsaftale. Og opgøret om frokostpauserne vil, ifølge Dennis Kristensen, stille krav om solidaritet fra de ansatte i regioner og kommuner.
Herudover nævner Dennis Kristensen, at Sundhedskartellet, SL, Bupl og FOA er blevet enige om et fælles krav om særligt løft til lavtlønnede og traditionelle kvindefag.
Alt i alt konkluderer Dennis Kristensen i kronikken, at der stilles store krav til solidariteten mellem lønmodtagerorganisationerne og på tværs af stat, kommuner og regioner. Og at der er store muligheder for at forhandlingerne ender i konflikt for et eller flere forbund – eller måske ligefrem storkonflikt.

Landinspektøren skriver, at den betalte frokostpause er blevet et centralt stridspunkt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i staten forud for forårets forhandlinger om nye overenskomster. Det centrale spørgsmål er, om betalt frokostpause er en overenskomstsikret ret eller blot en kutyme, som arbejdsgiver kan inddrage?

Folkeskolen skriver d. 30/11, at KL har inviteret lærernes forhandlere til et møde mandag den 4. december for at drøfte lærernes arbejdstid. "Vi forventer, at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, frie og fair forhandlinger med organisationerne på undervisningsområdet med henblik på at kunne indgå en aftale om arbejdstid", sådan lød det i oktober et brev, som var underskrevet af en lang række formænd for fagforeninger på det offentlige område. I brevet opfordrede formændene til, at forhandlingerne begyndte hurtigst muligt. Officielt udveksles der krav den 12. december, og forhandlingsmøderne begynder efter planen til januar. KL's chefforhandler Kristian Heuniche fortæller, at det før er sket, at der har været drøftelser inden kravudvekslingen.