Lønregulering i den offentlige sektor i Danmark og Sverige

Danmark og Sverige er små åbne markedsøkonomier, der er afhængige af eksport. Samtidig har landene nogle af de største offentlige sektorer i verden og en høj grad af lønlighed. Med omfattende overenskomstforhandlinger og stærke fagforeninger i både den private og offentlige sektor er koordinering af lønfastsættelsen afgørende for at balancere konkurrenceevne og reallønsstigninger.

I en ny artikel analyseres, hvordan koordinering mellem den offentlige sektor og den private sektors lønfastsættelse opnås i Danmark og Sverige. På linje med tidligere analyser konkluderes det, at overenskomster i fremstillingsindustrien sætter niveauet for den offentlige lønforhandling. Dog har institutionelle forskelle i de to lande konsekvenser for både forhandlingsprocesser og resultater. I Danmark justeres forskelle mellem lønstigninger i den offentlige og private sektor automatisk efter formaliserede procedurer - reguleringsordningen. I Sverige findes der ingen automatisk tilpasning, og koordineringen er i stedet baseret på parternes tætte koordinering af forhandlingerne. Begge lande er i stand til overordnet at holde stigninger i timelønnen i den offentlige sektor i tråd med den private sektors lønstigninger. Ser man på undersektorer i det offentlige, er der dog overraskende nok mere variation i lønstigninger i Danmark, hvorimod disse ser ud til at have været mere stabile i Sverige. Timing af forhandlinger, niveauet af lønfleksibilitet i den private sektor og politisering af forhandlinger i den offentlige sektor kan være forklaringer på disse forskelle.

Læs hele artiklen 'Public sector wage bargaining and the balanced growth model: Denmark and Sweden compared' af Christian Lyhne Ibsen, Laust Høgedahl og Flemming Ibsen, publiceret i European Journal of Industrial Relations, juli 2023.

Emner