6. februar

Slagterigiganten Danish Crown kræver en markant lønnedgang af slagteriarbejderne for at fremtidssikre danske arbejdspladser, skriver DR.dk. Medarbejderne på slagterierne skal give afkald på overenskomstmæssige lønstigninger frem til 2018. De besparelser vil beløbe sig til én milliard kroner i perioden, oplyser Fødevareforbundet NNF. Danish Crown ønsker desuden, at der i lokalaftalerne ude på slagterierne også indføres en særlig indslusningsløn, som betyder, at nye medarbejdere får 10 kroner mindre i timen end deres kolleger i de første fire år af deres ansættelse. Hos NNF kalder man kravet om lønnedgang for ”visionsløs revolverledelse”. Og det vil ikke give flere danske arbejdspladser, advarer Fødevareforbundet. På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde onsdag formiddag afviste forbundet med et rungende nej kravet om lønnedgang. Vi er meget optagede af at sikre fremtiden og lave de langsigtede løsninger, og vi mener, at lønnedgang er perspektivløst, siger formand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, til DR Nyheder. Mens kravet om lønnedgang blev mødt med et nej, så falder et andet af Danish Crowns forslag dog i god jord hos NNF. Vi siger ja til, at medarbejderne investerer i at sikre deres job i fremtiden, oplyser forbundsformanden til DR Nyheder. Det skal ske ved, at medarbejderne på de fem slagterier over en 10-årig periode låner svineavlerne fem procent af deres løn mod en garanti for at få de forrentede penge igen, når de 10 år er gået. Pengene skal svineavlerne låne til nye svinestalde, så antallet af slagtesvin kommer op igen og arbejdspladserne bevares.

Lønmodtagerne har de seneste seks år taget et stort ansvar ved ikke at forlange mere i lønposen, så når der forhåbentlig inden længe kommer mere gang i væksten, skal folk på gulvet have tilbagebetaling, mener flere fagforbund ifølge Jyllands-Posten. De lægger afstand til Ole Sohns kronik i gårsdagens Jyllands-Posten, hvor den tidligere erhvervsminister fremfører en plan om, at danske virksomheder skal have ro om skatterne og afgifterne i 10 år samtidig med, at lønmodtagerne skal udvise løntilbageholdenhed. Det vil være urimeligt, hvis lønmodtagerne også skal holde igen, når vi engang kommer ud af krisen, siger FOA-formand Dennis Kristensen. Også fagforbundet 3F er forundret over meldingen fra Ole Sohn. Det vil betyde en ’fattiggørelse’ af 3F's medlemmer, siger 3F-formand Per Christensen til Jyllands-Posten. LO-formand Harald Børsting er dog enig i, at der skal sikres produktionsarbejdspladser i Danmark. Vi er mere optaget af arbejdspladser end af store lønstigninger, og derfor har vi også lagt en linje i overenskomstforhandlingerne, så vi de seneste fem år har ligget under udlandets lønudvikling, siger Harald Børsting. Han savner dog at få noget den anden vej. I bytte skal vi altid have arbejdspladser, arbejdspladser og atter arbejdspladser, og dem har vi ikke rigtig set endnu, understreger LO-formanden.

Dansk Erhverv har indledt overenskomstforhandlingerne med lønmodtagersiden, og indtil videre forløber det planmæssigt, lyder det fra direktør Laurits Rønn i Dansk Erhvervs Avis. De seneste mange år har vi mistet konkurrenceevne i Danmark, fordi omkostningsudviklingen har været højere end den, vores udenlandske konkurrenter har oplevet. Den udvikling skal vi have vendt, og her kommer vi ikke udenom, at lønomkostningerne i Danmark spiller en særlig rolle, påpeger Laurits Rønn. Han mener også, at der skal arbejdes på at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og på de enkelte arbejdspladser, da det er afgørende for, at virksomhederne kan tilrettelægge arbejdet så effektivt som muligt. Vi arbejder henimod en overenskomstfornyelse, der trækker i den rigtige retning – et konkurrencedygtigt privat arbejdsmarked er en betingelse for, at vi kan sikre vækst og velfærd i hele samfundet, understreger Laurits Rønn i Dansk Erhvervs Avis.

Du kan printe dagens resume ved at klikke på print-ikonet øverst til højre på siden.