Bløde former i europæisk arbejdsmarkedsregulering - frivillige aftaler og den åbne koordinationsmetode

Europæisk arbejdsmarkedsregulering handler ikke længere bare om jura. FAOS-seminaret den 13. juni på Københavns Universitet, med deltagelse af DA, LO og Beskæftigelsesministeriet, fokuserede på to områder, hvor andre reguleringsformer bringes i anvendelse:

Frivillige aftaler blev tilføjet EU's række af reguleringsinstrumenter, da de europæiske parter for arbejdsmarkedet valgte at indgå deres første såkaldte 'frivillige aftale' omkring telearbejde i 2002. De frivillige aftaler er et alternativ til de juridisk bindende direktiver. Aftalerne udformes af de europæiske parter, og implementeringen overlades til deres medlemsorganisationer, som kan gennemføre aftalerne i henhold til deres nationale arbejdsmarkedstraditioner. Nogle af spørgsmålene var: Er der behov for et europæisk tvisteløsningssystem? Skal aftalernes fleksibilitet bibeholdes? Hvad viser de foreløbige implementeringsresultater?

Den europæiske beskæftigelsesstrategi - EU's forsøg på at koordinere medlemsstaternes beskæftigelsespolitik - er en af hjørnestenene i Lissabon-processen, hvis mål er at Europa skal blive 'den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, i stand til at balancere bæredygtig vækst med flere og bedre jobs og mere social inklusion'. Beskæftigelsesstrategien er det første område, hvor den såkaldt 'åbne koordinationsmetode' - der bygger på retningslinier, henstillinger og læring nærmere end jura - er blevet anvendt i EU-regi. På baggrund af resultater fra et FAOS-forskningsprojekt blev beskæftigelsesstrategiens udvikling præsenteret: Hvor stor effekt har strategien haft - hvor og hvordan har den påvirket? Hvorfor er strategien i flere omgange blevet revideret, og hvilke aktører har trukket i hvilke retninger? Har revisionerne styrket effekten på medlemsstaternes beskæftigelsespolitik?

Download oplægsholdernes præsentationer mv.: