Industrial Relations i et retligt EU perspektiv - konvergens eller sameksistens

ved Klaus Pedersen

Europæisk arbejdsmarkedsregulering supplerer dansk regulering af arbejdsmarkedet. Det sker direkte gennem krav til fx arbejdsmiljøet, arbejdstid og ansættelsesforhold samt gennem grundlæggende rettigheder. Endvidere er der en indirekte afsmittende regulering som resultat af det indre fælles marked med fri bevægelighed for arbejdstagere, tjenesteydelser, kapital og varer.

Både EU-reguleringen i sig selv og den praktiske anvendelse af reglerne påvirker de nationale IR-systemer. Når fx østarbejdere anvender adgangen til at levere arbejdskraft eller tjenesteydelser hen over grænserne påvirkes de regler og traditioner på de nationale arbejdsmarkeder, og indimellem testes grænserne mellem nationale regler og EU-regulering og principper. Blandt de seneste eksempler er den svenske Laval-sag og den finske Viking-sag. Med udvidelse af EU i 2004 og 2007 har Danmark og andre gamle EU-lande oplevet den første større praktiske relevans af arbejdskraftens og tjenesteydelsernes fri bevægelighed inden for EU. Spørgsmålet er, hvilken betydning reguleringen har i sig selv, og hvilken betydning omfanget af fx arbejdsmigrationen har for det danske arbejdsmarkedssystem (IR-system)? Bidrager udviklingen til, at de nationale IR-systemer inden for EU tilnærmer sig hinanden? Eller nøjes systemerne blot med at udvikle flere fælles grænseflader uden at systemerne institutionelt og strukturelt tilnærmer sig hinanden?