Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere
-Omfang og effekter på det danske arbejdsmarked
Forskningsnotat af Klaus Pedersen & Søren Kaj Andersen (juli 2008)
Det er sandsynligvis kun mellem 5 og 15 procent af de østeuropæiske virksomheder, der udfører opgaver i Danmark, som er dækket af en kollektiv overenskomst. Det er en af vurderingerne i dette forskningsnotat. Undersøgelsen, som FAOS har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet, har titlen Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere - omfang og effekter på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af notatet, at østeuropæiske virksomheder og deres udstationerede medarbejdere kun i et meget begrænset omfang kan siges at være del af det organiserede danske arbejdsmarked.
Opgørelser fra SKATs momsregistrering viser, at der i marts i år var godt 1.150 østeuropæiske virksomheder, som med egne udstationerede medarbejdere løste opgaver i Danmark. Tallet er imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed, da såvel myndigheder som arbejdsmarkedets parter vurderer, at der er tale om en vis underregistrering.
FAOS har i en tidligere analyse vurderet, at de østeuropæiske virksomheder i gennemsnit medbragte 15 medarbejdere. Sammenholder man denne vurdering med opgørelsen fra SKAT skulle der have været omkring 17.000 udstationerede østeuropæere på det danske arbejdsmarked i marts i år. Samtidig ved vi, at det først og fremmest var polske arbejdere.
SKATs opgørelse viser, at 3 ud af 4 østeuropæiske virksomheder opererer inden for byggebranchen. Dansk Byggeri har omkring 30 østeuropæiske medlemsvirksomheder, som dermed også er dækket af en kollektiv overenskomst. Det svarer til cirka 3 procent af de momsregistrerede østeuropæiske virksomheder inden for byggeriet. PensionDanmark, som administrerer arbejdsmarkedspensionerne for de fleste faglærte arbejdere oplyser, at man har registreret cirka 100 pensionsindbetalende østeuropæiske virksomheder. Tallet rummer også Dansk Byggeris 30 medlemmer fra Østeuropa. Det er vanskeligt at sætte lighedstegn mellem pensionsindbetalende virksomheder og overenskomstdækning. Men da retten til at modtage pensionsbidrag ifølge byggeriets overenskomst også gælder fra første arbejdsdag i Danmark for udlændinge med mere end seks måneders erhvervserfaring, udgør tallet fra PensionDanmark en indikation af, hvor mange af de østeuropæiske virksomheder, der overholder overenskomsterne.
Spørger man i de faglige organisationer, tyder de forskellige opgørelser på, at der er indgået mellem 2-300 tiltrædelsesoverenskomster med østeuropæiske virksomheder siden maj 2004. Byggeriet tegner sig for langt de fleste, men der er også sådanne overenskomster inden for det grønne område og i industrien. Man må dog formode, at en hel del af disse virksomheder har forladt landet igen - har færdiggjort deres opgave - og derfor ikke kan tælles med i den samlede opgørelse af overenskomstdækningen af de godt 1.150 virksomheder, der var i Danmark i marts i år. Samlet set er billedet, at fagbevægelsens arbejde med at overenskomstdække udenlandske virksomheder er ringe dokumenteret, men indtrykket er, at overenskomstdækningen er begrænset. Om andelen udgør 5, 10 eller 15 procent af de registrerede østtjenesteydere er ikke til at sige, men både andelen og det nominelle antal overenskomstdækkede virksomheder er begrænset.
Vi ved fra en tidligere FAOS-undersøgelse, at det er få af de udstationerede østeuropæere, der er organiseret i en dansk fagforening; sandsynligvis kun mellem 2 og 4 procent. Det er en tilsvarende lav andel af de østeuropæiske virksomheder, der melder sig ind i danske arbejdsgiverorganisationer, men sammenlignet bliver dækningsgraden af virksomhedernes medarbejdere dog noget højere end organisationsgraden, nemlig op til de førnævnte 15 procent. Alligevel viser det samlede billede, at østeuropæiske virksomheder og deres udstationerede medarbejdere kun i et meget begrænset omfang kan siges at være del af det organiserede danske arbejdsmarked.