Arbejdsgiverforeninger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FAOS > Arbejdsmarkedets begreber > Arbejdsgiverforeninger

Arbejdsgiverforeninger

De danske arbejdsgiverforeninger har rødder tilbage til de gamle mesterlaug-traditioner fra 1800-tallet. Arbejdsgiverforeningerne varetager arbejdsgivernes interesser og er kendetegnet ved at:

  • de repræsenterer arbejdsgivere over for det politiske system og andre interesseorganisationer
  • de er typisk opdelt efter brancher
  • de indgår overenskomster med fagforeninger
  • de leverer services i form af rådgivning til medlemmerne
  • de går ind for kollektive kampskridt som lockout og blokade (som et svar på strejker)
  • de anerkender lønmodtagernes ret til at lade sig organisere og repræsentere kollektivt

Arbejdsgiverforeningerne betragter således fagforeningerne som legitime forhandlingsparter, som de kan forhandle og indgå overenskomster med på såvel centralt plan som på de enkelte arbejdspladser.

Arbejdsgiverforeningerne fordeler sig på to hovedorganisationer på det private område og tre arbejdsgiversammenslutninger i den offentlige sektor. I den private sektor er det Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). I den offentlige sektor er det Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Finansministeriet.

På det offentlige område er alle arbejdsgivere medlem af enten KL, Danske Regioner eller underlagt Finansministeriet – de dækker knap hver tredje af de beskæftigede på hele arbejdsmarkedet. På det private arbejdsmarked er lidt mere end halvdelen af arbejdsgiverne medlem af en arbejdsgiverforening. Det er således ikke alle arbejdsgivere, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Selvom en arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, kan der alligevel godt indgås overenskomst – en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst.

© FAOS, januar 2014.