De gule fagforeninger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FAOS > Arbejdsmarkedets begreber > De gule fagforeninger

De gule fagforeninger

De gule fagforeninger – også kaldet ideologisk alternative fagforeninger – er lønmodtagerorganisationer, som står uden for de traditionelle hovedorganisationer, LO, FTF og AC. Typisk adskiller de sig fra de traditionelle fagforeninger ved ikke at anerkende en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager og ved at have ingen eller meget få overenskomster. De gule fagforeninger er Det Faglige Hus, Kristelig Fagforening (Krifa), De Frie Funktionærer og Jobtryghed.

Ud over ideologisk at benægte et fundamentalt modsætningsforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, går fx Kristelig Fagforening ikke ind for strejkeretten. De gule organisationer har indgået ganske få overenskomster – Kristelig Fagforening har dog indgået overenskomst med bl.a. Kristelig Arbejdsgiverforening. På nær nogle få undtagelser (også Kristelig Fagforening) har de heller ikke tillidsvalgte.

I deres servicering af medlemmerne er de gule organisationers udgangspunkt de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger og arbejdsgiverne har forhandlet på plads. De gule organisationer er historisk kendt for at være politisk uafhængige – det vil sige, at de ikke støtter politiske partier. Til gengæld forfægter Krifa et kristeligt livssyn som et fundament for foreningens arbejde.

Medlemskab af de gule er som oftest betydeligt billigere end medlemskab hos de traditionelle fagforeninger. En væsentlig årsag til prisdifferencen er, at de gule fagforeninger ikke i særlig høj grad bidrager til den danske aftalemodel – eller er en del af den. De skal således ikke indhente overenskomstkrav på virksomhederne, forhandle overenskomster og nybrud i forbindelse hermed eller udbrede overenskomstdækningen – og de skal ikke opretholde konfliktløsningssystemet og indgår ikke i det etablerede konfliktløsningssystem (konflikttrappen), som de traditionelle organisationer gør det.

De gule fagforeninger har især fra midten af 1990’erne oplevet en kraftig medlemsfremgang. Hvor de i 1985 organiserede en halv procent af lønmodtagerne, var 9,5 procent af lønmodtagerne i 2015 medlem af en alternativ fagforening. I samme periode er de traditionelle fagforeninger gået tilbage fra 69,3 procent til 58,2 procent.
Læs mere her

Kritikere påpeger, at de gule fagforeninger er gratister på de traditionelle fagforeningers arbejde med at forhandle og administrere overenskomsterne i Danmark. Derudover påpeges det,  at lønmodtagerne står svagere, hvis en fagforening ikke er parat til at tage kampskridt over for arbejdsgiverne. Endelig kan det give udfordringer på arbejdspladsen, når tillidsvalgte skal forsøge at repræsentere medarbejderne – både gule, uorganiserede og medlemmerne af den overenskomstbærende fagforening. 

© FAOS, september 2017.