Arbejdsgiverforeninger
De danske arbejdsgiverforeninger har rødder tilbage til de gamle mesterlaug-traditioner fra 1800-tallet. Arbejdsgiverforeningerne varetager arbejdsgivernes interesser og er kendetegnet ved at:
- de repræsenterer arbejdsgivere over for det politiske system og andre interesseorganisationer
- de er typisk opdelt efter brancher
- de indgår overenskomster med fagforeninger
- de leverer services i form af rådgivning til medlemmerne
- de kan benytte sig af kollektive kampskridt som lockout og blokade (som et svar på strejker)
- de anerkender lønmodtagernes ret til at lade sig organisere og repræsentere kollektivt
Arbejdsgiverforeningerne betragter således fagforeningerne som legitime forhandlingsparter, som de kan forhandle og indgå overenskomster med på såvel centralt plan som på de enkelte arbejdspladser.
Arbejdsgiverforeningerne fordeler sig på to hovedorganisationer på det private område og tre arbejdsgiversammenslutninger i den offentlige sektor:
Den private sektor:
- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
- Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Den offentlige sektor:
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Danske Regioner
- Finansministeriet
Hovedorganisationerne forestår koordinering af overenskomstforhandlinger. På det offentlige område er alle arbejdsgivere medlem af enten KL, Danske Regioner eller underlagt Finansministeriet – de dækker knap hver tredje af de beskæftigede på hele arbejdsmarkedet. På det private arbejdsmarked er lidt mere end halvdelen af lønmodtagerne ansat på en arbejdsplads, der er medlem af en arbejdsgiverforening. Det er således ikke alle arbejdsgivere, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Selv om en arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, kan der alligevel godt indgås overenskomst – en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst.
Mange arbejdsgiverorganisationer ’går på to ben’ i den forstand at de varetager både arbejdsgivernes interesser vis-á-vis fagforeninger og det politiske system og arbejdsgivernes interesser i forhold til konkurrence og handel på et stadig mere internationaliseret marked. Dette er også for at tilgodese mindre opstartsvirksomheder, der som udgangspunkt ikke har den store interesse i kollektiv interessevaretagelse, men måske mere har brug for hjælp til at opbygge virksomheden og ønsker kontakter inden for branchen. Det kan fx gælde den lille modevirksomhed, som designer tøj i Danmark, og gerne vil sætte en produktion i gang i fx Sydøstasien.
© FAOS, 2019
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er den ældste og største danske arbejdsgiverforening. DA blev dannet i 1896 og har historisk været og er stadig LO’s direkte modpart. DA’s hovedformål var i starten at sikre, at arbejdsgiverne stod sammen og dermed kunne bruge lockout-truslen som modtræk til fagforeningernes kollektive kampskridt.
I dag består DA af 14 arbejdsgiverforeninger inden for produktion, handel, transport, privat service og bygge-anlægssektoren. Samlet set beskæftiger arbejdsgivere under DA 35 procent af danske lønmodtagere.
Kristelig Arbejdsgiverforening
Ligesom der findes gule fagforeninger, findes der også en gul arbejdsgiverforening, nemlig Kristelig Arbejdsgiverforening. Den gule arbejdsgiverforening er, ligesom de gule organisationer på arbejdstagerside, kendetegnet ved, at den ikke mener, at der er grundlæggende interessekonflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Kristelig Arbejdsgiverforening blev dannet tilbage i 1899 som en del af Kristeligt Dansk Fællesforbund, der også indbefattede organisationen Kristelig Fagforening. Kristelig Arbejdsgiverforening har i dag 1000 medlemsvirksomheder.