Forskningsprogram - FAOS - Sociologi - Københavns Universitet – Københavns Universitet

FAOS > Forskningsprogram

Den danske model: Erosion eller ny stabilitet

FAOS’ forskningsprogram 2019-2023 

Fagforeningerne mister forsat medlemmer, selvom det i en vis udstrækning er lykkedes at bremse nedgangen. Rekrutteringen af nye medlemmer vanskeliggøres af, at jobvæksten sker inden for områder, hvor fagbevægelsen traditionelt ikke har stået stærkt. Flere arbejdsgivere vælger medlemskab af arbejdsgiverorganisation uden overenskomst – de såkaldt associerede medlemmer. Det er stadig kun en mindre gruppe, men vil der komme flere?
    De seneste overenskomstfornyelser har været præget af drama. Under de offentlige forhandlinger i både 2013 og 2018 blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt modellen bør justeres, og om den overhovedet fungerer på det offentlige område? I kølvandet på de private forhandlinger i 2017 har der været intens debat om sammenkædningen af overenskomsterne, som sikrer en ensartet udvikling i løn og vilkår på tværs af brancher – en hjørnesten i den danske model. Yderligere er der forsatte diskussioner om bl.a. udenlandsk arbejdskraft, atypisk beskæftigede og fremkomsten af platformsvirksomheder. Kan den danske model klare presset, eller er der noget i modellens fundamentet, der er ved at erodere?
    Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at det er 20 år siden vi sidst har haft en storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Der har været enkeltstående konflikter på det offentlige arbejdsmarked samt forhandlingsområder, der måtte samles op i sammenkædningen på det private arbejdsmarked. Men overordnet har arbejdsmarkedets parter formået at finde fælles løsninger gennem kriseårene og ind i højkonjunkturen. Yderligere har vi de senere år set tilblivelsen af en række trepartsaftaler. De har i høj grad været drevet af den siddende regering, men parterne har evnet at levere det, der skulle til for at få aftalerne på plads. Det er udtryk for, at på trods af forskelligartede interesser og spændinger internt på såvel lønmodtager- som arbejdsgiversiden, så kan parterne indgå aftaler med regeringen om væsentlige samfundsmæssige udfordringer.
    Relationerne mellem arbejdsmarkedets parter og forholdet til regerings-magten er således præget af en høj grad af stabilitet. Med tanke på tyve år uden storkonflikt måske ligefrem en ny stabilitet? Det er i spændingsfeltet mellem på den ene side sprækker og revner i fundamentet under den danske model og på den anden side den fortsatte evne til at finde løsninger, på trods mange og forskelligartede udfordringer, at FAOS’ forskningsprogram 2019-2023 udfolder sig.

Kerneområder og indsatsområder

FAOS’ forskning vil i programperioden 2019-23 udfolde sig inden for syv projekttemaer, der bliver præsenteret nedenfor. De syv projekttemaer er ikke ligestillede, idet de fordeler sig på henholdsvis kerne- og indsatsområder.
   Kernen for FAOS’ forskning udgøres af organisations- og aftalesystemet på det danske arbejdsmarked. Således er der fokus på organisationsudviklingen på såvel lønmodtager- som arbejdsgiverside, herunder medlemsudvikling, fusioner samarbejdsrelationer mv. Ligeledes er der fokus på den kollektive aftaleindgåelse på det private og det offentlige arbejdsmarked, herunder på forhandlings-forløb og indgåede aftaler. Det er på arbejdspladserne, at overenskomsternes aftaler udmøntes, hvorfor aftaler og samarbejde også her er del af FAOS’ kerneforskning. Det samme gælder for forskellige typer af tiltag fra den Europæiske Union (EU) såsom arbejdsretlige direktiver, EU-domme, henstillinger og politikkoordinering med konsekvenser for arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark.
    Knyttet til kerneområderne er udvalgte indsatsområder, der har en særlig aktualitet og rejser spørgsmål i forhold til arbejdsmarkedsreguleringen generelt – og især organisations- og aftalesystemet. I programperioden lægger vi op til at fokusere på tre indsatsområder. De omhandler henholdsvis udenlandsk arbejdskraft, fremtidens arbejdsmarked (herunder digitalisering og atypisk ansatte) samt virksomhedernes værdikæder. Det nærmere indhold i kerne- og indsatsområderne bliver udfoldet nedenfor.
    Hvor forskningsaktiviteterne på kerneområderne ofte er finansieret via programbevillingen, så er forskningen på indsatsområderne oftest finansieret via supplerende projektbevillinger. Det tilstræbes, at hovedparten af FAOS’ forskning i programperioden vil foregå på kerneområderne.
    Det er ambitionen i den kommende programperiode at skrive og udgive bøger omhandlende FAOS’ kerneområder. Dertil kommer artikler i videnskabelige tidsskrifter på både dansk og engelsk, forskningsnotater og kroniker samt analyser og artikler i nyhedsbreve og fagblade mm. Inden for indsatsområderne vil vi udgive samme type publikationer, men omfanget vil afhænge af den løbende projektfinansiering.

Projekttemaer

I det følgende præsenterer vi de syv projekttemaer, som forskningsprojekterne i den kommende programperiode skal tage afsæt i. Projekttemaerne omfatter såvel forskningens kerne- som indsatsområder.

Projekttema 1: De kollektive aftalesystemer – kontinuitet og forandring
Projekttema 2: Arbejdsmarkedsorganisationerne; struktur- og medlemsudvikling
Projekttema 3: Lokale forhandlinger og den virksomhedsbaserede aftalemodel   
Projekttema 4: Den danske model og den tvetydige relation til det sociale Europa
Projekttema 5: Fremtidens arbejdsmarked: Digitalisering, atypisk beskæftigelse og udfordringer for aftaler og lovgivning
Projekttema 6: Virksomhedernes værdikæder og forandrede arbejdsmarkedsrelationer
Projekttema 7: Udenlandsk arbejdskraft – rekruttering, kvalifikationer og integration

Læs mere om centerets opbygning, FAOS' forskning, formidling og metode samt centerets økonomi i pdf-udgaven af Forskningsprogrammet 2019-2023