Flexicurity

Den danske model er kendetegnet ved en særlig kombination af fleksibilitet og sikkerhed. Det kaldes Flexicurity. Ordet er en sammenskrivning af de engelske ord for fleksibilitet og sikkerhed (eller tryghed). Flexibility (Flexi) og Security (curity).

Generelt er der store dele af arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark, der er kendetegnet ved, at arbejdsgiverne søger at opnå øget fleksibilitet, men fagforeningerne arbejder for øget sikkerhed for medlemmerne. Det sker fx når arbejdsgiverne ved en overenskomstfornyelse opnår øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden, mens fagforeninger fx opnår fuld løn under sygdom eller forbedrede uddannelsesrettigheder til medlemmerne – mere fleksibilitet for arbejdsgivere forhandles mod mere tryghed og sikkerhed for lønmodtagerne.

Den mest kendte kombination af fleksibilitet og sikkerhed i Danmark finder vi dog i det særlige samspil mellem de følgende tre elementer:

1) Liberal afskedigelsespolitik

I Danmark er det relativt let og ikke voldsomt dyrt at afskedige en medarbejder. Fx har medarbejdere ofte kun krav på tre måneders løn i tilfælde af fyring, selvom de har været ansat i flere år. Kompensationen stiger dog i takt med ancienniteten, så en medarbejder med ti års anciennitet ofte har krav på op til et halvt års løn. Det er dog ikke meget sammenlignet med andre europæiske lande, og det betyder, at virksomhederne tør ansætte flere i opgangstider, da de uden de store omkostninger kan afskedige dem, hvis det begynder at gå dårligere. Det er med til at gøre det danske arbejdsmarked mere fleksibelt. I flere Sydeuropæiske lande kan det være svært at skære ned på antallet af medarbejdere, selvom det går dårligt for virksomheden, da de har krav på større økonomisk kompensation.

2) Dagpenge ved arbejdsløshed

Allerede i 1907 oprettede man i Danmark de første arbejdsløshedskasser (A-kasser), så ledige kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse (dagpenge) til de fandt et nyt job. De fleste europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, har lignende ordninger, hvor arbejdsløse er berettiget til en eller anden form for overførselsindkomst. I Danmark er dagpengeniveauet ret højt for lavtlønnede, mens dækningen for lønmodtagere med mellemindkomster og højere indkomster ofte ligger nogenlunde på niveau med de EU-lande vi typisk sammenligner os med. Dagpengeniveauet følger dog ikke den almindelige pris og omkostningsudvikling, hvorfor fagbevægelsen gentagne gange har fremført krav om øgede dagpenge, så kompensationsgraden ikke til stadighed udhules.

3) Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Danmark fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der indebærer, at der stilles krav til ledige for at modtage ydelser. Ledige skal søge et vist antal job om ugen for at fastholde retten til arbejdsløshedsunderstøttelse. Samtidigt hjælper landets jobcentre de ledige med jobsøgningen og tilbyder fx praktik, kurser eller uddannelse, der kan hjælpe ledige tilbage i arbejde.

Arbejdsmarkedet er således fleksibelt, fordi virksomhederne relativt let kan hyre og fyre. Der er skabt et social sikkerhedsnet i form af A-kasser og dagpenge, mens den aktive arbejdsmarkedspolitik skaber en mobil og kvalificeret arbejdsstyrke.

© FAOS, 2020