Social dumping – Københavns Universitet

FAOS > Arbejdsmarkedets begreber > Social dumping

Social dumping

Social dumping er et udtryk der bruges om en række forskellige fænomener. Fællesnævneren er at disse fænomener på den ene eller anden måde sætter arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår under pres eller undergraver de institutioner, der er med til at opretholde disse vilkår. Begrebet bruges altså på varierende måder, hvorfor man heller ikke kan sige, at der findes en entydig definition af begrebet ’social dumping’.

Beskæftigelsesministeriet kom med et bud på en definition af social dumping som del af et udvalgsarbejde i 2012. Her blev det fremhævet, at begrebet social dumping normalt bruges om forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Nøgleordene her er ’normalt’, hvilket påpeger at det også kan omhandle andre forhold samt ’udenlandske lønmodtagere’, hvilket understreger, at nok kan en dansk lønmodtager få en meget lav løn, men det er udenlandske lønmodtagere, vi normalt har i tankerne, når der bliver talt om social dumping. Endvidere er det vigtigt her, at ’det sædvanlige danske niveau’ henviser til, at løn- og ansættelsesvilkår skal kunne måle sig med de vilkår, som fremgår af den gældende kollektive overenskomst på det relevante faglige område; i industrien, byggeriet, inden for handel osv. Henvisningen til de kollektive overenskomster er vigtig, da vi i Danmark ikke har nogen lovgivning, der siger noget om, hvad mindstelønnen skal være. Det er derimod aftalt i de kollektive overenskomster, som Beskæftigelsesministeriet her henviser til.

Dernæst bruges social dumping også om situationer, hvor udenlandske virksomheder udfører opgaver i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring. Her er altså fokus på udenlandske virksomheder – ikke lønmodtagere – og at virksomhederne bryder dansk lovgivning på visse områder.  

Endelig fremhæver Beskæftigelsesministeriet, at der kan være tale om social dumping, hvis udlændinge juridisk set optræder som selvstændige, fx som en enkeltmandsvirksomhed, men alligevel reelt er i en form for ansættelse i en virksomhed. Sådanne personer bliver omtalt som ’falske selvstændige’. Virksomheders motivation til at indgå i sådanne arrangementer kan være, at man ønsker at omgå de krav til løn- og andre ansættelsesvilkår, der ligger i den kollektive overenskomst. Selvstændige er per definition ’virksomheder’ og kan derfor ikke dækkes af en kollektiv overenskomst.

Kigger vi ud i Europa bliver det også her ofte fremhævet, at der ikke findes nogen generelt accepteret definition af ’social dumping’. Ser man på rapporter fra EU-institutioner og debatter fra Europa Parlamentet, så bliver begrebet brugt ganske bredt. For eksempel peges der på den ene side på, at virksomheder fra lavtlønslande, i fx Øst- og Centraleuropa, forsøger at opnå økonomiske fordele ved at tilbyde at løse opgaver og services i lande med høje lønniveauer til en lavere pris. Det er nærmest som vi kender diskussionen her hjemmefra. På den anden side taler man også om, at når virksomheder udflytter opgaver til lande, hvor lønniveau og andre standarder er lavere, så kan det også anses som en form for ’dumping’. Her adskiller den europæiske diskussionen sig fra den danske.