Fremtidens overenskomster i decentraliseringens tegn

FAOS har lavet en historisk analyse af industriens overenskomster over 100 år (perioden 1902-2004) for at belyse, dels hvilke nye opgaver tillidsrepræsentanten har fået over tid, dels hvordan overenskomsten gennem tiden har støttet tillidsrepræsentanten i hans eller hendes hverv. Desuden undersøger rapporten, i hvilket omfang emnerne har været genstand for lokale og centrale løsninger.

Selv om kernen stadig er arbejdet for kollegernes løn- og arbejdsvilkår, så har måderne, hvorpå disse ting forhandles, undergået betydelige forandringer i perioden. For det er meget varierende, i hvilket omfang det pålægges tillidsrepræsentanten at sikre, at centralt besluttede tiltag bliver implementeret på arbejdspladserne. Og det er forskelligt i forskellige perioder, hvor høj grad af kompetence der lægges ud til tillidsrepræsentanten.

På nogle områder har det gennem hele det sidste århundrede uændret været det centrale niveau, der i alt væsentligt har været bestemmende for de regler, der skulle være gældende. Det gælder fx ferie, legitimationsordninger m.m.

På en række andre områder har tillidsrepræsentanten spillet en betydelig rolle, når elementer fra overenskomsten skal indføres på virksomhederne. Emner som arbejdstid, deltidsarbejde, arbejdsmiljø, samarbejde m.m. er emner, hvor tillidsrepræsentanten ofte er ledelsens afgørende forhandlingspartner - men med overenskomsten som det fagretlige grundlag.

I de senere år har især uddannelse spillet en stadig større rolle i overenskomsterne. Men overenskomsten er på dette område præget af retningslinjer, og det er op til parterne lokalt at formulere den endelige politik på området. På uddannelsesområdet er der således lagt nye opgaver ud til tillidsrepræsentanten.

Regler, der forbedrer samspillet mellem arbejde og familie, er der kommet stadig flere af. Men mange af disse regler er centralt bestemte og påvirker ikke i sig selv samarbejdet på virksomhederne og dermed tillidsrepræsentantens arbejde.

Rapporten viser, at antallet af voldgiftskendelser er steget meget i det seneste tiår af undersøgelsesperioden i forhold til de foregående 20 år. I perioden 1970 til 1990 var der i gennemsnit 4-5 voldgiftskendelser om året, mens der i 1990'erne har været 16-17 om året.

Der tegner sig således et billede af et overenskomstsystem med betydelig dynamik op gennem 1990'erne - og dermed også en tillidsrepræsentantrolle, som tillægges stadig flere funktioner. Udfordringen for overenskomstsystemets parter i fremtiden bliver at sikre, at tillidsrepræsentanten også får kompetencer og arbejdsvilkår til at løfte de mange opgaver.

Udarbejdet af FAOS for CO-industri i løbet af 2001.

FAOS-medarbejdere på projektet: Steen E. Navrbjerg, Malene Nordestgaard, Jesper Due