EU-reguleringen
Forskningsområde 5
Det danske arbejdsmarked er del af et multiniveau-reguleringssystem, hvor det ikke bare er regulering på nationalt niveau, sektorniveau, virksomhedsniveau og andre subnationale niveauer, der spiller en rolle. EU-niveauet har afgørende indflydelse på arbejdsmarkedet herhjemme, om end mere på nogle områder end andre. Selvom strømmen af nye arbejdsretslige direktiver ikke er så stærk som tidligere, så bliver eksisterende direktiver fortsat revideret og implementeret. Samtidig kommer der stadig nye direktiver og regulativer til uden for det egentlige arbejdsretslige område, men med konsekvenser for arbejdsmarkedet. Derudover har aktivteten i forbindelse med rækken af beskæftigelses- og vækstinitiativer, senest Europe 2020, været stigende. Dertil kommer afgørelser fra EF-Domstolen på det arbejdsretlige område, som har haft væsentlige konsekvenser for retspraksis. Laval-dommen er blot ét eksempel herpå - omend nok det væsentligste. Endelig er der de økonomiske tiltag, der følger af den økonomiske krise, for ikke at nævne områderne for den ikke-juridisk bindende, åbne koordinationsmetode og de europæiske parters autonome aftaler, der ikke breder sig med samme hast som tidligere, men alligevel indebærer koordinering af reguleringen på en lang række områder.
Der er defineret to problemstillinger og ét følgeforskningsinitiativ indenfor dette forskningsområde. Se de enkelte problemstillinger:
- EU, løn og aftalesystemer – fra fokus på rand- til kernearbejdskraft
- EU – relevant og potent i forhold til de største udfordringer?
- Følgeforskning: Synliggørelse af europæiske tiltag i deres verden
Disse problemstillinger vil være omdrejningspunktet for følgende projekter:
- EU’s beskæftigelsespolitik under indflydelse af den nye økonomistyring
- EU og det danske arbejdsmarked (Følgeforskning)
- Kompetente sociale aktører i udviklingen af EU's kompetence på lønreguleringsområdet
- Lønforhandling under EU’s nye økonomistyring: Alternative strategier for inklusiv vækst (CAWIE II) (afsluttet)