EU, løn og aftalesystemer – fra fokus på rand- til kernearbejdskraft

Problemstilling 1

Indenfor de seneste to til tre år er der kommet flere EU-initiativer, der potentielt kan påvirke løndannelsen. Det gælder f.eks. de nye tiltag for at genoprette økonomien i form af Six-Packen, Europluspagten og Finanspagten. Med deres fokus på budgetdisciplin og konkurrenceevne påvirker de tre nævnte tiltag indirekte løndannelsen i medlemslandene. Det samme gør sig gældende - om end i mindre grad - for afrapporteringerne indenfor EU’s strategier for vækst og beskæftigelse, Europe 2020. Her adresserer de årlige rapporter og landespecifikke henstillinger til tider lønrelaterede spørgsmål og spørgsmål om aftalesystemernes funktion og struktur. Dertil kommer den direkte påvirkning fra de krav, som EU stiller til medlemslandene, der modtager lån fra ECB, herunder kravene om at dæmpe lønudviklingen i de pågældende medlemslande. Selvom nogle af disse lønrelaterede tiltag umiddelbart overskrider EU’s traktatmæssige beføjelser, så indebærer de de facto, at EU´s kompetenceområde udvider sig hastigt i disse år. I forbindelse med denne problemstilling vil beslutningsprocesser omkring kontroversielle tiltag, som direkte adresserer løn og nationale aftalesystemer (f.eks. anbefalinger om løntilbageholdenhed, decentralisering og opt-out muligheder fra overenskomsterne) analyseres. I hvilken grad vil tiltagene påvirke medlemsstaternes, herunder Danmarks, arbejdsmarkedssystemer? Er der ved at ske et skift i EU's arbejdsmarkedsregulering fra rand- til kernearbejdskraft?