Local Agreements as an Instrument for Improvement of Management-Employee Collaboration on Occupational Health and Safety – Københavns Universitet

FAOS > Nyheder > Local Agreements as an...

19. november 2009

Local Agreements as an Instrument for Improvement of Management-Employee Collaboration on Occupational Health and Safety

Artikel af Ole H. Sørensen, Peter Hasle & Steen E. Navrbjerg

Traditionelt har arbejdsmiljø været et lovgivningsreguleret område, som typisk ikke har været en del af det kollektive aftalesystem. I de seneste 20 år har to ting betydet, at denne adskillelse mellem et regelsystem og et forhandlingssystem synes mindre frugtbar. For det første er det blevet stadig vanskeligere entydigt at adskille arbejdsmiljø fra en række andre forhold, der har med arbejdets organisering og samarbejdet at gøre. For det andet sikrer en forhandlings- og samarbejdsbetinget aftale større ejerskab mellem parterne.

En ny lovgivning på området i 1997 betød, at man lokalt kan forhandle arbejdsmiljøorganisation på plads, som i højere grad er skræddersyet til de behov, som parterne har på den enkelte virksomhed.

Artiklen analyserer og sammenligner eksempler på konkrete implementeringer af sådanne aftaler, både i den private og i den offentlige sektor. De to sektorer har angrebet muligheden meget forskelligt; hvor man i kommunalt regi har lavet en rammeaftale, der pålægger parterne lokalt at etablere et udvalg, der skal diskutere mulighederne for et samarbejdssystem med både arbejdsmiljø og samarbejde (MED-systemet), har det i den private sektor været helt op til parterne lokalt at orientere sig i mulighederne og selv starte en evt. ny struktur op. Med andre ord har den kommunale sektor arbejdet ud fra en top-bottom-implementering, mens den private sektor har en bottom-up-tilgang.

Artiklen konkluderer, at selv om der var tunge diskussioner om, hvorvidt antallet af medarbejderrepræsentationer skulle reduceres, er den generelle oplevelse fra både arbejdsgivere og arbejdstagere, at der samlet er større medarbejderinvolvering - på trods af, at antallet af medarbejderrepræsentanter ofte er blevet reduceret.

En anden vigtig effekt af et lokalt forhandlingssystem er, at en forhandlingsbaseret medindflydelse på arbejdsmiljøarbejdet øger den generelle lyst og vilje til samarbejde. Forhandlinger betyder også, at man får mere indsigt i modpartens synspunkter og rationalitet, og det øger ganske enkelt den generelle tillid mellem parterne, også i andre samarbejds- og forhandlingsforhold.

Men er arbejdsmiljøarbejdet blevet mere effektivt? Studiet af både den private og den kommunale sektor viser, at når arbejdsmiljø bliver en del af samarbejdet, så bliver også topledelsen opmærksom på arbejdsmiljøet. Og bliver lederne mere arbejdsmiljøbevidste, så tænkes arbejdsmiljø i højere grad ind i andre af virksomhedens forhold - strategiske beslutninger, personaleforhold, økonomi osv. Derved bliver arbejdsmiljø i højere grad en integreret del af virksomhedens samlede udvikling, end når lovgivning er det primære reguleringsredskab.

Artiklen baserer sig på 33 case-studier i den private sektor og en spørgeskemaundersøgelse med 195 deltagende kommuner - kombineret med ni case-studier i kommuner.

Artikel i Economic and Industrial Democracy, vol. 30(4), oktober 2009, s. 643-672.