24. juni 2019

Aftalemodeller i den europæiske jern- og metalindustri

Den europæiske jern- og metalindustri beskæftiger stadigt færre medarbejdere. Foto: Colourbox

Fire nye rapporter analyserer fagforeninger og arbejdsgiverorganisationers rammevilkår i den europæiske jern-og metalindustri.

Den europæiske jern-og metalindustrien er en hjørnesten i mange europæiske økonomier, men sektoren beskæftiger stadigt færre lønmodtagere, og særligt op gennem 00’erne er der forsvundet arbejdspladser. Dertil kommer, at medarbejder-sammensætningen er blevet mere kompleks, ligesom de europæiske industrivirksomheder spænder lige fra mikro-virksomheder til meget store virksomheder. Den udvikling stiller, ligesom de teknologiske fremskridt, nye krav til arbejdsmarkedets parter om at finde løsninger og kompromisser, der kan favne alle. Formår parterne ikke det, kan det ifølge flere informanter få betydning for deres repræsentativitet, legitimitet og opbakning fra såvel lønmodtagere som virksomheder og det politiske system. 

En ny serie på fire delrapporter kortlægger og analyserer reguleringen af løn og arbejdsvilkår inden for jern- og metalindustrien i Danmark, Tyskland, Portugal, Storbritannien og Frankrig; fem lande, der repræsenterer forskellige europæiske arbejdsmarkedsmodeller. De tre første delrapporter er nu publiceret, mens den fjerde og sidste bliver publiceret inden længe.

Delrapport 1 består af seks kapitler, som dels introducerer den europæiske jern-og metalindustris karakteristika, dels undersøger de institutionelle rammer for de europæiske fagforeningers og arbejdsgiveres virke, herunder de grundlæggende lønmodtager og arbejdsgiverrettigheder, organisationernes struktur samt de særlige forhold, der kendetegner de europæiske aftalemodeller i jern-og metalindustrien.

Delrapport 2 består af seks kapitler, som dels belyser de institutionelle rammer for de europæiske fagforeningers og arbejdsgiverorganisationers finansielle grundlag, dels delkomponenterne i organisationernes indtægtskilder.

Delrapport 3 består af tre kapitler, som dels introducerer de institutionelle rammer for regulering af arbejdstid i de fem lande, dels undersøger de aftalte/lovbestemte regler for den gennemsnitlige årlige og ugentlige arbejdstid, flekstid og overarbejde, ligesom de gældende regelsæt sammenholdes med, hvad der de facto gør sig gældende inden for jern- og metalindustrien.

Delrapport 4 analyserer konsekvenserne af EU’s indirekte lønregulering, dvs. det Europæiske Semester for de kollektive overenskomstforhandlinger inden for jern- og metalindustrien i de fem udvalgte lande.

Projektet er udført af lektor Trine P. Larsen på opdrag af CO-industri, Dansk Metal og LO.

Læs hele delrapport 1: 'Aftalemodeller i den europæiske jern- og metalindustri'

Læs hele delrapport 2: 'De finansielle rammer for arbejdsmarkedets parters virke'

Læs hele delrapport 3: 'Regulering af arbejdstid i den europæiske jern- og metalindustri'

Læs hele delrapport 4: 'EU’s indirekte lønregulering og dens betydning for aftalemodellerne i den europæiske jern- og metalindustri'