AI og fremtidens arbejdsmarked
I en ny rapport analyserer Mark Friis Hau, hvilken betydning øget brug af generativ kunstig intelligens har for arbejdsmarkedet. Ligesom han giver bud på, hvordan arbejdsmarkedets parter kan udnytte fordele og minimere de negative konsekvenser, der følger i kølvandet på udbredelsen af AI-chatbots og andre GenAI-værktøjer.
Generativ kunstig intelligens (GenAI) har gjort sit indtog på det danske arbejdsmarked med populære AI chatbots som ChatGPT, og der forventes store arbejdsmæssige konsekvenser som følge af den digitale udvikling. Rapporten undersøger, hvordan generativ kunstig intelligens kan omforme fremtidens arbejdsmarked, og hvilke strategier arbejdsmarkedets parter kan benytte sig af for at høste fordele og mindske risici ved GenAI.
Der diskuteres to mulige scenarier: ’AI-outsourcing’, hvor GenAI fører til massive jobtab og ’Hybride roller’, hvor menneske-AI samarbejde primært fører til omstruktureringer på opgaveniveau. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan udviklingen reelt kommer til at se ud. På trods af store teknologiske fremskridt kan GenAI dog på nuværende tidspunkt ikke fuldstændigt erstatte mennesker i mange arbejdsprocesser, og en væsentlig og ukendt faktor er GenAI's potentiale til at øge produktiviteten uden nødvendigvis at reducere antallet af jobs. Det tyder på, at en forandring af arbejdsmarkedet gennem AI-integration er mere sandsynlig end en komplet erstatning af menneskelig arbejdskraft, fordi der fortsat vil være en høj værdi i netop samspillet mellem menneskelige færdigheder og teknologi. Teknologien kan på den korte bane måske føre til tab af arbejdspladser, men det må også forventes, at den kan skabe nye jobs og ændre eksisterende roller.
Rapporten peger på vigtige overvejelser for arbejdsmarkedets parter vedrørende AI, såsom digitale færdigheder og mulige bestemmelser om menneskeligt tilsyn i GenAI-arbejde. Desuden fremhæves vigtigheden af løbende overvågning og evaluering af, hvordan kunstig intelligens påvirker jobkvalitet, lønninger, beskæftigelsesmønstre og arbejdsrettigheder.
Hvis der ønskes en bedre forståelse for, hvordan GenAI kan implementeres i konkrete arbejdsopgaver, kan arbejdsmarkedets parter overveje at opbygge kompetencer gennem brug i organisationernes egne arbejdsgange. Dette kan give en mere informeret forhandlingsposition i forhold til at implementere GenAI på arbejdspladsen og hjælpe parterne til at sikre, at GenAI integreres på en måde, der styrker det danske arbejdsmarked og understøtter den danske aftalemodel.
Læs hele rapporten ’Generativ kunstig intelligens og fremtidens arbejdsmarked’ af Mark Friis Hau, maj 2024.