12. november 2024

Ansatte med få timer – hvem sikrer deres sociale rettigheder?

Marginal deltid

Et nyt særnummer redigeret af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe ser nærmere på, hvordan social dialog kan løfte løn og arbejdsvilkår for ansatte med få timer. Fokus er på hvordan overenskomstforhandlinger og lignende kan skabe, opretholde eller reducere de risici, der er forbundet med ansættelseskontrakter på få timer, såsom marginalt deltidsarbejde, vikararbejde og kontrakter uden et fast timetal. Ligesom der kastes lys over ændringer i velfærdsinstitutioner og systemer i forhold til beskyttelse af disse grupper af arbejdstagere.

Marginal deltidsansatte
Foto: Colourbox

I introduktionen til særnummeret sætter Anna Ilsøe og Trine P. Larsen fokus på de risici, der er forbundet med ansættelse på marginal deltid, og den betydning kollektive forhandlinger og social beskyttelse har for disse jobs, afhængigt af om de er kategoriseret som ansatte eller selvstændige.

Den første artikel i særnummeret undersøger de varierende beskyttelsesniveauer for deltidsansatte på tværs af forskellige velfærds- og arbejdsmarkedsregimer (Frankrig, Tyskland og Storbritannien) og ser nærmere på, i hvilket omfang arbejdsmarkedets parter – fagforeninger, arbejdsgivere og lovgivere – afbøder eller skaber ulighed på arbejdsmarkedet.

Den følgende artikel trækker på power ressource teori i kombination med segmenteringslitteratur for at udforske fagforeningers evne til at tackle usikre ansættelsesforhold. Artiklen inddrager illustrative virksomhedscases fra Danmark, Tyskland og Storbritannien, der hver især fokuserer på fagforeningernes reaktioner på vikararbejde inden for fremstillingsindustrien.

Den tredje artikel undersøger de seneste lovgivningsmæssige ændringer og trends inden for marginalt deltidsarbejde i forhold til andre former for atypisk arbejde inden for de kreative industrier i Holland. Analysen viser, at selv om arbejdsstyrken i de kreative fag er højtuddannet, er usikre ansættelsesforhold udbredte, og der er store variationer med hensyn til fleksibilitets- og marginaliseringsprocesserne mellem de forskellige undersektorer af de kreative industrier.

I den fjerde artikel belyses, hvordan arbejdsmarkedets parter bruger den sociale dialog til at øge den ugentlige arbejdstid for ansatte i hotel- og restaurationsbranchen. Artiklen sammenligner Danmark med Norge og Irland og viser, at partnerne har taget initiativer i alle tre lande, men at initiativerne har haft størst betydning i Danmark. 

Endelig sammenligner den femte og sidste artikel i særnummeret betydningen af lovgivningsmæssige ændringer i forhold til nultimerskontrakter og tilkaldekontrakter i Finland og Holland. Forfatterne konkluderer, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår er centralt, og at et rent lovgivningsbaseret spor udfordrer selve grundlaget for arbejdsmarkedsmodellerne. I forlængelse heraf er der tegn på, at Finland potentielt er på vej væk fra de nordiske modeller for arbejdsmarkedsregulering.

Læs hele særnummeret ’Workers with few hours – who secures their social rights? – The role of social dialogue and collective bargaining’ redigeret af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe. Publiceret af European Journal of Industrial Relations, november 2024.

Emner