Arbejdsgiverforeninger og velfærdspolitikker

En ny artikel i tidsskriftet Journal of Industrial Relations belyser, hvordan danske og hollandske arbejdsgiverforeninger i overvejende grad støtter status quo inden for velfærdspolitikkerne. Disse status quo-positioner gør sig gældende både i forhold til niveauet for velfærdsudgifterne, velfærdsorienteringen (mod social sikring vs. sociale investeringer) og velfærdsgrænserne (balancen mellem universel, jobrelateret og markedsleveret velfærd).

I forhold til velfærdsgrænserne er politisk kontrol en central arbejdsgiverpræference. Denne præference skal ses i sammenhæng med de vigtige roller arbejdsgiverforeningerne i begge lande har som producenter af velfærd, ikke mindst via overenskomsterne og tydeligst i forhold til pensioner.

Selvom der er mange ligheder mellem arbejdsgivernes præferencer i de to lande, er der også forskelle. Arbejdsgiverforeningerne i Holland har større præference for omkostningsbegrænsende og markedsbaserede løsninger og mindre for universel velfærd end de danske, og de hollandske arbejdsgiverforeninger har i de senere år taget deres korporatistiske institutioner og kollektive forhandlinger mindre for givet end tidligere.

Der er ikke en enkelt mekanisme, der kan forklare mønstret og udviklingen af ​​arbejdsgivernes præferencer i de to lande. Arbejdsgivernes egeninteresser og stiafhængighed (traditioner) synes at være vigtige mekanismer i begge lande, hvorimod artiklen finder mindre støtte til forklaringer, der lægger vægt på aktørernes magtpositioner og den politiske kontekst.

Læs hele artiklen ’More status quo than change. Employer associations’ preferences in Dutch and Danish welfare’ af Mikkel Mailand og Frank Tros, publiceret i Journal of Industrial Relations, juni 2026.

Emner