Arbejdsgiver-organisationer i Danmark - Fra passiv tradition til aktiv tilpasning

Den moderne arbejdsgiverorganisation er  både arbejdsgiverorganisation og brancheorganisation – og har formået at tilpasse sig i en tid, hvor medlemmerne ændrer profil under pres fra skarp international konkurrence, ny teknologi og fald i lønmodtagerorganiseringen. Det er et af resultaterne i en FAOS-undersøgelse, som belyser, hvilke serviceydelser arbejdsgiverorganisationerne leverer og hvordan de er struktureret.

Når det lykkes for arbejdsgiverorganisationerne at tilpasse sig de nye tider, så tiltrækker de også nye typer medlemmer, der ikke på samme måde som tidligere prioriterer overenskomster. Det er imidlertid værd at bemærke, at de traditionelle dyder fastholdes i disse organisationer.

Undersøgelsen viser, at der overordnet findes tre typer af arbejdsgiverorganisationer:

Den ene er det, som kan kaldes en multi-branche arbejdsgiverorganisationer, eksempelvis DI og Dansk Erhverv. Her er tale om sammenslutninger af en række arbejdsgiverorganisationer og brancheorganisationer.

Den anden type er enkelt-branche arbejdsgiveroganisationer på et dansk marked, eksempelvis Tekniq. Her er tale om organisationer, som servicerer arbejdsgivere, der i alt væsentligt har et dansk marked, og hvor produktionen kun vanskeligt kan outsources til andre lande.

Endelig er der enkelt-branche arbejdgiverorganisationer eksponeret for internationalisering, eksempelvis Dansk Mode og Textil. Her er tale om organisationer, som servicerer arbejdsgivere, der er udsat for hård international konkurrence, og hvor outsourcing er normalt.

Læs hele forskningsnotatet ’Arbejdsgiverorganisationer i Danmark. Fra passiv tradition til aktiv tilpasning’.