Arbejdsmarkedets parters reaktioner på introduktion af AI-løsninger i Danmark og Sverige

Brug af AI-værktøjer på arbejdsmarkedet har længe været kilde til debat i både Danmark og Sverige. Debatten har særligt omhandlet dataetiske problemstillinger, herunder datasikkerhed, ejerskab og potentielle bias. Udbredelsen af forskellige former for platformsarbejde har også aktualiseret diskussioner om algoritmeledelse, som fx flere budtjenester gør brug af. Og senest har introduktionen af ChatGPT, særligt i uddannelsessektoren, givet anledning til debat.

Arbejdsmarkedets parter har deltaget aktivt i debatten i både Danmark og Sverige. Fagforeningerne er især bekymrede over potentielt tab af arbejdspladser, mens arbejdsgiverorganisationer har fremhævet behovet for omskoling og videreuddannelse af medarbejdere, så digitale løsninger og AI-værktøjer kan udnyttes.

Hellere forhandlede end retslige løsninger på AI

Gennemgangen af reaktioner på øget digitalisering og AI-baserede løsninger på det danske og svenske arbejdsmarked viser, at parterne generelt er skeptiske overfor retlige løsninger og foranstaltninger, og hellere selv finder løsninger gennem overenskomst- eller trepartsforhandlinger, som der er tradition for i de nordiske lande.

Sverige har en længere historik med trepartskommissioner ift. digitalisering end Danmark, hvor de danske parter i højere grad har forhandlet løsninger via overenskomstsystemet. Denne forskel afspejler, at arbejdsret traditionelt har spillet en større rolle i Sverige end i Danmark. De forskellige tilgange til digitalisering og introduktion af AI-værktøjer afspejler således forskellige historiske traditioner om arbejdsmarkedsregulering i de to lande.

EU spiller også en central rolle på området og processerne omkring forskellige EU-tiltag har påvirket debatten i begge lande. Især EU's direktiv om platformsarbejde og AI Act har givet anledning til kritiske diskussioner i begge lande på grund af den lovgivningsmæssige karakter disse tiltag har. Særligt Sverige har været kritisk over for direktivet om platformsarbejde. Den kritiske debat om disse EU-tiltag kan få stor betydning for implementeringen af den nye lovgivning i begge lande, da disse bl.a. skal implementeres gennem kollektive overenskomster, hvor de kritiske diskussioner fortsat vil spille en rolle i processen.

Læs hele artiklen ’Negotiating about algorithms: Social partner responses to AI in Denmark and Sweden’ af Anna Ilsøe, Trine P. Larsen, Christopher Mathieu and Bertil Rolandsson. Publiceret i ILR Review, oktober 2024.

Emner