Arbejdslivsregimer i Danmark og Norge - går de hver sin vei?

Artikel af Paul Gooderham, Steen E. Navrbjerg, Karen M.Olsen og Christina Roe Steen

Artiklen undersøger, med udgangspunkt i multinationale selskabers personalepraksisser i de to lande, om der kan identificeres forskelle i de danske og norske arbejdsmarkedssystemer og samarbejdskulturer. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 203 HR-ledere i multinationale selskaber i Danmark og Norge deltog, viser analysen tre overordenede forhold:

1) Multinationale selskaber anerkender overordnet i vid udstrækning fagforeninger - dog er virksomheder, der opererer i Norge, mere positive over for fagforeninger end virksomheder, der opererer i Danmark.

2) Danskejede multinationale selskaber i Danmark konsulterer i mindre grad fagforeninger angående ansættelser/afskedigelser og organisering af arbejdet end norskejede multinationale selskaber i Norge

3) HR-prakssiser er meget ens i Norge og Danmark, når det gælder medarbejderinvolvering og kommunikation.

De fundne forskelle kan i vid udstrækning tilskrives forskelle i de to landes arbejdsmarkedssystemer. Hvor det norske system via lovgivning forpligter ledelser til at informere medarbejdere om ændringer i bemanding, er forpligtelsen i det danske system funderet i Samarbejdsaftalen - og det danske system er instutionelt via flexicurity-modellen gearet til større fleksibilitet i ansættelser og afskedigelser end det norske. Dette synes at smitte af på graden af information og kommunikation om disse emner i multinationale selskaber.

Artiklen er udgivet på norsk i Tidsskrift for Arbejdsliv, Nr. 3, 2011, ss. 30-44.