Arbejdsvilkår i luftfarten – hvordan tacklede luftfarten Covid-19 krisen
Luftfartsbranchen blev hårdt ramt af Corona-nedlukningerne. Næsten alle fly stod stille i lange perioder, og det påvirkede ikke kun flyselskaber, men også alle andre luftfartsrelaterede virksomheder. Hvordan tacklede branchen krisen? Blev nogle led i værdikæden hårdere ramt end andre? Og hvordan påvirkede krisen forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere? Det har et stort EU-forskningsprojekt set nærmere på.
Alle led i luftfartens værdikæde blev hårdt ramt af Covid-19 pandemien. Og allerede før pandemien kæmpede mange af de store flyselskaber med at forblive konkurrencedygtige i en branche med hård konkurrence og store omvæltninger.
I 1990’erne skabte øget liberalisering betydelig turbulens i luftfarten. Det var særligt fremkomsten af lavprisselskaber som Ryanair, som gav mange traditionelle flyselskaber øget konkurrence. Deres forretningsmodel baserer sig på, at man søger billigst mulig arbejdskraft og service, og etablerer sine baser i de lande og byer, som kan tilbyde de mest lukrative betingelser. Den udvikling har sat løn og arbejdsvilkår i branchen under betydeligt pres. For mens kapital, arbejdskraft og fly kan arbejde på tværs af grænser, er regulering af løn og arbejdsvilkår bundet op på nationale overenskomster og national lovgivning.
Udviklingen har især udfordret de store traditionelle og delvist statsejede flyselskaber – de såkaldte ’flag carriers’ som SAS, Lufthansa, Air France m.fl. Disse selskaber har historisk sikret ansatte ordentlige arbejdsvilkår via overenskomster i de respektive nationale arbejdsmarkedssystemer. Lavprisselskaberne har således ikke kun udfordret de traditionelle flyselskaber, men også de nationale arbejdsmarkedsmodeller.
Corona-pandemien har været en prisme, som har kastet ekstra lys på disse udfordringer. Forskningsprojektet VIRAL – Varieties of Industrial Relations in Aviation Lock Down – har på den baggrund analyseret, hvordan luftfartsbranchen i syv europæiske lande tacklede Corona-krisen.
En branche med to forskellige reguleringssystemer
Forskningsprojektet finder en række interessante resultater, både på tværs af lande og i de enkelte lande. I mange lande ses en klar tendens til, at flyvende personale – piloter og kabinepersonale – typisk arbejder på virksomhedsoverenskomster, mens medarbejderne ’på jorden’ i vid udstrækning arbejder på brancheoverenskomster. Det gælder også i Danmark, hvor der ikke findes brancheoverenskomster for flyvende personale. Det betyder, at der er et væld af forskellige virksomhedsoverenskomster frem for en rammeoverenskomst, som man ser det på det meste af det øvrige danske arbejdsmarked.
Trepartssystemet viste sin styrke
Corona ramte hele værdikæden og flere mindre flyselskaber gik konkurs, mens andre luftfartsrelaterede selskaber måtte enten afskedige ansatte eller lukke helt. Alene omkring Københavns Lufthavn anslås det, at omkring 23.000 jobs var direkte knyttet til lufthavnen, da pandemien startede – og fra marts til september 2020 anslås det, at omtrent 10.000 af de jobs forsvandt.
Da Corona-pandemien ramte, viste det danske trepartssystem dog sin styrke ved at implementere støtteordninger og hjælpepakker til virksomheder og ansatte. Sammenlignet med andre lande blev disse ordninger indført meget hurtigt i Danmark – og der blev indgået yderligere trepartsaftaler, efterhånden som krisen trak ud.
Luftfartssektoren benyttede i høj grad disse støtteordninger – særligt lønkompensation og støtte til drift og faste udgifter. Målet var at fastholde arbejdskraften så længe som muligt. Betingelsen for ordningen om til lønkompensation var dog, at man ikke måtte afskedige ansatte, hvilket betød at fx SAS hurtigt fravalgte lønkompensation og i stedet fyrede eller hjemsendte medarbejdere på orlov uden løn, da krisen viste sig at trække ud.
Arbejdsfordelingsordningen, der erstattede lønkompensationsordningen, var til gengæld vanskelig at udnytte for de virksomheder, der havde flyvende personale, da det er vanskeligt at dele arbejdet undervejs i luften med stop i forskellige lande.
Regering og Folketing viste også tidligt i forløbet vilje til at lave særlige ordninger for luftfart, fordi denne branche var ekstremt hårdt ramt af krisen. En særlig støtte til danske flyselskaber blev dog hurtigt bremset af EU’s konkurrenceretslige regler. I stedet valgte staten at støtte alle aktive flyselskaber i Danmark ved at nedsætte lufthavnsafgifter generelt. Det betød, at udenlandske selskaber fik ligelig del i støtten – herunder lavprisselskaber som Ryanair.
Er luftfarten tilstrækkeligt kriseberedt?
Henover sommeren 2022 blev mange Corona-restriktioner fjernet, og rejselysten meldte sig igen. Flyene var klar til komme i luften, men branchen havde store problemer med at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft. Krisen havde varet så lang tid, at mange tidligere ansatte inden for særlig bagagehåndtering og security havde fået job andre steder i mellemtiden. Det fik mange passagerer at mærke i sommeren 2022, hvor køerne til security var alenlange i mange lufthavne i Europa. I 2023 har branchen også været ramt af manglen på flyveledere, fordi man under krisen havde afskediget og sendt ældre medarbejdere på pension, samtidig med at man havde undladt at uddanne tilstrækkeligt med nye flyveledere.
Hvordan skal luftfart reguleres i fremtiden?
Vi priser ofte den danske model for dens evne til at tackle forandringer. Men på nogle områder og i nogle brancher er der svagheder. Forretningsmodellen i luftfart betyder, at arbejdsgivere og virksomheder kan shoppe rundt og placere kapital, produktionsmidler og medarbejdere dér, hvor forholdene er mest lukrative. Og det genererer potentielt en konkurrence mellem lande og lufthavne om at levere de mest opportune forhold for flyselskaber, hvad angår infrastruktur og omkostninger – herunder arbejdskraftens pris. Dermed har lavprisselskabernes jagt på lave omkostninger stor indflydelse på løn og arbejdsvilkår for alle i luftfart, ikke bare for piloter og kabinepersonale, men også for personale i virksomhederne på jorden – bagagehåndtering, butikker, security, mekanikere, flyveledere, catering etc. Den danske model synes således ikke for nærværende at være optimalt designet til at tackle udfordringer fra internationale virksomheder, som jager de bedst mulige betingelser på tværs af grænser.
Forskningsprojektet VIRAL (Varieties of Industrial Relations in Aviation Lock Down) belyser udviklingen i arbejdsmarkedsrelationerne inden for luftfart før, under og efter Corona-nedlukningerne i syv lande: Danmark, Frankrig, Irland, Italien, Polen, Spanien og Tyskland. Steen E. Navrbjerg var ansvarlig for den danske del af projektet. Projektets resultater blev præsenteret og diskuteret i Bruxelles 8. juni 2023. Læs mere om VIRAL-projektet og dets anbefalinger på projektets hjemmeside viralproject.eu.
Læs rapporten: ‘Denmark: Industrial Relations pre-Covid-19 - generally and in Aviation’, af Steen E. Navrbjerg og Mikkel Krogh.
Læs rapporten ’Denmark: Industrial Relations in Aviation during Covid-19’, af Steen E. Navrbjerg og Mikkel Krogh.
Læs om de danske cases ‘Pilot strike in the legacy airline SAS 2022’ og ‘Air Traffic Controllers – a scarce resource after (recurrent) crises’, af Steen E. Navrbjerg.
Læs VIRAL projektets executive summary og dets anbefalinger til EU, nationale og lokale aktører.