Atypisk ansatte i den offentlige sektor
Ny rapport sætter fokus på omfanget af og vilkårene for atypisk ansatte i den offentlige sektor i Danmark. Hidtil har den sparsomme forskning på området – både i Danmark og udlandet – mest fokuseret på de ansattes løn og arbejdsvilkår (prekaritet). Det forsøger denne rapport at råde bod på via analyser med et bredere fokus.
En ny FAOS-rapport ser nærmere på brugen af atypisk ansatte i det offentlige. Rapportens fokuserer dels på deltidsansatte, midlertidigt ansatte, bureauvikarer og timelønnede i stat, regioner og kommuner generelt, men indeholder også cases om eksterne lektorer og undervisningsassistenter på universiteterne, deltidsansatte og bureauvikarer på hospitalerne, samt løse vikarer og deltidsansatte i folkeskolen.
Nogle af rapportens hovedkonklusioner relaterer sig til stat, regioner og kommunerne generelt. Herunder at andelen og sammensætningen af de atypisk ansatte i den offentlige sektor afviger i nogen grad fra arbejdsmarkedet generelt. Der er dog væsentlige forskelle mellem de tre hovedområder. Endvidere har staten en anden sammensætning og fordeling af atypiske ansatte end kommuner og regioner. Staten adskiller sig bl.a. ved, at de atypisk ansatte overvejende er koncentreret på én del af hovedområdet, nemlig de statslige undervisningsinstitutioner.
De fleste hovedkonklusioner knytter sig dog til de udvalgte cases, hvor sygeplejersker-casen viser en markant større andel af atypisk ansatte end de to andre cases om folkeskolen og universiteterne. Der er mest tale om deltidsansatte med højt timetal på hospitalerne. Andre typer af atypisk ansatte fylder mindre i alle tre cases.
En anden konklusion er, at der er mange årsager til anvendelsen af atypiske ansættelser på de udvalgte case-områder. De dominerende er forskellige former for kultur, fleksibilitetsbehov, arbejdskraftmangel, politiske tiltag samt økonomiske hensyn.
Endvidere viste det sig, at nogle af de atypisk ansatte på case-områderne ikke har ret til alle de samme overenskomstfastsatte goder som faste fuldtidsansatte, men de atypisk ansattes prekaritetsproblemer er begrænsede. For den lille gruppe af undervisningsassistenter og eksterne lektorer, der alene har de atypiske ansættelser som indtægtsgrundlag, kan der dog være prekaritetsproblemer.
Rapporten peger også på, at der både er potentielt positive og negative konsekvenser af atypiske ansættelser, og at arbejdsmarkedets parter fremhævede begge. I det omfang de atypiske blev set som et problem, var der dog ikke et ønske om at afskaffe dem, men om at forbedre deres vilkår eller begrænse deres omfang.
I forlængelse heraf konfirmeres det, at prekaritet ikke er den eneste udfordring for atypisk ansatte. Prekaritet dominerede kun problematisering af atypiske inden for universitetscasen, mens servicekvalitet og arbejdsudbud var mere i fokus i hospitals- og folkeskolecasene.
Og endelig viser rapporten, at en generel konsensus om det formålstjenestelige ved øget arbejdstid har skabt basis for mange partstiltag med relevans for sygeplejerskecasen. I universitets- og folkeskolecasene er det langt hen af vejen de faglige organisationer og ikke arbejdsgiverne, der ser problemer, og der er færre fælles tiltag.
Læs hele rapporten 'Atypisk ansatte i den offentlige sektor - Omfang, årsager, problematiseringer og tiltag i tre cases' af Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet, juni 2024.