4. januar 2021

Atypisk beskæftigede i atypiske tider: Regeringens coronahjælpepakker og deres effekter

Trine P. Larsen, Anna Ilsøe og Emma S. Bach undersøger i en ny artikel i Samfundsøkonomen, hvem der har haft mest gavn af regeringens mange hjælpepakker under Corona-krisen. Det er et nybrud, at en række hjælpepakker rettede sig specifikt mod atypisk beskæftigede. Men ikke alle atypisk ansatte har haft lige let ved at søge hjælpepakkerne.

Coronapandemien udløste en historisk økonomisk krise, der havde store konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Historier om jobtab og hjælpepakker fyldte godt i medielandskabet, og ofte var det atypisk ansatte – dvs. personer uden fast fuldtidsjob – der mistede jobbet. Regeringen søgte derfor at nå så bredt ud som muligt med hjælpepakkerne – også til de atypisk beskæftigede. De første undersøgelsesresultater peger dog på, at nogle hjælpepakker har været bedre end andre til at rumme de atypisk beskæftigede.

Hver tredje er atypisk beskæftiget

Næsten hver tredje på det danske arbejdsmarked er atypisk beskæftiget, og atypisk beskæftigelse findes især i brancher som hotel og restauration og de kreative fag, som er hårdt ramt under Corona-krisen. Atypisk beskæftigelse dækker over flere forskellige beskæftigelsesformer –  marginal deltid (under 15 timer om ugen), tidsbegrænsede ansættelser, vikararbejde, iværksættere og andre former for solo-selvstændige og freelancere. De er ofte sårbare, når en økonomisk krise rammer arbejdsmarkedet, fordi mange af dem ikke har garanterede timetal. Samtidigt er de ofte noget dårligere dækket af de sikkerhedsforanstaltninger, der er på arbejdsmarkedet generelt såsom dagpengesystemet.

Hjælpepakker med detaljerede krav

Det var et nybrud, at flere af disse hjælpepakker rettede sig specifikt mod grupper af atypisk beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Aktindsigt i brugen af hjælpepakkerne peger dog på, at det især er lønmodtagere på fuldtid eller deltid med garanteret timetal der har modtaget støtte. Ser vi på de små selvstændige uden CVR-nummer og kombinatørerne, er der færre, som har søgt og fået hjælp. Dette kan skyldes, at de er ganske få i antal. Men det kan også skyldes, at de har haft svært ved at søge inden for rammerne af hjælpepakkerne specifikt rettet mod dem. Vi gennemførte i sommeren 2020 en række mindre surveys blandt udvalgte grupper af atypisk beskæftigede, som peger på, at nogle grupper har haft sværere ved at søge end andre. Atypisk beskæftigede har ofte et meget sammensat og svingende indkomstbillede, og de kan derfor have svært ved at leve op til specifikke krav om tidligere indkomsthistorik. Artiklen afrundes med en diskussion af fordele og ulemper ved universalistiske og skræddersyede hjælpepakker, når det gælder atypisk beskæftigede.

Læs hele artiklen ’Atypisk beskæftigede i atypiske tider: Regeringens coronahjælpepakker og deres effekter’ af Trine P. Larsen, Anna Ilsøe og Emma S. Bach i Samfundsøkonomen, december 2020.