5. februar 2021

Atypisk beskæftigelse i Norden

Anna Ilsøe og Trine P. Larsen har i et nyt forskningsprojekt afdækket omfanget af og vilkårene for atypisk beskæftigede i de nordiske lande. De nordiske arbejdsmarkedsmodeller er berømmet for deres evne til at sikre arbejdstagere sociale og ansættelsesmæssige rettigheder. Systemerne er dog bedst gearet til fastansatte på fuld tid, mens nogle grupper af atypisk beskæftigede ikke altid nyder de samme goder.

Et større forskningsprojekt om fremtidens arbejdsmarked i de nordiske lande har set nærmere på omfanget af og vilkårene for atypisk beskæftigede i Norden. Undersøgelsen viser, at den samlede volumen af atypisk beskæftigelse i Norden har været relativ stabil de sidste 20 år, men at der i samme periode er forandringer at spore inden for bestemte sektorer på arbejdsmarkedet.

Nordiske ligheder og forskelle

Knap hver tredje på de nordiske arbejdsmarkeder kan karakteriseres som atypisk beskæftigede, og i nogle brancher er atypisk beskæftigelse mere udbredt. Nordiske virksomheder trækker ofte på forskellige former for atypisk beskæftigelse ikke kun på tværs af landegrænser, men også inden for forskellige brancher og fra én virksomhed til en anden. Tidsbegrænsede ansættelser (dvs. tidsbegrænsede kontrakter og bureauvikarer) er især udbredt i Sverige og Finland. Solo-selvstændige er mest udbredt i Island og Finland. I Danmark og Norge trækker virksomhederne i højere grad på marginal deltid, mens lang deltid er mere udbredt i Norge og Island.

Corona gav røntgenbillede af arbejdsmarkedet

Da Corona-krisen ramte de nordiske arbejdsmarkeder, fungerede den på mange måder som et røntgenbillede på arbejdsmarkedet, hvor der kom større opmærksomhed omkring de forskellige grupper af atypisk beskæftigede og deres vilkår samt nye tendenser på området. Arbejdsgivere i Norden ser ud til at anvende en større variation af atypisk beskæftigelse end tidligere. Samtidig er der en tendens til, at atypisk beskæftigedes kontraktmæssige vilkår er under forandring. Nultimerskontrakter er eksempelvis udbredt i nogle typer af ufaglært arbejde, mens vi ser eksempler på freelancervirksomheder og –bureauer vokse frem i de kreative industrier.

Tilpasning af de nordiske modeller i fremtiden

I nogle sektorer, bl.a. inden for ældrepleje, er de fleste atypisk beskæftigede omfattet af kollektive aftaler, mens det i mindre grad er tilfældet i sektorer som hotel og restauration, hvor overenskomstdækningen generelt er lavere. Selvstændige og freelancere er sjældent omfattet af kollektive aftaler på grund af deres status som erhvervsdrivende. Atypisk beskæftigede er også mindre tilbøjelige til at blive medlemmer i fagforeninger og a-kasser. Det synes derfor vigtigt at finde den rigtige blanding af lovgivning og kollektive aftaler, hvis de nordiske aftalemodeller skal tilpasses mangfoldigheden på fremtidens arbejdsmarked. Hvis hverken kollektive aftaler eller national lovgivning adresserer udviklingen i atypisk beskæftigelse, kan der opstå situationer, hvor EU måske vælger at gribe ind på måder, der udfordrer de nordiske aftalemodellers autonomi.

Læs hele rapporten 'Non-standard work in the Nordics: troubled waters under the still surface' af Anna Ilsøe og Trine P. Larsen.

Eller læs et resume af rapporten i 'FAOS Brief – Non-standard work in the Nordics'.

Rapporten ’Non-standard work in the Nordics: troubled waters under the still surface’ er udgivet af Nordisk Ministerråd, som også har finansieret undersøgelsen. Den er redigeret af Anna Ilsøe og Trine P. Larsen, som også har koordineret de empiriske undersøgelser og forfattet flere kapitler. I alt 18 forskere fra hele Norden har bidraget med kapitler til rapporten inklusiv Emma S. Bach, Stine Rasmussen, Per Kongshøj Madsen, Tomas Berglund, Anna Hedenus, Kristina Håkansson, Tommy Isidorsson, Jouko Nätti, Satu Ojala, Tiina Saari, Paul Jonker-Hoffrén, Pasi Pyöriä, Kristine Nergaard, Katrin Olafsdottir, Kolbeinn Stefansson og Arney Einarsdottir. Rapporten indgår i et større forskningsprojekt med titlen The Future of Work (2018-2020), som Fafo (Jon Erik Dølvik mfl.) har koordineret med finansiering fra Nordisk Ministerråd.