FAOS bidrager til ny bog

Lønforhandling under EU’s nye økonomistyring : Alternative strategier for inklusiv vækst

Opsummering af CAWIE2 projektet

Som reaktion på de problemer finanskrisen medførte, er der i EU opstået en ”ny europæisk økonomistyring”. Som følge heraf er lønpolitik blevet et vigtigt punkt på den politiske dagsorden i Europa. Formålet med CAWIE2-projektet er at diskutere og debattere de aktuelle politiske perspektiver, der er afgørende for det kollektive lønforhandlingssystems rolle i den nye europæiske økonomistyring.
For det første evalueres lønkoordinationen i den nye europæiske styring - i et betydeligt omfang - negativt.

(a) Den gængse opfattelse af at lønkrav og kollektive lønaftaler har været på et for højt niveau i perioden forud for krisen bliver stærkt nuanceret. De forskellige lønudviklinger er resultat af en for stram tysk lønpolitik og af inflations- og gældsbaseret vækst.

(b) Den interne devalueringstilgang har haft store sociale omkostninger og bidrager ikke til EU2020-strategiens mål om inklusiv vækst.

(c) I nogle lande indebar økonomistyringen også alvorlige angreb på de eksisterende institutioner for lønkoordinering, hvilket i sidste ende efterlader politikere med færre styringsmidler.

En anden del af CAWIE2-arbejdet opridses elementer af en alternativ tilgang til styring. Den har sit udgangspunkt i en anden analyseramme af de aktuelle økonomiske problemer i Europa. Her er de aktuelle problemer nærmere et resultat af sløv efterspørgsel og sløv produktivitetskonvergens/-vækst. I forsøget på at opretholde vækst har fokus alt for snævert været på lønudgifter som eneste tilpasningsfaktor. Den ubalancerede lønudvikling i især Eurozonen har desuden meget mere at gøre med, at man ikke har implementeret en optimal lønstyring (lønforhøjelse = inflation + produktivitetsvækst). Europa har brug for en mere balanceret, optimal lønstyring, som tager højde for indkomstfordelingen - både mellem kapital og arbejde og mellem forskellige arbejdergrupper og sektorer. Lønkoordinering regnes for at være et nøgleelement i implementeringen heraf. Derudover vil den alternative tilgang ikke indeholde den negative, indre devaluering via løn, som findes i den nuværende europæiske politik, som fører til processer af social dumping. En ny koordineringsindsats ville være en positiv, efterspørgselsbaseret koordinering, hvor mindstelønsaftaler, koordineret multiarbejdsgiverforhandling og europæisk støtte til disse institutioner udgør kerneelementer. Inklusiv vækst, produktivitetskonvergens og mere lige lønstigninger er de centrale mål.

Bogen er udgivet af ETUI og underbygger og uddyber ovenstående argumenter over 10 kapitler. Læs mere her

Projektet er koordineret af KULevren-HIVA og Wirtschafts- und Sozialwissenschaftliches Institut in der Hans-Böckler-Stiftung. Af andre partnere kan nævnes følgende: Arbeiterkammer Wien (AT); Labour Institute for Economic Research (FI); Associazione Bruno Trentin - ISF - IRES (IT); IRES (FR); AIAS (NL); Labour Research Department (UK); FAOS (DK); Fundación 1º de Mayo (ES) og SZGTI (HU).

Projektet er finansieret af en bevilling fra Europa-Kommissionen