Central- og østeuropæiske immigranter fastholdes i lavtlønsjobs

Udenlandsk arbejdskraft fra Øst og Centraleuropa sidder ofte fast i ufaglærte og lavtlønnede jobs, selv efter de har boet og arbejdet i Danmark i årevis. Samtidig eksisterer der betydelige indkomstforskelle mellem fastboende immigranter og danskere i lignende stillinger. Det viser en ny ph.d. afhandling af Jonas Felbo-Kolding, der har set nærmere på særligt central- og østeuropæiske immigranters integration på arbejdsmarkedet. Afhandlingen afdækker også, at flertallet af central- og østeuropæiske immigranter, som slår sig ned i Danmark, efter nogle år, vælger at melde sig ind i en fagforening.

Immigration af udenlandsk arbejdskraft udfordrer i stigende grad de nationale arbejdsmarkedssystemer i EU. Over de seneste ti år har især migrationsstrømme fra Central- og Østeuropa og lande uden for EU stillet de vesteuropæiske lande over for nye udfordringer – og muligheder. Udenlandsk arbejdskraft giver virksomhederne nye muligheder for at dække deres behov for arbejdskraft og bidrager samtidig positivt til statsbudgettet gennem skatten, hvis de altså bliver integreret på arbejdsmarkedet. Hvis immigranterne ikke bliver tilstrækkeligt integreret, kan de til gengæld blive en økonomisk belastning for samfundet, ligesom det har personlige konsekvenser for den enkelte immigrants sociale integration og velfærd.

Sideløbende med immigrationen af udenlandsk arbejdskraft har arbejdsmarkederne i den vestlige verden bevæget sig mod en større grad af fleksibilitet, hvilket bl.a. har medført en stigning i omfanget af atypiske ansættelsesformer. Som konsekvens heraf kan arbejdsmarkedsintegration antage en lang række forskellige former.

I sin ph.d. afhandling afdækker Jonas Felbo-Kolding, hvad der karakteriserer integration på arbejdsmarkedet, samt hvordan og i hvilken grad forskellige immigrantgrupper integreres på arbejdsmarkedet. Selv om det danske arbejdsmarked udgør den primære kontekst for analyserne, dækker afhandlingen flere niveauer – nationalt, sektor, arbejdsplads og individuelt.

Flertallet melder sig ind i en fagforening

Afhandlingen finder for det første, at der på tværs af det danske, tyske og engelske arbejdsmarked er opstået en arbejdsdeling blandt EU-immigranter, hvor de central- og østeuropæiske immigranter har højere beskæftigelsesgrader end andre immigrantgrupper, men primært finder arbejde som er ufaglærte og lavtlønnede. For det andet, at der eksisterer en betydelig indkomstforskel mellem danskere og blivende central- og østeuropæiske immigranter, selv efter at de har boet og arbejdet i Danmark i syv år. Indkomstforskellen kan generelt forklares af forskelle i timelønnen og kun i mindre grad af forskelle i arbejdstimer. For det tredje viser afhandlingen, at betydningen af forskellene i timelønnen varierer betydeligt på tværs af indkomstfordelingen. Mens forskelle i timelønnen næsten udelukkende forklarer de samlede indkomstforskelle i toppen af indkomstfordelingen, er billedet anderledes længere nede i indkomstfordelingen. I bunden af indkomstfordelingen forklares forskellene mellem danskere og blivende immigranter fra Central- og Østeuropa således af en kombination af forskelle i arbejdstimer, beskæftigelsesstabilitet og timeløn.               

Endelig finder afhandlingen, at mere end halvdelen af ​​de blivende central- og østeuropæiske immigranter i Danmark efter fem års bosættelse har meldt sig ind i en dansk fagforening - de fleste af dem inden for de første to år efter at have slået sig ned. Afhandlingen konstaterer, at immigranternes sandsynlighed for at melde sig ind i en fagforening primært er knyttet til de sociale normer på arbejdspladsen, og hvorvidt deres partner er organiseret eller ej.

Læs hele ph.d. afhandlingen 'Labour Market Integration – On the multiple dimensions of immigrant labour market integration’ af Jonas Felbo-Kolding.