Dagpengesystemet og flexicurity-modellen
Forskningsnotat af Mikkel Mailand (oktober 2010)
Forskningsnotatets formål er at diskutere og analysere udfordringer for og tiltag til at forbedre det danske dagpengesystem samt tiltagenes konsekvenser for flexicurity. Udfordringer for dagpengesystemet konkretiseres i form af fire former for 'pres' på systemet: Presset for at øge beskæftigelsen, presset for at øge kompensationsgraden, presset for at øge organisationsgraden og presset på finansieringen.
I notatet gennemgås 21 forskellige tiltag, der allerede er taget i Danmark eller udlandet, eller som allerede er foreslået, men endnu ikke er realiserede. Arbejdsmarkedskommissionens dagpengeforslag fra efteråret 2009, VK-regeringens dagpengereform fra maj 2010 og S-SF's dagpengeforslag fra en 'En fair løsning' er alle at finde blandt de præsenterede forslag.
De 21 tiltag har forskellige styrker og svagheder i forhold til at imødegå udfordringerne fra de fire pres. Tiltagene vurderes mere konkret i forhold til deres sandsynlige påvirkning af arbejdsudbud, a-kassernes organisationsgrad, offentlige udgifter, matchet mellem ledige og job, fleksibilitet samt social lighed. Endvidere vurderes tiltagene i forhold til deres påvirkning af den danske flexicurity-model. Det konkluderes, at enkelte af tiltagene rykker ved balancen i flexicurity-modellen eller ved den arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, modellen bygger på.
Notatet afsluttes med en præsentation af mulige scenarier for dagpengesystemets udvikling. Et sandsynligt scenarium er, at den gennemførte halvering af dagpengeperioden vil føre til udbygning af afskedigelsesgodtgørelser, længere opsigelsesvarsler samt flere private tillægsforsikringer. Et andet scenarium, der dog er mest sandsynligt efter et regeringsskift, er, at dagpengeperiode, kompensationsgrader eller organisationsgrad forsøges øget via trepartssamarbejde. Et tredje scenarium er udvikling af en eller anden variation af en obligatorisk model. En obligatorisk model vil fx kunne komme på tale, hvis a-kasserne i en lang årrække fremover fortsætter med at miste medlemmer og derfor ikke kan blive ved med at udgøre rygraden i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem.