De Nordiske Covid-19 hjælpepakker og atypisk beskæftigede: Erfaringer med universelle og målrettede tiltag
I en ny artikel undersøger Trine P. Larsen og Anna Ilsøe, hvordan og hvem de nordiske hjælpepakker dækkede på arbejdsmarkedet under de første bølger af Covid-19 pandemien.
De nordiske regeringer har, ligesom øvrige europæiske lande, lanceret en række hjælpepakker med henblik på hjælpe virksomheder og beskæftigede under Corona-krisen. I en ny artikel undersøger Trine P. Larsen og Anna Ilsøe, hvordan og hvem de nordiske hjælpepakker dækkede på arbejdsmarkedet. Analysen konkluderer, at Island, Norge og Finland i højere grad har trukket på universelle hjælpepakker, der synes at favne flere atypisk beskæftigede og implicit i deres udformning bidrager til lighed. Danmark og Sverige har derimod i større udstrækning anvendt målrettede hjælpepakker, der fremstår mindre inkluderende, men ofte er mere generøse end de øvrige nordiske lande.
Analytisk trækkes der på velfærds- og segmenteringslitteraturen, og det antages, at karakteren af hjælpepakkerne i de enkelte nordiske lande – dvs. universelle og målrettede hjælpepakker – bidrager til, at bestemte grupper kan have nemmere eller sværere ved at få del i ordningerne, hvormed hjælpepakkernes udformning implicit bidrager til en institutionel forankret (u)lighed.
Læs den fulde artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv, 23. årgang nr. 3, oktober 2021. (Artiklen er endnu ikke tilgængelig online)
