De nordiske hjælpepakker og atypisk beskæftigede
Ny artikel af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe viser, at de nordiske regeringer har lanceret mere end 130 hjælpepakker for at hjælpe virksomheder og beskæftigede sikkert gennem Coronakrisen. Men trods de gode intentioner og løbende justeringer af hjælpepakkerne er der stadig grupper, fx freelancerne, vikarer og iværksættere, der falder igennem sprækkerne i de nordiske hjælpepakker.
Trine P. Larsen og Anna Ilsøe undersøger i en ny analyse, hvordan de nordiske hjælpepakker indeholder eksempler på innovative tiltag, der bidrager til at beskytte en bred vifte af virksomheder og beskæftigede under Coronakrisen. Det drejer sig eksempelvis om de nordiske landes midlertidige suspendering af gældende dagpengeregler, nye hjælpepakker rettet mod freelancere og solo-selvstændige etc. Vores analyse viser dog også, at de nordiske hjælpepakker udstiller, og i nogle tilfælde endda forstærker, sprækkerne i de nordiske landes velfærdssystemer, om end det er mere udbredt i nogle nordiske lande end andre.
Atypiske har svært ved at leve op til krav
Grupper som freelancere, iværksættere, vikarer, deltidsansatte med få ugentlige arbejdstimer og unge har ofte svært ved at leve op til kravene om støtte i alle fem nordiske lande. De nordiske lønkompensationsordninger dækker eksempelvis ikke freelancere og solo-selvstændige, med undtagelse af Island. Derudover er eksempelvis bureauvikarer ikke del af de danske og svenske lønkompensations- og arbejdsfordelingsordninger. Vores kortlægning og analyse af de nordiske hjælpepakker viser således, at Coronakrisen ikke kun har testet sikkerhedsnettet omkring atypisk beskæftigede, men også eksponeret sprækkerne i de nordiske systemer, når det gælder atypisk beskæftigede.
Læse hele artiklen på Journal of European Social Policy’s blog: 'When inclusive measures exposes cracks: the Nordic social Protection in times of crisis' af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe.