31. maj 2022

Decentralisering af kollektive forhandlinger

Lokale forhandlinger
Foto: Colourbox

I en ny artikel stiller Trine P. Larsen og Anna Ilsøe skarpt på, hvorfor og i hvor høj grad parterne på danske arbejdspladser udnytter mulighederne for at forhandle lokalt. Graden af decentralisering ser ud til at hænge sammen med institutionaliseringen lokalt, og vi finder forskellige decentraliseringsmodeller på tværs af det danske arbejdsmarked.

Decentraliseringen af de europæiske overenskomstforhandlinger har været genstand for megen forskning. Omdrejningspunktet for analyserne er ofte fremstillingsindustrien, og hvordan parterne centralt har håndteret presset for øget decentralisering, men de omfatter sjældent andre sektorer eller virksomhedsniveauet.

I en ny artikel undersøger Trine P. Larsen og Anna Ilsøe, med afsæt i en større kvantitativ undersøgelse med danske ledere og tillidsrepræsentanter, hvordan decentraliseringsprocessen er blevet udmøntet lokalt på arbejdspladsniveau inden for en række sektorer med forskellige traditioner for lønforhandling - normalløns- og minimallønssystemet.

Analysen viser, at parterne inden for fremstillingsindustrien, bygge- og anlægssektoren i højere grad udnytter overenskomsternes muligheder for lokale lønforhandlinger end andre sektorer, mens forhandlingsaktiviteter er mindst i detailhandlen. Vi finder således eksempler på fire forskellige decentraliseringsmodeller på tværs af de seks udvalgte sektorer kendetegnet ved henholdsvis normallønssystemet (transport og rengøring) og minimallønssystemet (fremstillingsindustrien, bygge- og anlægssektoren, detailhandlen samt hotel og restauration).

Centraliseret decentralisering

Fremstillingsindustrien og bygge- og anlægssektoren afspejler en decentraliseringsproces, som Jesper Due og Jørgen Steen Madsen også refererer til som centraliseret decentralisering, eftersom parterne i vid udstrækning lokalt formår at reproducere de centrale institutioner for kollektive forhandlinger fra sektorniveauet til arbejdspladsniveauet.

De øvrige sektorer præges af en lidt anderledes decentraliseringsproces. I transport og rengøring præges decentraliseringsprocessen af det Jelle Visser har karakteriseret som blokeret decentralisering: De centraliserede sektoroverenskomster kombineret med en relativ stærk fagforeningsrepræsentation lokalt på arbejdspladserne, især i transportsektoren, begrænser ofte råderummet for lokale lønforhandlinger. I detailhandlen finder vi en decentraliseringsproces, der er foregået primært gennem individualisering, eftersom individuelle fremfor kollektive lønforhandlinger er mere udbredt lokalt, og tillidsrepræsentanterne ofte har svært ved at sikre lokale lønaftaler trods overenskomsternes vidtgående bestemmelser. I hotel og restauration kendetegnes decentraliseringsprocessen ved en form for organiseret decentralisering, der primært finder sted på store arbejdspladser, mens fagforeningen og tillidsrepræsentanter i andre dele af sektoren ofte har svært ved at sikre kollektive løsninger.

Resultaterne af vores analyser af data fra virksomhedsniveau viser således, at den lokale forhandlingspraksis ikke kun afhænger af sektoroverenskomsternes råderum for lokalforhandling men i høj grad også af det institutionelle set-up for lokale lønforhandlinger - herunder en høj faglig organisering og stærk fagforeningsrepræsentation på den enkelte arbejdsplads i form af tillidsrepræsentanter.

Læs hele artiklen 'Varieties of organised dentralisation across sectors in Denmark – a company perspective' af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe, publiceret i Industrial relations journal.