Det formelle medarbejderdemokratis tillidsskabende potentiale

Kronik af Nana Wesley Hansen

Tillidsreformen skal afbureaukratisere, skabe større rum for fagligt ansvar og give plads til moderne ledelsesformer, men medtænker ikke det formelle samarbejdssystems betydning. Det kan få uheldige konsekvenser for tilliden på de offentlige arbejdspladser, da det formelle samarbejdssystem med al sandsynlighed har en selvstændig betydning for tillidsskabelsen, som er i fare for at blive glemt i reformiveren.

Tillid er blevet lanceret som et centralt politisk begreb i dansk forvaltningspolitik. I regeringsgrundlaget fra 2011 er det indskrevet, at en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering skal iværksættes i samarbejde med kommunerne. Særligt det Radikale Venstre, og dermed også Magrethe Vestager, er i medierne blevet taget til indtægt for ideen om den såkaldte Tillidsreform. I tiden efter regeringsdannelsen var der dog noget uklarhed om, hvori reformen egentlig skulle bestå, men så i juni 2013 indgik Regeringen og de offentlige aftaleparter (KL, Regionerne, OAO, FTF og Akademikerne) en aftale om syv principper for samarbejde om modernisering af den offentlige sektor. Danmarks Lærerforening og FOA ønskede som de eneste ikke at være en del af aftalen.

Ser man nærmere på nogle af de principper, som Regeringen og de offentlige aftaleparter har aftalt, kan man dog blive lidt bekymret. Som det første princip ud af syv nævnes således, at styringen i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater, frem for på regler og procedurer. Udkommet af handlinger er altså vigtigere end processen omkring handlingerne. Men spørgsmålet er, om ikke regler og procedurer i visse henseender er stærkt nødvendige netop for at kunne opbygge tillid?

Kronikken er bragt i Kritisk Debat, 77. udgave, 10. årgang, 15. december 2013.