Digitale platforme – supplerende indtægt og risici

Digitale platforme, der giver mulighed for at få en ekstra indkomst online, er et voksende fænomen i den vestlige verden. Ofte er der tale om uregulerede markeder, hvilket har skabt diskussioner om, hvordan man skal håndtere forskellige former for risici på platformene.

Denne artikel præsenterer resultaterne af en stor survey fra 2017 blandt 18.000 tilfældigt udvalgte danskere om deres indkomster via digitale platforme, med fokus på to typer af platforme - arbejdsplatforme og kapitalplatforme. Vores analyser viser, at omfanget og størrelsen af indtægterne genereret via digitale platforme stadig er forholdsvis begrænset.

Flere end 100.000 danskere har tjent penge via en digital platform

Omkring én procent af danskerne har tjent penge via en arbejdsplatform, og omkring 1,5 procent har tjent penge via en kapitalplatform. Flertallet på begge platforme har tjent mindre end 25.000 kr. årligt før skat. Samtidigt ser platformene ud til at tiltrække forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Kapitalplatforme som Airbnb tiltrækker ofte højtuddannede udlejere og udlejere fra højindkomstgrupper med stærke bånd til arbejdsmarkedet. Arbejdsplatforme som Uber og Happy Helper tiltrækker ofte platformsarbejdere, der er lavtuddannede, arbejdsløse, migranter og unge. De danskere, der bruger henholdsvis kapital- og arbejdsplatforme til at supplere deres indtægter, har derfor vidt forskellig økonomisk buffer i forhold til at håndtere risici i platformsøkonomien.

Læs hele artiklen 'Digital platforms at work. Champagne or cocktail of risks?' af Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen. Kapitel i antologien The Impact of the Sharing Economy on Business and Society, publiceret af Routledge.