Digitale platforme rammes forskelligt af krisen

Digitale arbejdsplatforme påvirkes forskelligt af krisen. Det er branchespecifikt og betinget af uddannelsesniveau, om man står tilbage med dalende omsætning eller vækst. Det skriver Anna Ilsøe og Trine P. Larsen i et debatindlæg i Altinget.

Digitale arbejdsplatforme, som formidler opgaver via hjemmesider og apps, hører til nogle af de mest udsatte virksomheder under coronakrisen, fordi mange af dem er nye og små iværksættervirksomheder. De foreløbige tal viser, at coronakrisen har ramt platformene forskelligt. Nogle har oplevet, at deres omsætning er steget. Det gælder for eksempel den finsk ejede platform Wolt, der formidler transport af take-away på freelancebasis, som på trods af et dyk, lige da Danmark lukkede ned, samlet set har oplevet en stigning i deres omsætning de seneste uger. Det skyldes ikke mindst, at mange danskere har øget deres forbrug af take-away, mens restauranter og cafeer har været lukkede. Samtidigt har mange restauranter søgt at overleve krisen ved at levere take-away. Den danske platform Worksome, der formidler højtuddannet freelancearbejde inden for blandt andet IT-området, har også oplevet vækst under krisen. Det skyldes en stigende omsætning allerede inden krisen, og at deres kunder – typisk store danske virksomheder – fortsat har brug for de kompetencer, Worksome formidler. Kunderne er samtidigt blevet mere bevidste om fordelene ved at hyre en freelancer i et usikkert marked.

Platforme hårdt ramt

Samtidigt er der en række platforme, der har oplevet et markant dyk i omsætningen under coronakrisen, blandt andre den danske platform Chabber, der formidler tjenere og kokke til større events. De oplevede, at efterspørgslen og omsætningen faldt til nul, da Danmark lukkede ned, fordi større events blev forbudt. Den danske platform Voocali, der formidler højuddannede tolke til primært offentlige kunder, har haft en lignede oplevelse. Efterspørgslen forsvandt og omsætningen gik i nul. De platforme, som har oplevet en markant nedgang i omsætningen er forskellige – de opererer i forskellige brancher og ansætter deres platformsarbejdere på vidt forskellige måder. Det sidste har betydning for, hvordan både de selv og deres platformsarbejdere kan søge om hjælp fra regeringens hjælpepakker.

Krisen rammer brancher forskelligt

Hvis man bruger de digitale arbejdsplatforme som prisme for, hvad små start-up virksomheder oplever under coronakrisen, så peger erfaringerne på, at krisen påvirker små virksomheder forskelligt. Det er meget branchespecifikt, om efterspørgsel og omsætning går op eller ned under krisen. Dem der oplever nedgang – eller totalt fravær af efterspørgsel – under krisen, rammes hårdt, mens andre ligefrem vækster under krisen. Sidstnævnte skyldes blandt andet, at privatforbruget og virksomhedernes ansættelsesstrategier flytter sig under krisen. Samtidigt er det tydeligt, at ansættelsesformene i de små virksomheder har betydning for, hvilke hjælpepakker de kan søge. Vi ved fra forskningen, at arbejdsplatformene sjældent formidler faste fuldtidsstillinger. Derfor kan de ikke søge lønkompensation via trepartsaftalen. De har få faste udgifter, og derfor er pakken om faste udgifter ikke så relevant. Det er mulighederne vedrørende moms og skat, der er relevante for platformene, og som de overvejer.

Ovenstående er et uddrag af et debatindlæg i Altinget. Læs hele debatindlægget 'Forskere: Coronakrisen rammer platformsøkonomien skævt' i Altinget.

Indlægget er skrevet af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe, lektorer ved FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.  Analysen trækker på de foreløbige resultater fra et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan regeringens covid-19-hjælpepakker påvirker atypisk beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Projektet er er finansieret af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og involverer et samarbejde om data med 3F, HK og IT-virksomheden EVOPLEXUS.