Digitalisering af arbejdet og digitale platforme i Danmark
Halvdelen af de erhvervsaktive i Danmark bruger i udstrakt grad computere eller andre digitale devices i deres arbejde, mens hver femte bruger computerstyrede maskiner. Flere end 100.000 danskere tjener penge via digitale arbejds- eller kapitalplatforme. Det viser den hidtil største undersøgelse af digitaliseringen af arbejdsmarkedet i Danmark.
Digital automatisering er en del af mange danskeres arbejdsliv, men der er store brancheforskelle. Det viser en stor undersøgelse af digitaliseringen af danskernes arbejde. FAOS har i 1. kvartal 2017 spurgt 18.000 tilfældigt udvalgte danskere via Danmarks Statistik, hvordan de oplever digitaliseringen af deres arbejde.
Hver anden erhvervsaktive dansker oplever kontorautomatisering – dvs. ligger højt på to ud tre parametre: Bruger computere/devices det meste af arbejdstiden, bruger programmer til at håndtere store mængder af data og bruger forskellige former for netværk. I brancherne Information og kommunikation og Finansiering og forsikring er det mere end otte ud af ti – det samme gælder for erhvervsaktive danskere med jobfunktioner inden for Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde.
Hver femte erhvervsaktiv oplever maskinautomatisering – dvs. bruger computerstyrede maskiner i arbejdet. I brancherne Industri, råstoffer, forsyning og Landbrug, skovbrug og fiskeri er det hver tredje.
Det er især de grupper, der oplever kontorautomatisering eller maskinautomatisering, som har fået nye typer af opgaver i deres arbejde det seneste år. Vi må derfor forvente, at det også er dem, der især vil få brug for efteruddannelse og mobilitet på arbejdsmarkedet.
Digitale platforme er fortsat et begrænset fænomen på det danske arbejdsmarked. I alt 2,4 procent af danskere i alderen 15-74 år – svarende til 100.000 danskere – har tjent penge via en platform det seneste år. 1 procent af danskerne har tjent penge via en arbejdsplatform – fx Upwork eller Worksome. 1,5 procent har tjent penge via en kapitalplatform som eksempelvis Airbnb. Flertallet af dem, der har tjent penge via platforme det seneste år, har tjent mindre end 25.000 kr i alt før skat. Indtjening via platformene er derfor, for de fleste, et supplement til en anden hovedindtægt (løn, pension, SU, dagpenge mm.)
Det er forskellige grupper af danskere, som tjener penge via arbejdsplatforme og kapitalplatforme. Meget få bruger begge typer platforme. Blandt de danskere, der tjener penge via arbejdsplatforme, er der en overrepræsentation af unge, lavtlønnede, lavtuddannede, ledige, danskere med anden etnisk baggrund end dansk samt midlertidigt ansatte. Noget tyder altså på, at det er de grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet – eller har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet – der bruger arbejdsplatforme som en supplerende indtægtskilde. Blandt de danskere, der tjener penge via kapitalplatforme, er der en overrepræsentation af højtuddannede og højtlønnede samt en mere jævn aldersprofil end på arbejdsplatformene. Det kan hænge sammen med, at man skal eje noget, før man kan leje det ud via en kapitalplatform.
Undersøgelsen er udarbejdet af Anna Ilsøe og Louise Weber Madsen fra FAOS.
Læs hele undersøgelsen ’Digitaliseringen af arbejdsmarkedet – danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme’.