Er det længden på danskernes arbejdstid eller fleksibiliteten, der afgør Danmarks fremtid?
I en ny analyse har Anna Ilsøe set nærmere på danskernes arbejdstid. Danskernes årlige arbejdstid ligger lavt i international sammenligning, når den tælles pr. beskæftiget. Tæller vi i stedet arbejdstimer generelt, så ligger vi højere blandt andet på grund af kvindernes bidrag til beskæftigelsen. Arbejdstiden i Danmark er udtryk for et socialt kompromis, hvor flere forskellige former for fleksibilitet spiller en afgørende rolle. Det er vigtigt at holde sig for øje, når vi diskuterer fremtidens arbejdsmarked.
Danmark står sammen med en række andre lande med det krydspres, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, samtidigt med at vores fertilitet falder. Dette har givet anledning til debat om danskernes arbejdstid. Nogle mener vi skal øge den ugentlig arbejdstid for at skaffe ekstra hænder, andre mener vi skal sætte den ned for at inkludere flere på arbejdsmarkedet og give børnefamilierne bedre muligheder for at forene arbejdsliv og familieliv. Spørgsmålet er, hvordan vi kan øge antallet af arbejdstimer uden at sætte det sociale kompromis om arbejdstid over styr, som er afgørende i Danmark og i de andre nordiske lande.
Det sociale kompromis om arbejdstid er kendetegnet ved flere centrale balancer, der må tænkes ind i fremtidige løsningsmodeller. Den første centrale balance handler om årlig arbejdstid vs. beskæftigelsesgrad. Vi har i Danmark en relativt lav årlig arbejdstid, men det hænger sammen med en høj beskæftigelsesgrad – også for kvinder. Både mor og far arbejder – men altså hver især lidt færre timer end i lande, hvor der er tendens til at kun den ene forælder arbejder. Den anden centrale balance er ugentlig arbejdstid vs. fleksibel arbejdstid. Både mor og far arbejder ofte fuldtid eller lang deltid i Danmark. Det kan lade sig gøre, fordi de ofte har adgang til fleksibel arbejdstid og begge kan hente og bringe børn. Den tredje balance handler om hyre-fyre fleksibilitet, kontraktfleksibilitet og dagpenge. Det er let for arbejdsgivere at hyre og fyre medarbejdere i Danmark, og det er samtidigt let for arbejdstagere at have mere end et job. Danskerne tør skifte job, hvilket giver et meget mobilt arbejdsmarked. Det tør de bl.a., fordi vi har en bredt dækkende indkomstbeskyttelse i form af dagpenge og kontanthjælp. Men hvordan ser det ud med de forskellige former for kombinatører – der kombinerer mere end et job - og hvad med andre former for social beskyttelse som pension, sygedagpenge mm.?
Fleksibel arbejdstid og kontraktfleksibilitet rummer et potentiale for at øge antallet af arbejdstimer på det danske arbejdsmarked. Og brugen af de to fleksibilitetsformer kan styrkes uden at sætte hyre-fyre fleksibiliteten over styr. Det kræver imidlertid, at vi bliver bedre til at tælle det samlede antal arbejdstimer danskerne præsterer – uanset beskæftigelsesform og -status. Samt at vi bliver bedre til at sikre trygge rammer for fleksibiliteten de steder, hvor den ikke er udnyttet endnu.
Læs hele analysen ’Er det længden på danskernes arbejdstid eller fleksibiliteten, der afgør Danmarks fremtid?’ af Anna Ilsøe, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.