Erhvervslivets rolle i bekæmpelse af ulighed og klimaforandringer
I et nyt projekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond vil Christian Lyhne Ibsen undersøge, hvilke roller og strategier erhvervslivet kan anvende, når borgere stiller krav til politikere om bekæmpelse af ulighed og klimaforandringer. Kan selvregulering forhindre eller erstatte statslig regulering? Projektet undersøger bl.a. Danmark og Tysklands meget forskellige politiske tilgange til lønregulering og drivhusgasser.
Efter årtier med liberalisering af markeder på tværs af udviklede demokratiske lande er det private erhvervsliv udfordret af stigende vælgerefterspørgsel efter statslig regulering af markeder. Særligt to politiske emner – stigende lønulighed og klimaforandringer – har fået stor opmærksomhed og mobiliserer vælgerne og politikerne til at gå imod frie markeder. Normalt betyder større offentlig opmærksomhed om et politisk emne, at det private erhvervsliv mister magt i forhold til vælgerne, fordi politikere søger genvalg.
Et nyt studie støttet af Danmarks Frie Forskningsfond spørger nu: Under hvilke omstændigheder kan erhvervslivet have magt, selv når offentligheden stiller krav til politikerne om at bekæmpe ulighed og klimaforandringer?
”Ideen til projektet kom, da jeg så hvor aktiv erhvervslivet er i forhold til at definere egne løsninger på klimakrisen. Det fik mig til at tænke på den danske model på arbejdsmarkedet og hvordan staten holdes ude, fordi reguleringen foregår via overenskomster forhandlet mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,” siger Christian Lyhne Ibsen.
Projektet argumenterer for, at erhvervslivet kan have magt, såfremt det kommer med forslag til selvregulering – helst sammen med andre interessegrupper – der overbeviser vælgerne om, at statslig regulering er enten unødvendig eller uønskelig. Og når vælgerne ikke længere belønner politikernes forslag til statslig regulering, undgår erhvervslivet regulering, som politikerne ellers ville have indført. Studiet tester dette argument med survey-eksperimenter og komparative caseanalyser af Danmarks og Tysklands overraskende forskellige politiske tilgange til lønregulering og udledning af drivhusgasser.
”Projektet er af en størrelse, der giver mulighed for at tænke stort og påvirke den offentlige debat om både ulighed og klimaforandringer,” siger Christian Lyhne Ibsen.
Projektet ’Business Power in the High-Salience Politics of Wage Inequality and Climate Change (BIZPOWER)’ bliver støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med 6.191.789 kroner. Projektet løber over fire år og udføres af projektleder Christian Lyhne Ibsen med og to post.doc’er.