EU og arbejdsmarkedet 2017-20
- Udstationering, familie-arbejdsliv, arbejdsvilkår og mindsteløn
Ny rapport analyserer arbejdsmarkeds- og velfærdspolitiske tiltag på EU-niveau i perioden fra 2017-20, med særligt fokus på danske aktørers roller og positioner. Overordnet har perioden været præget af relativ høj aktivitet, hvilket bl.a. skyldes, at både Juncker Kommissionen og von den Leyden Kommissionen har prioriteret indsatser indenfor Det sociale Europa højt. Udover at præsentere et kortfattet overblik over Kommissionens og de europæiske arbejdsmarkedsparters arbejdsprogrammer samt en række konkrete tiltag, analyseres fire cases.
Det reviderede udstationeringsdirektiv har udvidet rammen for, hvad medlemslandene kan kræve, at udstationerende virksomheder skal betale til deres medarbejdere. Efter en konfliktfyldt proces om revisionen på EU-niveau, har implementeringen af det reviderede direktiv nu også skabt spændinger blandt arbejdsmarkedets parter i Danmark. Selvom FH og DA har forfattet en fælles indstilling til Beskæftigelsesministeriet om det reviderede direktivs implementering, så dækker denne aftale reelt over uenigheder om, hvad der skal ske i praksis.
Familie-arbejdslivsdirektivet indeholder en række nye orlovsrettigheder til forældre og andre omsorgsgivere. Direktivet skabte en del debat, og især EU’s indgriben i såvel familiers fordeling af orloven, hensynet til EU’s nærhedsprincip og medlemsstaternes autonomi til fastsættelse af ydelsessatserne i deres orlovsordninger blev diskuteret. Fra dansk side var der en del kritiske røster fremme, og direktivet er indtil videre et af de mest debatterede i danske medier.
Arbejdsvilkårsdirektivet startede som en revision af det eksisterende ansættelsesbevisdirektiv, men voksede sig med hjælp fra Den Sociale Søjle til et større og varmere politisk emne, da en række europæiske aktører ønskede at bruge det til en mere generel forbedring af ikke mindst de atypisk ansattes arbejdsvilkår. I en dansk optik stod ønsket om afvigelser via kollektive aftaler centralt, og her lykkedes de danske aktører i samarbejde med andre at få væsentlige ændringer igennem.
EU initiativet om mindsteløn er meget kontroversielt, fordi det potentielt bryder med princippet om, at EU ikke må regulere løn. Alligevel har Kommissionen lovet et initiativ på området. I Danmark er arbejdsmarkedets parter og regeringen imod enhver form for EU indblanding i lønfastsættelse og frygter, at et EU initiativ om mindsteløn kan undergrave den danske model. Det er dog fortsat uklart, hvilket initiativ Kommissionen vil spille ud med og om det vil lykkedes at finde en løsning med en holdbar undtagelse for Danmark.
Læs hele rapporten 'EU og arbejdsmarkedet 2017-20' af Jens Arnholtz, Trine P. Larsen og Mikkel Mailand.